Sprogforskning

SDU-forsker vil bringe læselysten tilbage

Sprogforsker på SDU vil med nyt projekt give et unikt indblik i, hvad der sker, når vi læser. Det skal klæde både studerende og undervisere bedre på til læsningen – så den ikke er et nødvendigt onde – men bliver et vigtigt værktøj.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 04-06-2019

Hvad sker der egentlig, når du læser? Det er faktisk så kompliceret at svare på, at forskningen ved overraskende lidt om det, selvom de første mennesker begyndte at læse for cirka 5000 år siden.

Med sit nye forskningsprojekt ”How do University College Students Read” arbejder SDU-lektor Sarah Bro Trasmundi på at finde nye svar på, hvad læsning er. Og det er svar, som skal bruges til noget.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 30 pct. af alle bachelorstuderende dropper ud af deres studie, hvor det at læse er helt centralt, for de studerende har svært ved at strukturere læsningen og anvende læringen. Og nu vil Sarah Bro Trasmundi søge at løse de udfordringer ved at tage læseforskningen i en ny retning.

Problemer med motivation

Hendes projekt, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, følger 20 førsteårsstuderende på lærer- og pædagoguddannelsen og undersøger gennem videoobservationer og fysiologiske målinger, hvordan de studerende læser og hvad de konkret gør, når læsningen volder problemer.

På baggrund af det indblik udvikles kurser og guidelines til både studerende og undervisere, der kan forbedre læsepraksisser og planlægning af undervisningen.

Hidtil har forskningen haft mest fokus på, hvordan man lærer at læse og den empiriske forskning har eksempelvis gennem især eksperimentelle studier undersøgt, hvordan folk indkoder og afkoder ordene i en tekst. Det meget tekniske syn på læsning har haft den uheldige bivirkning, at motivationen forsvinder for mange i forbindelse med læseundervisningen.

Læsning er meget mere end teknisk afkodning af ord, det er også en vigtig aktivitet til at forstå sig selv, andre og sin omverden.

Sarah Bro Trasmundi, lektor

- Læsning er meget mere end en teknisk afkodning af ord. Det er også en vigtig aktivitet til at forstå sig selv, andre og sin omverden, og læsning kan være præget af stor lyst. Og mindst ligeså vigtigt, så har mennesker helt forskellige måder at læse på, fastslår lektor Sarah Bro Trasmundi.

Og de perspektiver på læsning er Trasmundis projekt designet til inddrage, fordi forskerne – i et helt år - agerer fluen på væggen, når de 20 lærer- og pædagogstuderende læser i deres naturlige miljø og læser forskellige typer tekster – både bøger og digitale tekster.

På den måde får man gennem projektet et unikt indblik i, hvad der egentlig sker, når folk har læsevanskeligheder, og ikke mindst, hvilke læsestrategier hos de enkelte læsere, der rent faktisk hjælper med at overkomme problemerne.

Læs med hele kroppen

Fra pilotstudier har lektor Sarah Bro Trasmundi allerede indikationer på, at de læsere, som læser højt eller bruger rytme, når læsningen bliver svær, bedst overkommer læseproblemer.

Altså tyder meget på, at man bliver god til at læse, hvis man tager hele kroppen i brug. En meget vigtig pointe at inddrage i læseforskningen og undervisningen – også i forhold til, om de studerende læser bøger eller digitale tekster.

Vi husker dårligere, når vi læser digitalt, mens det øger hukommelsen, når vi bruger vores krop i forbindelse med læsning.

Sarah Bro Trasmundi, lektor

- Det er allerede dokumenteret, at vi husker dårligere, når vi læser digitalt, mens det øger hukommelsen, når vi bruger vores krop i forbindelse med læsning, fordi det gør læsning til en rigere sansemotorisk kognitiv oplevelse, siger læseforskeren og uddyber:

- Projektet handler også om at slå et slag for, at det materielle er en stor del af det at læse, og det skal vi være ekstra opmærksomme på at undersøge nærmere i en digital tidsalder, forklarer Sarah Bro Trasmundi.

Hjælp læselysten

Derfor er det hendes klare plan, at projektet – udover konkrete vejledninger til undervisere og studerende – også vil give en større generel forståelse for, hvad der sker, når vi læser og forhåbentlig kunne bringe læselysten tilbage i undervisningsverdenen.

- Jeg håber, projektet kan bidrage til en mere radikal forståelse af, hvad læsning er. En forståelse som forhåbentlig kan påvirke læringsteorierne og de måder, man strukturerer undervisning på i dag, siger hun og understreger, hvorfor det er så vigtigt:

- Jeg elsker selv at læse og synes, det er forfærdelig ærgerligt, at det er et onde for mange studerende, ligesom mange børn i løbet af grundskolen synes mindre og mindre om at læse, selvom alle mennesker elsker fortællinger. Jeg håber, at projektet kan hjælpe med at højne læselysten.

Mød forskeren

Sarah Bro Trasmundi er lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation og står i spidsen for DFF-projektet ”How do University College Students Read”. Hun modtog Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-rejsestipendium i forbindelse med sit ph.d-projekt om menneskelige fejl i akutmedicin.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies