Skip to main content
Mikroplastik

Nordatlanten skal undersøges for mikroplast

Hver eneste dag skyller EU-landene mange tusinde tons mikroplastik ud i Nordatlanten. Forskere skal nu undersøge, hvor skadeligt, det er for de nordatlantiske havdyr og miljø.

Af Birgitte Svennevig, , 09-12-2019

Verdenshavene indeholder enorme mængder plastik. Der er de store synlige genstande som poser, flasker og fiskenet, og så er der de usynlige, mikroskopiske plastikfragmenter, som findes overalt i vandsøjlen. De sidstnævnte udgør en potentiel trussel mod havets dyr og miljøet.

- Når mikroplast bliver optaget af og akkumuleret i mindre havdyr, kan det udgøre en trussel mod hele det marine økosystem, siger Jamileh Javidpour, der er marinøkolog på SDU.

Hun er en del af HOTMIC; et europæisk forskningsprojekt med deltagere fra flere lande, der nu går sammen om at undersøge mikroplastens skæbne i det nordlige Atlanterhav. I Danmark bidrager Innovationsfonden med 2,5 mio. kr. til finansieringen.

Hvor bliver plasten af?

Det vurderes, at mindst 1,71 millioner tons plastik hver år kan nå ud til de store strømhvirvler i havet. Men det er uvist, hvor det helt konkret bliver af. Hvor meget flyder på havoverfladen? Hvilke mekanismer kontrollerer transporten af plast fra land til åbent hav? Og hvad sker der med plasten, når den når det åbne hav?

Når mikroplast bliver optaget af og akkumuleret i mindre havdyr, kan det udgøre en trussel mod hele det marine økosystem

Jamileh Javidpour, marinøkolog

HOTMICs mission er at undersøge, hvordan plast transporteres rundt i for eksempel vandsøjlen og i sedimenter på havbunden.

- Måske bliver mikroplastik-partiklerne transporteret rundt i havet af mikroorganismer eller havdyr; et lille dyr kunne indtage partiklerne og derefter skille sig af med dem som afføring, der synker ned i dybere vand. Eller måske vokser der mikroorganismer på overfladen af mikroplastpartiklerne, så de bliver tungere og mister opdrift, siger Javidpour.

Kan dyr indsamle mikroplast til os?

Tidligere forskning udført af Jamileh Javidpour og kolleger har vist, at visse former for dyreplankton og vandmænd muligvis er i stand til at hjælpe os med at indsamle mikroplastpartikler i havet.

- Sådanne dyr kunne have betydeligt potentiale til at indfange marine partikler i vandsøjlen, herunder mikroplast. Den slim, som f.eks. vandmænd frigiver under reproduktion, forsvar eller som stressrespons, er nemlig yderst effektivt til at fange partikler i mikro- og nanostørrelse med, forklarer Javidpour.

HOTMIC

Projektets titel er HOTMIC (Horizontal and vertical oceanic distribution, transport, and impact of microplastics).

Det er en del af det europæiske samarbejde The Joint ProgrammingInitiative Healthy and Productive Seas and Oceans (JPI Oceans).  

De øvrige partnere i projektet er GEOMAR Helmholz Center for Ocean Research Kiel, Technical University of Munich, Instituto Portugues do mar e da Atmosfera, Marine and Environmental Sciences Center, Portugal, University of Pisa, Italien, Ghent University, Belgien, University of Tartu, Estland.

Vidste du, at:

  • Hver gang du træder på bremsen i din bil, slides der lidt mikroplast af dækkene. Det skylles af vejen med regnvand og ender i havet. Hvert år genereres 503.586 tons mikroplast udelukkende fra almindeligt dæk-slid i EU.
  • Ca. 90 pct. af den plastik, der ender i havet, kan der pt. ikke gøres rede for. Formentlig fordi det bliver nedbrudt til mikroplastik, som ikke kan registreres.
  • Siden 1950 har verden produceret 8.300 mio. tons plastik, hvoraf 4.900 mio. tons er blevet smidt ud som affald. Det er uvist, hvor meget, der ender i miljøet.
  • Anslået 5-13 mio. tons plastik ender hvert år i havet.
  • Nordatlanten indeholder anslået 20 pct. af alt det plastik, der flyder rundt i verdenshavene. Det meste befinder sig mellem Azorerne og Bermuda.

Kilde: Investigating options for reducing releases in the aquatic environment of microplastics emitted by (but not intentionally added in) products. Report for DG Environment of the European Commission, 2018.

Mød forskeren

Jamileh Javidpour er marinøkolog. Udover sit engagement i dette projekt koordinerer hun det internationale projekt GoJelly, der undersøger vandmænds egenskaber til at rense havvand for mikroplast. Projektet forsker desuden i, hvordan vandmænd kan anvendes til dyrefoder, fødevarer, rynkecreme og gødning.

Kontakt