Skip to main content
Kvinder i forskning

Kvinder i forskning: Aglae Pizzone

I anledningen af Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts kan du her møde en række kvindelige forskere fra SDU og blive klogere på, hvordan de ser på det at være kvinde i forskningsverdenen.

Af Katrine Findsen, , 12-03-2021

Aglae Pizzone

Aglae, pizzone@sdu.dk er byzantinist og uddannet i klassisk filologi. I sin forskning fokuserer hun på kultur- og idéhistorie. Hun er p.t. adjunkt i middelalderlitteratur ved DIAS og seniorforsker ved Center for Middelalderlitteratur ved SDU, hvor hun leder en række projekter finansieret af EU, FKK, Carlsbergfondet og NOS-H. Efter at have opnået en ph.d.-grad ved universitetet i Milano udførte hun forskning i Frankrig, USA, Storbritannien og Schweiz, inden hun kom til SDU.

Der er en generel forestilling om, at forskningsverdenen er mandsdomineret. Er det en forestilling, du kan genkende? Og hvordan har du selv oplevet at gøre karriere i en 'mandeverden'?

Situationen er klart mere afbalanceret inden for humaniora, hvor der helt sikkert er langt flere kvinder, der gør akademisk karriere end f.eks. inden for STEM. Men netop den større andel af kvinder gør glasloftet meget tydeligere, da antallet af kvinder i lederstillinger øverst på den akademiske karrierestige – kvinder de steder, hvor tingene sker, så at sige – er drastisk færre i forhold til deres oprindelige kohorte. Personligt har jeg ikke altid oplevet dette som et problem, da jeg bildte mig selv ind, at køn ikke ville skabe nogen forudindtagethed, og da slet ikke blandt fagfolk på videregående uddannelser. Årene har dog vist, at jeg tog fejl. Hvis jeg skal nævne en enkelt episode:

 

Engang fortalte en ældre kollega mig, at hovedårsagen til, at jeg fik bevillinger, som mange havde søgt om, var, at jeg var ung kvinde.

Aglae Pizzone , adjunkt

Engang fortalte en ældre kollega mig, at hovedårsagen til, at jeg fik bevillinger, som mange havde søgt om, var, at jeg var ung kvinde. Det var i dén grad en brat opvågnen for mig, især fordi udsagnet ikke blev sagt i ond mening ... og selvom hensigten var at fastslå en kendsgerning, fremstod udsagnet som et åbenlyst eksempel på systemisk, ubevidst forudindtagethed.

Hvem er dine største forbilleder? Har du nogen, du spejler dig i?

I løbet af min karriere har jeg haft chancen for at møde kvindelige mentorer, der inspirerede mig med deres tilgang til bæredygtigt engagement inden for videnskab og lederskab. De har motiveret mig til at genoverveje den måde, jeg opbyggede viden på. Hvis jeg skal sætte navn på nogen, er der ingen tvivl om, at professor Margaret Mullett, som jeg mødte, da hun var direktør for en af de mest prestigefyldte institutioner inden for mit felt, Dumbarton Oaks Research Library and Collection, et Harvard-forskningscenter i Washington DC, er den person, jeg ser op til mest. Hun har vist mig, at ens lidenskab for forskning hverken kan eller må gå ud over andre aspekter af livet, og at stærkt lederskab er baseret på medbestemmelsesret.

Hvad drømmer du om at opnå med din forskning?

Som forsker plejer jeg at sige, at min største ambition er at ændre de spørgsmål, der stilles inden for mit felt. Som kvinde og forsker stræber jeg efter at skabe et sundt forskningsmiljø, der er opmærksom på større emner, såsom balancen mellem arbejde og fritid. Jeg er selv stødt på disse problemer og har lært at håndtere dem, om end på den hårde måde. Som en af mine skarpeste kvindelige kolleger siger: ”Vi behøver ikke at genopfinde hjulet hver gang”. Jeg håber derfor, at mine erfaringer vil tilskynde unge kvinder til at gå efter en karriere inden for den akademiske verden og finde kreative løsninger, så de kan udleve deres drømme.

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

  • SDU Kommunikation Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
Redaktionen afsluttet: 12.03.2021