Skip to main content
Mikroplast

Mundbind er en tikkende plastikbombe

Hvert eneste minut døgnet rundt smider vi tre millioner mundbind ud. Mange ender som mikroplast, der måske kan sprede giftstoffer til miljøet, advarer forskere.

Af Birgitte Svennevig, , 10-03-2021

Undersøgelser viser, at vi på globalt plan bruger 129 milliarder mundbind om måneden – det er tre millioner i minuttet. De fleste af dem er engangsmundbind, der er lavet af plastik-mikrofibre.

– Mange mundbind bliver ikke afleveret som plastikaffald, og derfor er det nu ekstremt vigtigt, at vi forholder os til den potentielle trussel mod miljøet, som de kan udgøre. Det her må ikke blive det næste plastikproblem, skriver forskere i en kommentar i tidsskriftet Frontiers of Environmental Science & Engineering.

Forskerne er miljøtoksikolog Elvis Genbo Xu fra Syddansk Universitet og professor Zhiyong Jason Ren fra Princeton University.

Ingen retningslinjer

Engangs-mundbind er plastikprodukter, som ikke nedbrydes biologisk, men som af vind og vejr kan slides til mindre fragmenter af plastik. På et tidspunkt bliver fragmenterne så små, at de kaldes for mikro- eller nanoplastik, og de kan spredes i økosystemerne og blive optaget af dyr, planter og mennesker.

Produktionen af engangsmundbind foregår i samme størrelsesorden som plastikflasker – dem producerer verden anslået 43 milliarder af om måneden.

Mens der findes indsamlingsordninger for genanvendelse af plastikflasker (ca. en fjerdedel bliver genbrugt), er der ingen retningslinjer for, hvad vi skal gøre af mundbind, når vi er færdige med dem, skriver forskerne.

Mere bekymrende end plastikposer

Hvis mundbindene ikke bliver indsamlet til genanvendelse, risikerer de at ende i naturen, vandløbene og havene, hvor de bliver slidt ned til myriader af mikroplastik-fragmenter på mindre end fem millimeter. Den proces sker ret hurtigt – i løbet af uger, og derefter slides de til endnu mindre stykker og bliver til nanoplastik på mindre end en mikrometer.

– Det bliver ikke bedre af, at engangsmundbind fremstilles af plastikfibre i mikrostørrelse. Når de smuldrer i naturen, kan et mundbind frigive mere mikroplastik end en plasticpose – og det kan ske hurtigere, skriver forskerne og fortsætter:

– Oven i er en ny generation af mundbind på vej; nanomaskerne, som indeholder plastikfibre i nano-størrelse. De kan udgøre en ny kilde til nanoplastik-forurening.

Vi ved, at plastikfragmenter i naturen kan indeholde kemiske og biologiske stoffer som bisphenol A, tungmetaller og sygdomsbærende mikroorganismer.

Elvis Genbo Xu, miljøtoksikolog

Forskerne understreger, at de ikke ved, hvordan engangsmundbind påvirker miljøet – af den simple grund, at der ikke findes videnskabelige undersøgelser af det.

– Men vi ved, at plastikfragmenter i naturen kan indeholde kemiske og biologiske stoffer som bisphenol A, tungmetaller og sygdomsbærende mikroorganismer, og at disse kan overføres til de planter, dyr og mennesker, som indtager mikro- og nanoplastik, siger Elvis Genbo Xu.

Hvad kan vi gøre?

Elvis Genbo Xu og Zhiyong Jason Ren foreslår følgende for at imødekomme den tikkende mundbindsbombe:

  • Stil skraldespande op, der kun er til mundbind
  • begynd at tænke i standarder, guidelines og implementering af forsvarlig håndtering af brugte mundbind
  • skift engangsmundbind ud med masker, der kan genbruges, fx bomuldsmasker
  • sæt gang i udviklingen af bionedbrydelige engangsmundbind.
Mød forskeren

Elvis Genbo Xu er ph.d. forskningsleder og adjunkt på Biologisk Institut, hvor han bl.a. forsker i miljøtoksikologi, nanoplastik og hormonforstyrrende stoffer. Hans forskning støttes af Danmarks Frie Forskningsfond.

Kontakt

Ansvarlig for siden: Kommunikation

  • Kommunikation Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
Redaktionen afsluttet: 10.03.2021