Folkeskolen

Hver 5. elev har svært ved corona-undervisning

Ny undersøgelse af elever og forældres oplevelse af nødundervisningen i grundskolen viser, at knap 20 procent af eleverne har det svært med nødundervisning og 35 procent af forældrene er bekymrede for børnenes læring.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 04-05-2020

Lærerne på landets grundskoler får topkarakterer af elever og forældre for med dygtighed og engagement at få den virtuelle undervisning op at køre under corona-krisen.

Men lærere og skoler står også med en ny vigtig arbejdsopgave: at holde dampen oppe og det faglige selvværd intakt hos eleverne fra 6. - 9. klasse, der fortsat modtager fjernundervisning.

Det konkluderer professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU på baggrund af en stor undersøgelse af nødundervisningen under corona-krisen blandt 5.953 elever og 4.955 forældre i seks kommuner, som SDU og Aarhus Universitet gennemførte fra 1. til 20. april.

I en periode med fjernundervisning er det helt afgørende, at lærerne sikre sig, at eleverne ikke giver op og kobler helt af.

Ane Qvortrup, professor

I undersøgelsen svarer nemlig kun 57 procent af eleverne, at de klarer sig godt med fjernundervisning, mens knap 20 procent understreger, at de ikke oplever at klare sig godt med nødundervisningen.

Og selvom man ikke kan forvente samme kvalitet af nødundervisningen som den almindelige undervisning, så er der ekstra god grund til at være opmærksom på den gruppe af elever, der har svært ved den anderledes form for undervisning, de tilbydes under nedlukningen.

– Vi ved fra forskningen, at elevernes tro på egne evner har stor betydning for, hvordan de klarer skoleopgaverne. Så i en periode med fjernundervisning er det helt afgørende, at lærerne sikre sig, at eleverne ikke giver op og kobler helt af, hvis de ikke mestrer opgaverne. Ellers kan det faglige efterslæb bliver alt for stort, vurderer Ane Qvortrup.

Behov for ekstra lærerfokus

Hun lægger samtidig ikke skjul på, at det især er i forhold til udsatte børn og elever med faglige udfordringer, at der er grund til bekymring og behov for ekstra lærerfokus, så man sikrer, at den gruppe af elever hjælpes til bedre at mestre den anderledes skolehverdag.

Undersøgelsen giver også et bud på, hvad lærerne kan arbejde med for at støtte op om elevernes faglige selvværd. For man har identificeret tre faktorer, der korrelerer med elevernes oplevelse af at klare sig godt med fjernundervisning. Det er:

  1. At eleverne ved, hvad lærerne vil have dem til at lave.
  2. Det er let at få hjælp af en lærer, hvis man ikke forstår en opgave.
  3. Det er nemt at følge med i undervisningen.

Høj kvalitet

Helt overordnet viser undersøgelsen, at både forældre og elever oplever at have mødt nødundervisning med høj kvalitet under corona-krisen.

70 procent af forældrene vurderer, at lærerne har håndteret situationen med stor dygtighed. Og når undersøgelsen spørger eleverne konkret til den undervisning, de har modtaget under nedlukningen, så siger de, lærerne har klaret det godt, og en stor del (over 80 procent) angiver også, at de forstår det meste af det, de arbejder med.

Samtidig viser undersøgelse, at de har mødt forskellige undervisningsformer: 65 procent får præsenteret stof af læreren online, 82 procent løser opgaver alene, 25 procent løser opgaver i grupper, 70 procent får feedback på deres arbejde og 35 procent deltager i fælles diskussion.

Det er ret imponerende, som lærerne – under vanskelige vilkår – har formået at anvende forskellige undervisningsformer i fjernundervisningen.

Ane Qvortrup, professor

– Det er ret imponerende, som lærerne – under vanskelige vilkår – har formået at anvende forskellige undervisningsformer i fjernundervisningen. Men det er også vigtigt at fremhæve, at når kun 25 procent og 35 procent deltager i fælles diskussion, så er der noget, der kan forbedres.

– Nu bliver det interessant at se, hvordan det fremadrettet ser ud for de ældste elever – måske helt frem til sommerferien.

Det er der formentlig også en del forældre med børn i hjemmeskole, som er spændte på.

Bekymrede forældre

I hvert fald viser undersøgelsen, at 35 procent af forældrene er bekymrede for deres børns læring og udvikling under corona-krisen.

– Og den usikkerhed er fuldt forståelig, understreger Ane Qvortrup.

– På den en side fornemmer de måske, at undervisningen ikke modsvarer variationen i og kvaliteten af den undervisning, de møder i skolen normalt.

– På den anden side kan man forestille sig, at ansvaret for de ældste børns hjemmeskole tynger en del forældre, de føler sig ikke sikre på, om de i hjemmet får skabt de rammer, der skal til for at få hjemmeskolen til at fungere. Man er jo vant til at lægge det ansvar hos skolen.

FOTO: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Kort om undersøgelsen

  • 1.-20.april gennemførte SDU sammen med Aarhus Universitet en spørgeskemaundersøgelse blandt børn og forældre i grundskolerne i Aarhus, Frederikshavn, Hjørring, Lemvig, Odense og Svendborg.
  • 5.953 elever og 4.955 forældre har svaret på spørgeskemaet. Svarene fordeler sig jævnt over forskellige klassetrin og køn, og der er også fornuftig spredning i geografi og socioøkonomisk baggrund.
  • Undersøgelsen ”Nødundervisning under corona-krisen” er gennemført af professor Ane Qvortrup, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og professor Lars Qvortrup, professor Karen Wistoft & adjunkt Jacob Christensen, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.
Mød forskeren

Ane Qvortrup er professor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i almendidaktik.

Kontakt