Skip to main content
Mobile robotter

SDU sætter øjne og ører på robotten

Efter tre år har forskere på SDU formået at gøre en mobilrobot i stand til at interagere med de mennesker, den møder på sin vej – teknologien åbner nye muligheder for logistikrobotterne.

Af Jakob Haugaard Christiansen, , 26-08-2021

I dag kører mobile robotter med sengelinned, blodprøver og dokumenter mellem afdelinger på et sygehus eller flytter varer fra a til b på et lager eller i en virksomhed.

Den type robot kan bevæge sig rundt i miljøer, hvor mennesker også er til stede, men hvis robotten kommer tæt på dem, vil den automatisk stoppe.

Fremover skal robotten også kunne interagere og kommunikere med de personer, den møder på sin vej. Eksempelvis ved at vise vej, servere en sodavand eller ligefrem tage imod en opgave.

Øjne, ører og stemme

Forskere på SDU’s robotcenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet har i mere end tre år udviklet teknologi, der bogstavelig talt sætter øjne og ører på robotten, så den kan kommunikere med mennesker.

Den har også fået en stemme, så mobilrobotten kan svare, når du taler til den.

– I dag bruger vi primært robotterne til at flytte rundt på ting, uanset om det er på et hospital eller i en virksomhed. Med vores teknologi gør vi det muligt at lade mennesket og robotten tale sammen, så man kan give den opgaver og bruge mobilrobotten til langt flere opgaver end i dag, siger professor Norbert Krüger.

I dialog med robotten

Han står i spidsen for SMOOTH-projektet, som oprindeligt blev lanceret med fokus på at bruge robotter i plejesektoren for at hjælpe de ansatte, så de kan bruge deres tid bedst muligt på de ældre. Undervejs viste det sig dog, at de udvalgte opgaver på plejecentret også kan flyttes uden for ældresektoren.

– Vi startede med logistikopgaver, guidefunktioner og med at lade robotten tilbyde de ældre drikkevarer, men de opgaver er generelle og ikke kun forbeholdt et plejehjem, og det er udgangspunktet for næste fase i projektet, siger Norbert Krüger.

Forsknings- og udviklingsarbejdet startede allerede i april 2017, men ligesom så meget andet var tests i plejehjem ikke muligt at udføre under corona, så var det nødvendigt at flytte dem til SDU . Projektet har resulteret i teknologi, der har gjort det muligt at indgå i en dialog med robotten, hvor ikke mindst øjenkontakten er helt afgørende, fortæller professoren.

Når man henvender sig til et andet menneske, er øjenkontakten helt afgørende, og det samme gør sig gældende for robotter

Norbert Krüger, professor

– Når man henvender sig til et andet menneske, er øjenkontakten helt afgørende, og det samme gør sig gældende for robotter, så vi har udviklet en teknologi, der gør robotten i stand til at opfatte personer i lokalet og se hvor de kigger hen.

– I dag kan man dybest set kun bruge en mobilrobot til transport og logistik, men hvis den skal løse en opgave for dig, er det vigtigt, at den ved, at den har din opmærksomhed, siger han.

Opfatter gestikulering

Robotten kan med SMOOTH-teknologien også opfatte eksempelvis en armbevægelse eller gestikulering. Så hvis en servicemedarbejder i en kantine peger på en række borde i et lokale og beder robotten rydde dem for brugt service, så kan robotten forstå den verbale ordre.

– Dermed kan robotten indgå i en forhandling og dialog med os mennesker, hvilket er helt afgørende, hvis vi bedre end i dag skal kunne bruge robotter.

– Der er eksempelvis sygehuse, der har fravalgt mobile robotter, fordi de simpelthen skaber køkaos, når der er for meget trafik på en gang. I den situation er det afgørende, at man kan kommunikere med robotten, så den ikke bare stopper op og blokerer området, siger han.

Der er eksempelvis sygehuse, der har fravalgt mobile robotter, fordi de simpelthen skaber køkaos, når der er for meget trafik på en gang

Norbert Krüger, professor

SMOOTH blev finansieret med 18 millioner fra Innovationsfonden og en række partnervirksomheder, som har sikret, at udviklingsarbejdet nu er på plads. Nu venter næste fase, hvor teknologien bogstavelig talt skal flyttes ud i virkeligheden.

– Vi har skabt nogle resultater og teknologi, som nu kan flyttes over i eksisterende robotter – man kan sætte et hoved med ører og øjne på den, men vi kan også udvikle vores egne nye robotter eller indgå i et samspil med partnervirksomheder.

– SMOOTH er i kontakt med robotvirksomheder, som er interesseret i den teknologi, som vi har udviklet i SDU-projektet. Nu handler det om at skabe grundlaget for en forretning, siger Norbert Krüger.

Han peger på, at SMOOTH er placeret på niveau 5/6 på den såkaldte Technical Readiness Level-skala, da man har udviklet og demonstreret teknologien bl.a. ved forsøg og test på SDU. Nu skal teknologien løftes op i top af skalaen – gerne til et 9-tal, som tilkendegiver, at den er færdigtestet og klar til markedet.

Hvad er en use case?

I systemudvikling er en use case eller brugsmønster en teknik til at afdække krav. Det kan enten være krav til et nyt system eller krav til ændring af et eksisterende system. Hver use case indeholder en eller flere scenarier der viser hvordan systemet skal interagere med en bruger eller et andet system for at løse en specifik opgave som systemet skal kunne.

Kilde: Wikipedia

– I den første del af SMOOTH havde vi selv defineret vores use-cases – bl.a. med at tilbyde vand til de studerende på SDU, men nu skal partnervirksomheder definere de use-cases, vi skal arbejde med i den kommende projektperiode, siger han.

– Og de er allerede i gang. De arbejder med at sætte robotter til at slå græs på kirkegårde, rydde op på bordene i kantinen eller lade robotten samle cigaretskodder op på gågader og i parker, fortæller han.

Den sidste opgave er en af dem, som virksomheden Capra Robotics i Hasselager ved Aarhus forsøger at sætte en mobilrobot til at løse.

I Capra hedder den adm. direktør Niels Jul Jacobsen, og det er svært at finde en person i Danmark, som både har mange års erfaring fra SDU og ikke mindst viden om mobile robotter. Niels Jul Jacobsen udviklede både firmaet og teknologien i Mobile Industrial Robots fra Odense, der i 2018 blev solgt for 1,7 milliarder kroner til amerikanske Teradyne.

Potentiale i software

Norbert Krüger har rådført sig med netop Jacobsen, som kan se et stort potentiale i at forbedre kommunikationen mellem menneske og robot.

– Det er der faktisk meget få, der arbejder på, fordi robotudviklerne ofte bruger tiden og ressourcerne på at udvikle mekanikken og robotten, men ikke så meget på den software, som skal sætte ører og øje på, så den kan kommunikere med de mennesker, den skal hjælpe, siger, Niels Jul Jacobsen.

Han er i denne uge i Odense, hvor Capra Robotics deltager i årets udgave af DIRA’s Robotbrag på Teknologisk Institut i Forskerparken.

Mød forskeren

Norbert Krüger er professor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 26.08.2021