Skip to main content
Hørelse

Lungerne hjælper frøer med at finde en mage

Han-frøer kalder for at tiltrække hunner, men hvordan kan hunnerne høre, at det er en han af samme art, der kalder? Løvfrøer bruger samme princip som i støjreducerende høretelefoner – og de er langt bedre til det.

Af Birgitte Svennevig, , 04-03-2021

Enhver, der har været i nærheden af en sø eller et vandhul med frøer ved, at frøer kan larme pænt meget. Hannerne kvækker for at tiltrække hunner og for at forsvare gode kalde-spots mod andre hanner.

Ofte er flere forskellige arter i gang samtidig, og der kommer også støj fra vind, vand, trafik, mennesker, maskiner osv.

Så hvordan kan de ombejlede hunner høre hannernes kald? Og skelne mellem de forskellige arter? Og endelig vurderer, om kaldet kommer fra en han, som det er værd at hoppe efter?

Frøer har et specielt øre

Frøer har ikke ydre ører, men opfanger lyd med en trommehinde ligesom os. Et specielt træk ved frøer (og øgler og fugle) er, at de to trommehinder kan påvirke hinanden akustisk – bogstavelig talt går lyden ind af det ene øre og ud af det andet.

Denne kobling af ørene gør dem retningsfølsomme, og det helt specielle ved frøerne er, at lyd også kan nå trommehinderne gennem lungerne og forstærke eller slukke trommehindernes vibrationer.

Man kan altså sige, at frøer også hører med lungerne. Men hvad er det egentlig, de hører med lungerne?

Urgammelt og supersofistikeret

Det mener forskere nu at have opklaret i et nyt studie af amerikanske løvfrøer (Hyla cinerea), publiceret i Current Biology .

En af forskerne bag er biolog og ekspert i frøers hørelse, Jakob Christensen-Dalsgaard fra Syddansk Universitet.

En teori har været, at lunge-hørelsen har til formål at lokalisere lydkilder. Men ifølge Jakob Christensen-Dalsgaard er formålet et helt andet: nemlig at sortere bestemte lyde fra – ligesom når vi tager støjreducerende høretelefoner på i et åbent kontorlandskab.

Selvom det er en urgammel mekanisme, der er på spil hos frøerne, så er den en sofistikeret løsning på et problem, som menneskelig teknologi p.t. arbejder på

Jakob Christensen-Dalsgaard, lektor

– Selvom det er en urgammel mekanisme, der er på spil hos frøerne, så er den en sofistikeret løsning på et problem, som menneskelig teknologi p.t. arbejder på, siger han og tilføjer:

– Der bliver forsket meget i støjreducerende høretelefoner og høre-apparater, og det kan ikke udelukkes, at principperne, som vi beskriver, kan udnyttes både i hovedtelefoner og høreapparater.

Cocktailparty-effekten

Forskerholdet mener, at den særlige ”lunge-hørelse” kan spores helt tilbage til dengang, hvor de første dyr gik på land, hvorefter nogle med tiden udviklede ører og vokal kommunikation.

Deres undersøgelser viser, at hunfrøens lunger især responderer på lydfrekvenser, som IKKE findes i kald fra hanner af samme art som hunnen selv. De reagerer altså på lyde, der ikke er relevante for hunnen.

Mekanismen filtrerer således uønskede lyde fra, så hunnen kan koncentrere sig om de lyde, der betyder noget for hende; kald fra hanner af samme art.

Det kan sammenlignes med cocktail-effekten hos os mennesker: At vi er i stand til at høre hvad en bestemt person siger til et cocktail-selskab og filtrere alle de andre gæsters snak fra.

Foto: Shutterstock

Om studiet

  • Forskernes undersøgelser bygger på lasermålinger af vibrationer af trommehinde og lunger ved lydstimulering, på optagelser af frøkald og data fra citizen science projektet the North American Amphibian Monitoring Program, der har registreret kald fra frøer og andre amfibier i en 18-årig periode i det østlige og centrale USA
  • Forskerholdet består af Norman Lee fra St. Olaf College, Minnesota, USA, Jakob Christensen-Dalsgaard fra Syddansk Universitet samt Lauren A. White, Katrina M. Schrode og Mark Bee fra University of Minnesota - Twin Cities
  • Arbejdet er støttet af National Science Foundation.
Mød forskeren

Jakob Christensen-Dalsgaard er lektor og ekspert i dyrs hørelse på Biologisk Institut.

Kontakt