Skip to main content
Klima

Kommunerne skal gå forrest i klimakampen

Det er ikke nok, at forbrugerne ændrer adfærd. Skal der rykkes på Danmarks klimaaftryk, må kommunerne gå forrest, siger professor Søren Askegaard.

Af Kristian Sjøgren, , 11-11-2021

Alle danske valg fra nu af og i al overskuelig fremtid bør være klimavalg. Det er den altoverskyggende dagsorden i verden, og sætter vi ikke selv den dagsorden, skal naturen nok gøre det for os i form af ekstremt vejr, klimaflygtninge og kystbyer under vand.

Derfor må klimaet også på den kommunale dagsorden til kommunalvalget. Det mener i hvert fald professor og forbrugeradfærdsforsker Søren Askegaard fra Institut for Virksomhedsledelse.

Forbrugere kan ikke redde verden alene

Han forklarer, at forventningen om at vi danskere på eget initiativ begynder at leve mere klimavenligt, ikke er nok til at redde verden fra klimakatastrofen. Det er rigtig godt, at vi lader bilen stå, spiser mindre kød og går i kortere bade. Men der skal meget, meget mere til, og det skal blandt andet ske på kommunalt plan, hvor politikerne har et stort ansvar for at bevæge kommunerne og Danmark i den rigtige klimaretning.

- Fra forbrugerforskningen og sammenhængen med klimaet ved vi, at vi ikke kan lade det være op til forbrugerne at redde verden. Det vil lede til forandringer, men det vil slet ikke ske med den hastighed, som er påkrævet. I stedet skal politikere, erhvervsliv og derfor også kommunerne gå forrest, og det vil kræve, at kommunalpolitikerne går forrest, forklarer Søren Askegaard.

Kommunalvalg bør være klimavalg

Han mener, at det er særdeles vigtigt at gøre kommunalvalg til klimavalg, fordi netop kommunerne har de værktøjer, der skal til for at lave forandring.

Det har fx vist sig, at det er væsentlig lettere for kommunerne at mobilisere vilje til forandring, end det kan være på landsplan. Derfor ser man også, at mange byer og kommuner er meget længere fremme end hele lande i forhold til at reducere deres aftryk på klimaet. Det gælder både i forhold til CO2-udledning, men også i forhold til eksempelvis affaldshåndtering, bæredygtige løsninger og cirkulær økonomi.

- Kommunerne er meget vigtige spillere i forandringen. Både fordi de selv kan gøre en masse og vise borgerne i kommunen, at ”præsten lever, som han prædiker” så at sige. Kommunen er ansvarlig for at styre en omstilling, og kommunen efterlever også omstillingen selv, siger Søren Askegaard.

Kommunerne kan selv kan gøre en masse og vise borgerne i kommunen, at ”præsten lever, som han prædiker.

Søren Askegaard, professor

Skal Askegaard pege på områder, hvor kommunalpolitikerne bør have fokus på at skabe klimavenlig forandring i kommunerne, er det især i forhold til bedre infrastruktur i en bred forstand, der gør det lettere for borgere at leve klimavenligt.

Det kan eksempelvis dreje sig om energiinfrastrukturen, som skal baseres på vedvarende energi. Søren Askegaard nævner som eksempel, at der i Odense Kommune er mange drivhuse, og at kommunerne og gartnerisektoren kunne samarbejde om at fremme løsninger med eksempelvis solpanelfilm. Et andet eksempel er i højere grad at udnytte industriområder til at placere solcelleparker.

- Vi kan nok ikke forvente, at borgerne som eksempel skal droppe deres morgenbad, men man kan fra kommunal side sikre, at morgenbadet er mere klimavenligt, siger Søren Askegaard.

Skal gøres nemt for borgerne

Professoren mener, at der fra kommunalpolitisk side også kan fokuseres på større grad af bæredygtighed. Det kan dreje sig om mere fokus på cirkulær økonomi eller bæredygtigt indkøb - at egne processer og handlinger i kommunen bliver optimeret i forhold til den klimavenlige- og bæredygtige agenda.

Et vigtigt element i de tiltag, som kommunerne kan vælge at implementere på den bæredygtige front, er, at tiltagene både skal være klimavenlige og bæredygtige i sig selv. De skal gøre det lettere for borgerne i kommunerne at leve mere klimavenligt, og de skal sætte et eksempel til efterlevelse.

- Fra forbrugerforskningen ved vi, at mange har de rigtige værdier, men den forkerte praksis. Det er som regel, fordi vores hverdagspraksis er styret af nogle infrastrukturer, der gør det mere tungt eller besværligt at agere klimavenligt, siger Søren Askegaard og uddyber:

- Hvis borgerne bliver præsenteret for klimavenlige og bæredygtige løsninger i form af infrastrukturer for deres daglige praksis, vil langt de fleste formentlig vælge de gode løsninger. Men det er op til kommunerne og kommunalpolitikerne at skabe og præsentere løsningerne for folk og gøre dem lettilgængelige. Kommunerne skal også samtidig selv drives klimavenligt og bæredygtigt. Det bør være et fokus i valgkampen.

Mød forskeren

Søren Askegaard er professor ved Institut for Marketing og Management og forsker bl.a. i forbrugerkultur og sammenhængene med klimaudfordringer og bæredygtighed.

Kontakt

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 11.11.2021