Skip to main content
Demokrati

Middelklassen bestemmer mest

Mange nyere studier viser, at den økonomiske politik passer bedst til de riges ønsker. Ny forskning udfordrer denne opfattelse og udpeger middelklassen som den gruppe, der har fået mest ud af den politik, der føres.

Af Bente Dalgaard, , 02-03-2020

I de seneste årtier er forskellen mellem rig og fattig blevet markant større, og det er en tilbagevendende bekymring, om den voksende økonomiske ulighed udgør et demokratisk problem.

En del nyere forskning – især fra USA – viser, at de rige dominerer i politik på bekostning af middelklassen og de fattige. Det, de rige siger, de foretrækker i den økonomiske politik, er også tættest på den politik, der rent faktisk bliver ført.

Det var også den udlægning, Mads Andreas Elkjær hørte, da han som kandidatstuderende deltog i et kursus om politisk ulighed i USA på Columbia University i New York.

Hvordan ser det ud i DK

– Det var meget USA-specifikt, for vi ved jo, at penge fylder rigtig meget i amerikansk politik, og at rige donorer er med til at betale valgkampe, så jeg tænkte, at det kunne være interessant at undersøge, hvordan det ser ud i Danmark.

-Umiddelbart skulle man tro, at man ville finde noget ganske andet, siger Mads Andreas Elkjær.

Tilbage på Syddansk Universitet i Odense skulle han i gang med sit speciale på statskundskab, og det var en oplagt mulighed for at kigge på de danske forhold.

Når man ser på niveauet for økonomisk ulighed, så er Danmark et af de mest lige lande i verden, mens USA er et af de mest ulige

Mads Andreas Elkjær, postdoc

– Jeg fandt så stort set det samme mønster som i USA. Mine resultater tydede på, at også i Danmark er de riges præferencer bedre repræsenteret i politik end middelklassens og de fattiges, siger Mads Andreas Elkjær, der med egne ord var meget forundret over resultatet.

– Når man ser på niveauet for økonomisk ulighed, så er Danmark et af de mest lige lande i verden, mens USA er et af de mest ulige, og Danmark og USA adskiller sig også markant på de fleste andre relevante parametre.

Middelklassens interesser

Nu er han – efter yderligere tre års forskning – nået til et andet resultat, og han udfordrer i sin ph.d.-afhandling den hidtil herskende opfattelse af sammenhængen mellem økonomisk ulighed og politisk repræsentation.

– Middelklassens økonomiske interesser er på lang sigt bedre repræsenteret end både de riges og de fattiges, siger Mads Elkjær, der bygger sin konklusion på komparative data, altså sammenlignelige datasæt, som går på tværs af op til 23 demokratiske lande, hovedsageligt vesteuropæiske, og strækker sig over 30 år.

Der er tale om holdningsundersøgelser, hvor mennesker med forskellige indkomster er blevet spurgt om deres ønsker til omfordeling af indkomst mellem rig og fattig.

Dominans på kort sigt

Deres svar er blevet sammenholdt med den økonomiske politik, der rent faktisk er blevet ført.

Billede af en graf med de hypotetiske fordelinger, der illustrerer argumentet og de empiriske fund.

– Når man kigger på kortsigtede ændringer i den førte økonomiske politik, ser det ganske rigtigt ud til, at de rige dominerer i politik. At det er deres ønsker, der bliver gennemført. Men når man kigger på de langsigtede niveauer af de selvsamme økonomiske politikker, er det altså middelklassen, der har bestemt mest, siger Mads Andreas Elkjær.

– En af årsagerne til forskellen i dominans på kort og lang sigt er, at de rige er bedre informerede om aktuel politik og økonomi. Deres svar vil derfor i højere grad afspejle den kontekst, de lever i, end de svar, som middelklassen og de fattige giver, siger han og kommer med et eksempel:

Indsigt præger svar

– Lad os forestille os, at der på et tidspunkt er ekstremt vejr. Det ødelægger nogle veje og nogle jernbaner, som staten automatisk sørger for at få repareret. På kort sigt vil der derfor være en stigning i udgifter til infrastruktur.

– Hvis du samtidig spørger folk, om de synes, at staten skal bruge flere eller færre penge på infrastruktur, vil de grupper, der er informerede om det ekstreme vejr og om, hvilken effekt det har på reparationsomkostninger, i højere grad svare, at vi skal øge udgifterne på kort sigt.

– Men folk, der ikke kender til uvejret og dets konsekvenser for de statslige udgifter, vil jo ikke give svar, der er præget af, hvad der lige er hændt, siger han.

Godt for demokratiet

På lang sigt rokker de mange mindre kortsigtede justeringer dog ikke særlig meget ved udgiftsniveauet. Der bliver brugt flere penge på for eksempel kontanthjælp og dagpenge, når økonomien dykker, men i det store billede ligger udgifterne meget stabilt.

– Og det, der bruges på omfordelende politikprogrammer, såsom arbejdsløshed, sundhed, ældrepleje og pension, over et længere stræk, flugter bedst med middelklassens interesser, siger Mads Andreas Elkjær.

Han kalder resultatet for et positivt resultat i forhold til demokratiet, fordi implikationen af politisk lighed er, at alle har én stemme, hvilket gør middelklassen til en afgørende politisk gruppe.

De fattige taber ikke politisk, fordi demokratiet ikke virker. De taber, fordi demokratiet virker, og middelklassen har valgt at lave sine aftaler med de øvre indkomstklasser

Mads Andreas Elkjær, postdoc

– Jeg prøver ikke at sige, at ulighed ikke er et problem, for der kan være rigtig mange grunde til at bekymre sig om stigende økonomisk ulighed, men der ikke er noget i min afhandling eller i mit arbejde, der tyder på, at økonomisk ulighed undergraver demokratiet, eller at de rigeste bestemmer mest i politik, siger Mads Andreas Elkjær.

Opad eller nedad

I de fleste vestlige demokratier – blandt andet Danmark – er det middelklassen, der bestemmer koalitionsdannelsen i politik. Under alle regeringer bliver der omfordelt fra de rige, men graden af den økonomiske omfordeling påvirkes af, hvem middelklassen allierer sig med.

– I de seneste 20 år har man set flere centrum-højre regeringer, og det kunne være en indikation på, at middelklassen laver flere politiske koalitioner med de rige og indgår kompromisser, der går opad i stedet for nedad. Det kan godt være, at det kommer til at skade de fattigste og den lave middelklasses interesser – også i sammenhæng med, at vi ser globaliseringen stige, siger Mads Andreas Elkjær.

Han peger på, at de fattigste og den lavere middelklasse måske ikke i samme grad som den veluddannede middelklasse kan følge med og opdatere deres kompetencer i en ny vidensøkonomi.

De politiske tabere

– Det er måske sådan, at de lavere indkomstklasser er de politiske tabere i de seneste 30 år, siger Mads Andreas Elkjær og anfører, at deres stigende utilfredshed er en af årsagerne til, at populistiske strømninger har fået medvind.

– De populistiske partier slår sig op på anti-elite holdninger, og det passer dem fint at kunne sige til de utilfredse, at demokratiet er undergravet, fordi de rige dominerer i politik. Men de fattige taber ikke politisk, fordi demokratiet ikke virker. De taber, fordi demokratiet virker, og middelklassen har valgt at lave sine aftaler med de øvre indkomstklasser, siger Mads Andreas Elkjær og slutter:

– Demokratiet fungerer faktisk, men det handler om at deltage og mobilisere, hvis man vil have indflydelse.

Mød forskeren

Mads Andreas Elkjær er uddannet cand.scient.pol. på Syddansk Universitet, hvor han også har været ph.d.-studerende. Lige før årsskiftet forsvarede han sin ph.d.-afhandling ”Inequality and Political Representation". Han er netop tiltrådt en stilling som postdoc på Oxford Universitet, hvor han skal forske i ulighed i velstand.

Kontakt