Læseroplevelser

Litteratur giver adgang til unikke universer

Et netop overstået forskningsprojekt har undersøgt, hvordan litteraturen bliver brugt til at lukke læseren ind i forskellige sociale miljøer, og hvordan dette kan være med til at skabe en større anerkendelse af problematikker, der knytter sig til racialisering, sygdom og køn.

Af Andreas Brunebjerg Jørgensen, , 14-08-2020

Vi danskere elsker at læse. Alt fra krimier og historiske romaner til fantasy og erotik. Op mod 45 procent læser for at slappe af i en travl hverdag, hvor dagene flyver afsted.

Et nyt forskningsprojekt på SDU konkluderer, at litteraturen kan andet end at afstresse. Den kan bruges til at give læsere et indblik i universer, som de måske ikke befinder sig i til hverdag og på den måde være med til at skabe en større social forståelse for bestemte befolkningsgruppers sociale udfordringer og kampe om anerkendelse.

– Når litteraturen giver os en privilegeret adgang til oplevelser, som vi normalt ikke får, opnår vi en bedre forståelse for det samfund, vi lever i, siger Marie-Elisabeth Lei Holm, som står bag projektet.

Social status og marginalisering

Marie-Elisabeth Holm har i sin afhandling udvalgt og analyseret seks danske og engelske litterære værker ud fra de tre temaer race, sygdom og køn. Formålet var at se på, hvordan forskellige forfattere beskriver samfundsmæssige problemstillinger, som er aktuelle i netop deres miljø.

Racialisering

Et begreb, der understreger, at race er et socialt konstrueret fænomen snarere end en biologisk realitet. Mennesket racialiserer - dvs. inddeler hinanden i racer og udøver racisme - som et led i at skabe og bevare magtstrukturer. Det foregår ofte systematisk og ubevidst og kan dermed også kaldes for systemisk racisme.

I løbet af projektet har Marie-Elisabeth Lei Holm hæftet sig ved, at forfatterne søger social anerkendelse for specifikke erfaringer snarere end for deres sociale status. Man kan dermed pege på, at kampe om anerkendelse og lighed i høj grad udspringer af konkrete oplevelser fremfor at være motiveret af en ’fast’ identitet.  

– Jeg mener ikke, at dét at være fx. racialiseret eller at være kvinde er absolutte eller veldefinerede sociale kategorier. Man kan ikke gå ud fra, at en vis social status fører til en vis måde at leve på. Man kan jo godt være meget privilegeret, selvom man er kvinde for eksempel, siger forskeren og tilføjer:

Når litteraturen giver os en privilegeret adgang til oplevelser, som vi normalt ikke får, opnår vi en bedre forståelse for det samfund, vi lever i.

Marie-Elisabeth Lei Holm, postdoc

– Men faktum er bare, at der har været historiske processer, der har gjort, at minoritetsgrupper og kvinder, samt mennesker, der falder uden for kropslige normer om sundhed og sygdom - som jeg fokuserer på i projektet - har oplevet meget vanskelige ting.

– I litteraturen kan vi se, hvilke specifikke historier, oplevelser og erfaringer man kan gennemgå ud fra de her positioner, og dét er interessant, fordi det kan give os nye perspektiver på identitet og marginalisering, siger hun.

Minoritetsstemmer og litterære opgør  

Ét af de emner, Marie-Elisabeth Lei Holm kiggede på, var racialisering.  Hun valgte at analysere og sammenligne den amerikanske forfatter Ta-Nehisi Coates ”Mellem Verden og Mig” og den nu afdøde danske digter Yahya Hassans digtsamling af samme navn.

Ifølge forskeren kan der kobles lighedspunkter mellem de to forfatteres afstandtagen mod racisme, selvom de er skrevet i to vidt forskellige miljøer:

– I Danmark lever vi i et velfærdssamfund, som i mange år har været homogent i etnisk og kulturel forstand. I USA derimod taler forfatterne og kunstnere ind i en helt anden sammenhæng, når man ser på landets historie, der har været præget af racespændinger, undertrykkelse og oprør, og stadig er det den dag i dag.

Fælles for værkerne er, at de taler imod en racistisk diskurs og prøver at gøre op med forskelsbehandlingsmekanismer.

Marie-Elisabeth Lei Holm, postdoc

Marie-Elisabeth Holm peger på, at man på trods af forskellen mellem Danmark og USA alligevel godt kan sammenligne de to forfatteres værker:

– De giver begge to stemme til erfaringer, som den brede offentlige befolkning har været dårlige til at give opmærksomhed.  Fælles for værkerne er, at de taler imod en racistisk diskurs og prøver at gøre op med forskelsbehandlingsmekanismer, siger hun og tilføjer:

– Ta-Nehisi Coates har imidlertid en meget klar forestilling om, hvem der har været undertrykt, og hvad der skal gøres for at modarbejde undertrykkelsen. Hans budskab om, at man skal anerkende den hvide majoritets forbrydelse mod det sorte mindretal, er i kontrast til Yahya Hassans konstatering af, at minoritetsgrupper også kæmper interne kampe, og at man ikke kan sætte tingene helt så simpelt op.

Moderskab og identitetssammenbrud

Marie-Elisabeth Lei Holm valgte også at zoome ind på moderskabet, fordi det ifølge hende er en kønspolitisk arena præget af polemik og mange kritiske stemmer i medierne. Hun har kigget på to værker, som tematiserer emnet på to forskellige måder, men især Rachel Cusk værk ”A Life’s Work: On Becoming a Mother” illustrer problemstillingen godt:

– Pointen i teksten går på, at moderskabet er forbundet med en masse usynligt arbejde, som samfundet ikke lægger mærke til eller anerkender. Fortælleren i værket påpeget, at hun mister sin identitet og ikke oplever sig selv som et ’jeg’ længere, fordi hendes liv handler om et andet menneske, som skal passes og plejes døgnet rundt.

Marie-Elisabeth Lei Holm mener, at flere populære og filosofiske teorier omtaler identitet som én enhed og noget, man er og bliver ved med at være. Men erfaringerne, som forfatterne udtrykker om forældrerollen i værkerne om moderskab, sætter i virkeligheden spørgsmålstegn ved en fast identitet.

Bud på læsestrategier

Næste gang du sætter dig til at læse en ny roman, biografi eller en klassisk digtsamling, anbefaler Marie-Elisabeth Lei Holm nogle råd, der kan gøre læseoplevelsen mere givende.  

– Man kan for eksempel spørge sig selv, om teksten udfordrer eller rykker ved ens gængse tanker og forestillinger, og hvordan den gør det. Det kan være, at man som forælder er kommet til at overse sin partners ’usynlige’ omsorgsarbejde – eller at man som pædagog eller socialarbejder kan føle sig ramt af Yahya Hassans fremstilling af de offentlige instanser, der omgiver udsatte børn og unge.

– Alternativt kan man prøve at lægge mærke til, om man kan genkende egne vanskelige erfaringer, for så kan man jo bruge litteraturen til at føle, at man ikke er den eneste i verden, der har haft det sådan. At man ikke er alene.

Læseforslag

  • Mellem Verden og Mig af Ta-Nehisi Coates (2016)
  • Yahya Hassan af Yahya Hassan (2013)
  • Før jeg Forsvinder af Paul Kalanithi (2016)
  • Transfervindue – Fortællinger om de raskes fejl af Maria Gerhardts (2017)
  • Mor – En historie om blodet af Maja Lucas (2016)
  • A Life’s Work: On Becoming a Mother af Rachel Cusks (2001).
Mød forskeren

Postdoc Marie Elisabeth Holm er uddannet i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet og ph.d. i litteratur og sociologi fra SDU. Hendes ph.d.-projekt var forankret i forskningsgruppen Uses of Literature ledet af Niels Bohr professor Rita Felski fra University of Virginia samt af SDU-professorerne Anne-Marie Mai, Peter Simonsen og Klaus Petersen. Gruppen er støttet af Danmarks Grundforskningsfond.

Kontakt