Ghettoer

Hvornår er en ghetto en ghetto?

Kan man blot beslutte sig for politisk at opstille socioøkonomiske kriterier, der afgør, om et boligområde kan kaldes en ghetto? Nej, siger SDU-forsker, der gerne vil nuancere debatten om de danske ghettoer.

Af Katrine Aagaard Findsen, , 02-04-2019

Vi støder dagligt på ghettoerne, når vi tænder tv’et eller åbner avisen. Og der bliver skruet max op for retorikken, når snakken går på livet i ghettoen med alt, hvad det indebærer af tårnhøje kriminalitetsrater, lav beskæftigelse, kampe mod politi og mistro over for myndigheder. Men er de danske ghettoer egentlig ghettoer i den oprindelige forståelse af ghettoterminologien?

For SDU-lektor Torben Rugberg Rasmussen er ghettospørgsmålet ikke så enkelt at besvare. Han er en af de forskere, der i en ny bog om Vollsmose, Kampen om Vollsmose, giver sit perspektiv på bydelen med det blakkede ry og prædikatet ghetto klistret på sig.

– Det er først og fremmest interessant, at vi, trods den korte afstand geografisk til Vollsmose fra SDU, ikke har brugt mere tid på Vollsmose og hele det problemkompleks, der knytter sig til området, som akademisk arbejdsfelt, pointerer han.

Jeg mener ikke, at beboerne i Vollsmose er udsatte for stigmatisering

Torben Rugberg Rasmussen, lektor

For myterne lever i bedste velgående, når ghettoen tages under kærlig behandling, men som Torben Rugberg Rasmussen fremhæver, er der i mange tilfælde ikke tale om empirisk og veldokumenteret viden, men netop om myter. Uanset hvordan man vender og drejer det, er ghettobegrebet et belastet begreb i kraft af sin historie, forklarer Torben Rugberg Rasmussen:

– De konnotationer, der knytter sig til begrebet ghetto, belaster. Sædvanligvis siger man, at ghetto som begreb refererer til de jødiske enklaver i Norditalien i begyndelsen af 1500-tallet. Vi taler altså om lukkede enklaver, adskilt fra resten af byen. Ambitionen var at sikre et minimum af kontakt mellem jøderne og den oprindelige befolkning.

– Den her forestilling om en bevidst, politisk bestemt udrensning af en given befolkningsgruppe, og knyttet hertil også en stigmatisering, har givet begrebet ghetto en negativ klang også i vores tid.

Straight outta Compton

Når man ser på ghettobegrebet i vores del af verden, er det især i en amerikansk kontekst, forklarer SDU-lektoren.

– Meget amerikansk bysociologi er knyttet til det her specifikke amerikanske besættelsesmønster, som vi kender i de store amerikanske byer, og som jo har ghettoens karakteristika på mange punkter. Etnisk udgrænsning er et bosættelsesmønster i for eksempel Chinatown eller Compton i L.A., hvor man finder sammen i religiøse eller racemæssige fællesskaber. Amerikanske forhold inspirerer meget til den europæiske bysociologiske forståelse af ghettoen.

– Men for mig at se er det den sociale virkelighed, der er interessant i et område, og det er vigtigt at fjerne sig fra den amerikanske opfattelse af ghettobegrebet som et meget afgrænset område med ringe kontakt til omverdenen, pointerer Torben Rugberg Rasmussen.

Den sociale virkelighed er den samme

Men når nu ghettobegrebet både er belastet historisk og måske er lidt for farvet af amerikanske forhold, giver det så overhovedet mening at overføre begrebet til en dansk kontekst?

– Mit synspunkt er først og fremmest nej. Vi har hele tiden fokus på ghettoen som udsondring, som indespærring, som stigmatiseret område med fokus på isolationen og den sociale nød, der findes i ghettoen. Immobiliteten og ghettoen som et skæbnefællesskab, der kan sammenlignes med et fængsel, som ghettoens beboere permanent er underlagt, siger Torben Rugberg Rasmussen.

– Men jeg er egentlig ikke så vild med den rent sproglige diskussion. For den sociale virkelighed i Vollsmose eller i et hvilket som helst andet lignende boligområde er jo den samme, uanset om vi kalder det ghetto eller ej, pointerer han.

Ghettobegrebet

Der er forskellige teorier om ordets oprindelse. Ordet 'ghetto' kan stamme fra det italienske ord for jernstøberi, fordi der i det område i Venedig, hvor jøderne blev pålagt at bo, lå et jernstøberi.

Andre mener, at ordet kommer af det jiddische ord get (skilsmisse eller adskillelse), fra italiensk borghetto, der betyder "lille del af en by" (diminutiv af borgo), eller fra Egitto (Egypten) efter association med det tidligere jødiske eksil i Egypten.

Direkte adspurgt om, hvad vi så skal kalde Vollsmose, er Torben Rugberg Rasmussens svar klart. Selvfølgelig er Vollsmose en ghetto, for staten har fastlagt en række økonomiske, kriminalitetsbaserede kriterier – økonomi, kriminalitet, etnicitet – men:

– Jeg mener ikke, at beboerne i Vollsmose er udsatte for stigmatisering. Jeg mener ikke, at de er ofre for en ond og ulykkelig planlægningsmæssig skæbne, der er sammenlignelig med de sorte amerikanernes eller jødernes forhold i Middelalderen i Europa. På den måde dementerer den sociale virkelighed i Vollsmose og andre danske udsatte boligområder på mange måder den forståelsesramme.

– Den danske velfærdsstat er meget synlig og penetrerer et område som Vollsmose for alle pengene, både økonomisk i form af et offentligt forsørgelsessystem, som man slet ikke kender i en amerikansk kontekst, men også i kraft af de institutioner, der er til stede i form af et gymnasium og en masse kommunale integrationsprojekter

Kampen om Vollsmose

Ifølge Torben Rugberg Rasmussen må man altså gøre op med forestillingen om Vollsmose og de øvrige danske ghettoer som afgrænsede enklaver. Eller sagt på en anden måde:

– Grundpåstanden om en systematisk adskillelse, politisk bestemt, racistisk bestemt af ghettoens beboere og omverdenen, den demonteres hele tiden af virkeligheden. Der er jo masser af beboere i Vollsmose, for hvem området er et hjem, men som samtidig har en interaktion med resten af samfundet. Men vi finder også livsformer i Vollsmose med et minimum af kontakt til resten af samfundet, uddyber han og forklarer, at det netop er for at nuancere debatten, at forskerne er gået sammen om den nye Vollsmose-bog.

– Vi vil være en del af kampen om Vollsmose og af diskussionen om, hvordan man skal håndtere de problemstillinger, der er. Byplanlæggerne har vundet i øjeblikket, og der er en idé om, at hvis man blot omlægger området, får flere veje ind og river de største boligblokke ned, løser man problemerne, men jeg vil sige, at jeg er skeptisk. Jeg tror ikke, at man med byplanlægningens rationalitet alene kan løse de problemer, der er i de danske ghettoer.


Læs om ghettoen fra middelalderen til i dag

Mød forskeren

Lektor Torben Rugberg Rasmussen er tilknyttet Institut for Historie på SDU. Han arbejder med kulturmøderelaterede problemstillinger.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies