Menu
Traditioner

Julefrokosten igennem tiden

Ansatte og chefer mødes snart til den årlige julefrokost for at spise og drikke alkohol sammen. Men hvordan har julefrokosten udviklet sig over tid, og hvorfor har vi den?

Efterkrigstiden

Under og efter 2. Verdenskrig opstod et behov for at symbolgøre et nationalt folkeligt fællesskab, som gik ud over den hierarkiske afstand mellem direktør og ansatte. Krigen skabte et begær efter fællesskab, som blev realiseret med en markering af julen på arbejdspladsen.

I begyndelsen var det et meget beskedent arrangement, hvor direktøren gav et glas portvin og en cigar, á la Hans Christian Varnæs i Matador, og måske spurgte: ”Hvordan går det så, Jensen?”

Det var en slags forløber for vor tids MUS-samtaler og blev primært praktiseret i efterkrigs­tidens små- og mellemstore virksom­heder, hvor chefen kendte alle sine ansatte.

Billedet viser et pyntet juletræ i en stue.

Julemarkeringen udvikler sig

I de første mange år foregik jule­markeringen den 24. december, inden medarbejdernes arbejdsdag sluttede, og de skulle hjem til familien og holde jul. Men fra 60’erne udviklede det sig frem mod de store fester, vi kender i dag.

Hvor udgangspunktet var en lille sammenkomst juleaftensdag, er det nu en social begivenhed, som begynder at udfolde sig allerede fra november måned.

Det betyder, at mange i dag deltager i op til flere julefrokoster, som ud over arbejde også inkluderer idrætsforeningen, omgangskredsen og partiforeningen.

Autoritetsnedbruddet i 1960’erne

De sociale omgangsformer ændrede markant karakter fra 1960’erne og frem. Det betød, at julefrokosten også ændrede sig fra den beskedne efterkrigsmodel til at blive regulære fester med spisning og alkohol.

Medarbejderen sad ikke længere over for en direktør med et skrivebord i mellem sig, som markerede standsforskellen, mens de drak portvin og tiltalte hinanden med De. Fra 1960’erne og frem kom parterne i stedet til at sidde på samme side af et veldækket spisebord og drak måske endda dus.

Det kan sammenlignes med den romerske fest Saturnalia, hvor man vendte magtforholdene om og under stor løssluppenhed lod slaverne blive opvartet af deres ejermænd.

Alkoholkulturen

Det er særligt alkoholkulturen, som er det nye element i julefrokosterne fra 1960’erne og frem. Tidligere havde alkohol ikke haft nogen stor betydning i mar­keringen af julen på arbejdspladsen.

Men fra 60’erne og 70’erne blev det mere fugtigt. I 1976 kom filmen ”Julefrokosten” med Preben Kaas i hovedrollen, hvor den kendte forestilling om den vilde, våde og vovede julefrokost blev manifesteret.

Mød forskeren

Johs. Nørregaard Frandsen er professor på Institut for Kulturvidenskaber

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies