Skip to main content
Ny teknologi

Laserlys kan hjælpe forsøgsdyr verden over

SDU-forsker kan ved hjælp af laserlys identificere sygdomme i forsøgsdyr og finde ud af, hvilken effekt medicin har på sygdommene. Den nye teknologi giver mulighed for hurtigere og mere præcise diagnoser.

Af Stine Charlotte Saltofte Hansen, , 08-01-2020

I Danmark alene blev der i 2017 brugt mere end 236.000 forsøgsdyr. De mest almindelige dyr, der bliver brugt til forsøg, er mus, rotter og fisk. Andre forsøgsdyr er blandt andet marsvin, kaniner, grise og kvæg. 

Ingen har endnu fundet ud af, hvordan man kan undgå dyreforsøg for at finde nye behandlinger og afprøve ny medicin. Indtil videre er forsøg på dyr den mest effektive måde til at finde ud af, hvordan fx medicin virker på mennesker.

I dag findes ingen optimale metoder, som tidligt kan måle effekten af medicin på forsøgsdyr. Der er heller ingen nemme måder at holde øje med en sygdoms udvikling. 

Men to forskere er på vej med en ny teknologi, som kan hjælpe dyrene.

 

Laserlys giver et mere præcist billede

SDU-lektor Martin A. B. Hedegaard forsker sammen med lektor Mads S. Bergholt fra King’s College London i, hvordan laserlys kan identificere sygdomme. 

- Vi bruger laserlys til at generere 3d-billeder. I stedet for at lave en almindelig CT-scanning, hvor man bruger røntgenstråler, bruger vi en laser og kigger på, hvordan lyset bliver spredt, forklarer Martin, som er tilknyttet Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved det Tekniske Fakultet.

- I en CT-scanning kan man bare konstatere, at der er noget mørkt. Ved at bruge laserlys kan man identificere sygdommen. 

 

CRACK IT Challenges

  • Den britiske organisation NC3Rs finansierer og støtter samarbejde mellem industri, forskningsinstitutioner og små og mellemstore virksomheder, som fokuserer på at finde måder at erstatte, mindske og forbedre arbejdet med forsøgsdyr. 
  • Det gør organisationen blandt andet gennem den årligt tilbagevendende konkurrence CRACK IT, hvor virksomheder og forskere byder ind med løsninger til udfordringer på dyrevelfærdsområdet. 
  • Forskerne Martin A. B. Hedegaard og Mads S. Bergholt har fået seks millioner kroner over tre år til at udvikle en software/et instrument, som hurtigere og mere effektivt kan vise, hvordan nye lægemidler virker på sygdomme i forsøgsdyr. 
  • Konkurrencen er støttet af lægemiddelvirksomhederne Glaxo Smith Kline og Galvani Bioelectronics, som bidrager med data, viden og erfaring.

Når laserlyset rammer et molekyle i en celle, bliver det spredt i et mønster. Lysspredningen kaldes Raman-effekten og genererer unikke signaturer for alle forskellige molekyler. På den måde kan forskerne finde ud af, hvilken sygdom der er i cellen.

Metoden med laserlyset kan også hurtigere vise, hvordan sygdommen udvikler sig, og hvor stor effekt medicin har på den.

- Den nye teknik giver os informationer om, hvad der foregår i leddet, når det bliver ramt af gigt. Vi kan give et billede af, hvordan kemien ændrer sig, siger Mads S. Bergholt. 

 

Nyt instrument til dyrestaldene

De to forskere har fået seks millioner kroner til at drive et forskningsprojekt over tre år. Når tiden er gået, skulle de gerne have udviklet et instrument, som medicinalvirksomheder og andre kan bruge i arbejdet med forsøgsdyr. 

Det er den britiske organisation NC3Rs, som har givet dem  midlerne til at forske videre i den nye teknologi og udvikle instrumentet. Organisationen arbejder for at mindske brugen af forsøgsdyr og skabe de bedst mulige forhold for dyrene.

- Jo tidligere man ved, hvordan medicinen virker på forsøgsdyrene, jo kortere tid behøver dyrene gå rundt med sygdomme. Det er jo ret smertefulde sygdomme, og det er ikke for sjovs skyld, når man ser, hvordan en rottepote ser ud efter leddegigt, siger Mads S. Bergholt.

 

Forskerne bag

  • Martin A. B. Hedegaard er lektor ved Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi på Teknisk Fakultet ved Syddansk Universitet.
  • Arbejder ved SDU’s sektion for bioteknologi med blandt andet optisk spektroskopi, celleinteraktion og biologiske afbildningsteknikker, særligt den tekniske del. 
  • Martin har en baggrund som Civilingeniør i Fysik og Teknologi fra SDU efterfulgt af en PhD fra SDU inden for applikationer af Raman spektroskopi for bioimaging. Efter sin PhD var Martin to år ved Imperial College London som postdoc ved professor Molly M. Stevens. Siden vendte Martin tilbage til SDU som postdoc og senere adjunkt og lektor.    
  • Mads S. Bergholt er lektor i biofotonik ved King’s College London. 
  • Arbejder blandt andet med bioteknologi, optisk spektroskopi og kunstig intelligens for at finde tidlige diagnoser og følge med i sygdommes udvikling.

Sammen med Martin A. B. Hedegaard vil Mads S. Bergholt udvikle en software, som kan bruges ude i dyrestaldene hos forsøgsdyrene.

De to forskere har indhentet patent på teknologien. Patentet er ikke begrænset til en bestemt sygdom eller til dyr alene, selvom de lige nu fokuserer på leddegigt i forsøgsdyr. 

- Det er oplagt at se på andre knoglesygdomme i dyr. Men også på fx knogleskørhed, gigt eller cancer i mennesker. Vi vil blandt andet kunne scanne fingrene på patienter for at se efter gigt, forklarer forskerne.