Skip to main content
Høretab

Hør nu godt efter!

Audiologi handler om hørelse – men også om hjernen. På SDU har den audiologiske forskergruppe vokseværk og boltrer sig i nye laboratorier på campus med projekter, der udforsker hørelsen og sigter mod at gøre det lettere at behandle høretab.

Af Marianne Lie Becker, , 17-12-2020

De fleste har nok et familiemedlem med nedsat hørelse. Typisk en ældre person. Høretab er nemlig oftest aldersbetinget, og i takt med at de ældre bliver flere, stiger behovet for bedre behandling af høretab. Og samtidig interessen for forskning på området.

Mindst 800.000 danskere vurderes at have problemer med hørelsen.

– Rigtig mange menneskers livskvalitet bliver ramt alvorligt; ikke alene af deres høretab, men også af, at deres høreapparat langt fra tilstrækkeligt afhjælper deres problemer, fortæller Tobias Neher.

Høretab er mange ting

Høretab rammer dog ikke kun ældre, men også børn og yngre voksne. Og af forskellige årsager. Nogle høretab er medfødte, andre opstår efter sygdom som f.eks. mellemørebetændelse. Og andre igen skyldes udsættelse for støj, eksempelvis hos musikere og folk, som arbejder i støjende omgivelser gennem længere tid.

Behandlingen er også forskellig. Der findes flere typer af høreapparater og -implantater. Deres formål er at erstatte funktioner, der er blevet delvist eller helt ødelagt af en øresygdom.

Når for eksempel det indre øre er alvorligt skadet, opereres der ofte et cochlear-implantat direkte ind i det, så hørenerven fortsat kan stimuleres.

Ny teknologi til bedre behandling

Tobias Neher er lektor i audiologi. Han leder forskningsgrenen i teknisk audiologi, som er en del af forskningsenheden i oto-rhino-laryngologi, som er den kliniske betegnelse for øre-, næse- og halssygdomme, på Klinisk Institut. Den anden audiologiske forskningsgren foregår på Odense Universitetshospital og har fokus på medicinsk audiologi.

De to grene hænger sammen på den måde, at klinikerne ofte bygger videre på den tekniske forskning, og teknikerne ofte har brug for medicinsk ekspertise, når de arbejder med patienter. Det fælles formål er at forbedre behandling af høreproblemer.

Hos folk med høretab bliver efterklang ofte til forstyrrende ekkoer. Man får simpelthen svært ved at forstå, hvad der bliver sagt

Tobias Neher, lektor

Tobias Neher fik for nylig en af de eftertragtede bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og skal nu udvikle en teknologi, der vil gøre det muligt at lave høreapparater, der bedre kan sortere udenoms-lyde fra.

– Hos folk med høretab bliver efterklang ofte til forstyrrende ekkoer. Man får simpelthen svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, siger han.

Hvordan hører hørehæmmede?

I det nye projekt vil Tobias Neher og forskerkollegerne med computermodeller simulere en række komplekse lyttesituationer med efterklang i. Derudover vil de simulere høreapparater, der kan identificere og dæmpe lydsignaler, som er påvirket af efterklang.

– På den måde kan vi undersøge, hvordan hørehæmmede personer opfatter tale i efterklang, og hvad vi skal lægge vægt på, når vi udvikler ny høreapparatteknologi, der kan dæmpe efterklang.

– Resultaterne vil hjælpe os med at etablere nye metoder for høreapparatbehandling, som vil forbedre de hørehæmmedes evne til at kommunikere i udfordrende omgivelser, siger Tobias Neher.

Det er dog langt fra det eneste forskningsprojekt, der er i gang i de audiologiske laboratorier, som består af lydtætte rum med plads til forsøgspersoner og teknologi til at måle og analysere, hvad forsøgspersonerne hører, og hvad der sker i hjernen imens.

På en almindelig dag kommer adskillige forsøgspersoner og bidrager til mere viden om hørelsen.

Test af børns hørelse

Signe Hjorth Fogh er kandidatstuderende i audiologi og lige nu i gang med et prægraduat forskningsprojekt, som skal munde ud i et udvidet speciale. Hun har dermed grebet mulighed for at forske i et helt år under uddannelsen.

Hendes projekt går ud på at forbedre en ny høretest, som klinikkerne efterfølgende vil kunne bruge til at vurdere børns hørelse ud fra.

I dag har hun en 12-årig pige på besøg i det lydtætte rum, hvor hun gennemfører en række lytteøvelser. Blandt andet skal hun markere på en trykknap, når hun hører en lyd. Den slags høretest har de fleste nok prøvet tilbage i folkeskolen hos sundhedsplejersken. Det er stadig den gængse måde at teste hørelse på.

Forståelse i støjende omgivelser

Principperne bag den nye høretest i laboratoriet på SDU er dog mere avancerede, fordi der er fokus på taleforståelse i støjende omgivelser. Denne type test er endnu ikke standard i høretest af børn i Danmark.

– Det er spændende at være med i et forskningsprojekt, som kan forbedre udredning af høretab hos skolebørn. For det første får jeg meget erfaring med testning af børn, hvilket jeg godt kan lide.

– For det andet udvikler jeg min selvstændighed, fordi jeg skal planlægge og udføre mange opgaver selv. Derudover lærer jeg at håndtere et stort datasæt og forholde mig kritisk til dette. Alt i alt giver det mig en fordel i mit videre akademiske virke, fortæller Signe Hjort Fogh.

Studiet hvor alle kender alle

Audiologi-studiet er en lille uddannelse med cirka 35 nye bachelor-studerende hvert år. Uddannelsens størrelse gør den dog ifølge Tobias Neher ikke mindre attraktiv – snarere tværtimod.

– Her kender alle hinanden, både studerende og undervisere. Vi samarbejder tæt, og de studerende oplever at have et godt studiemiljø. Samtidig giver størrelsen rigtig gode muligheder for at udvikle sig og begynde at forske under uddannelsen.

Audiologer er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Der er jobmuligheder på det kliniske område med tæt kontakt til patienter. Og også i industrien, hvor audiologer er med til at udvikle og forbedre høreapparater og audiologisk måleudstyr.

Hvordan bliver man audiolog?

Audiologi-uddannelsen på SDU er delt op i en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Uddannelsen er en kombination af medicinske, tekniske, sproglige, pædagogisk/psykologiske og videnskabelige fag. Læs mere om uddannelsen, optag og adgangskrav.

– Vi oplever ofte, at de studerende har et personligt forhold til det at være hørehæmmet, enten fra sig selv eller et familiemedlem. Så de er meget motiverede. Eller at de interesserer sig for lyd, akustik og musik.

– Og her på audiologistudiet er der plads til både dem, som gerne vil gøre en forskel i sundhedsvæsenet, og dem, som kan lide det mere tekniske arbejde, fortæller Tobias Neher, og fortsætter:

– Man kan sige, at audiologi er en god blanding af mennesker, medicin og teknik. Vi arbejder på grænsefladen mellem medicin og teknologi.

Hører med ørerne, lytter med hjernen

Teknologien er virkelig i spil hos ph.d.-studerende Pushkar Deshpande. Han forsker i, hvordan hjernebarken påvirkes af høretab og høreapparatbehandling.

Hjernen tilpasser sig simpelthen, når et menneskes sansefunktioner ændres, f.eks. ved høretab. Ved hjælp af hætter med et væld af elektroder måler han hjerneaktiviteten hos normalthørende og hørehæmmede forsøgsdeltagere, mens de lytter til talelyde.

– Vi hører med ørerne, men lytter med hjernen. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan tale opfattes i hjernen hos normalthørende, og hvilke ændringer der sker hos hørehæmmede – både før og efter behandling med høreapparater eller -implantater. Det giver os blandt andet indblik i, hvordan behandlingen skal forløbe, så taleopfattelsen bliver så god som mulig, siger Pushkar Deshpande.

Der er ikke behandling til alle

Stine Klausen er uddannet audiolog fra SDU og lige nu ansat som videnskabelig assistent i et stort dansk forskningsprojekt med navnet ”Better Hearing Rehabilitation”. Projektet har til formål at udvikle nye metoder for individualiseret høreapparatbehandling til voksne hørehæmmede.

I dag har Stine en ældre herre på besøg, som bruger høreapparater til daglig. Apparaterne fungerer dog ikke godt for ham, fordi han har svært ved at skelne talelyde. Stine udfører derfor en række høretest for at udrede hans hørevanskeligheder nærmere.

Det viser sig, at det især er de kraftige talelyde, som giver ham problemer. Dermed hører han til en gruppe hørehæmmede, som ikke tilgodeses af den nuværende kliniske behandling. Med andre ord: Der er behov for en ny type høreapparattilpasning, som forskningsgruppen er i gang med at udvikle, og som snart skal testes i et større forsøg.

Foto: Lars Skaaning

Hvordan hører vi?

Øret er et komplekst sanseorgan, som består af tre dele: Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Det ydre øre indfanger lydbølger, som via øregangen når trommehinden. Lydbølgerne får trommehinden til at vibrere. Dette sætter tre små knogler i mellemøret – hammeren, ambolten og stigbøjlen – i bevægelse. Derved bliver vibrationerne fra trommehinden overført til det indre øre (øresneglen), hvor tusindvis af bittesmå fimrehår opfanger de resulterende bevægelser. Fimrehårene omdanner bevægelserne til elektriske impulser, som via hørenerven sendes videre til hjernen, hvor de tolkes som lyde. Med andre ord: Mens ørerne indfanger og omdanner lydbølger, er det hjernen, der lytter.

Et høretab kan medføre skader i mellemøret, det indre øre eller på hørenerven. Oftest er det dog fimrehårene i øresneglen, der bliver ødelagt, for eksempel på grund af støj. Hvis de er delvist ødelagte, kan et høreapparat afhjælpe nogle af de resulterende hørevanskeligheder; hvis de i meget høj grad er ødelagte, bliver man døv og skal have et cochlear-implantat i stedet for.Grafik som viser det indre øre

Mød forskeren

Tobias Neher er lektor i audiologi og leder forskningsgrenen i teknisk audiologi, som er en del af forskningsenheden i oto-rhino-laryngologi på Klinisk Institut.

Kontakt

Forskning i audiologi

Forskningsgruppen Teknisk Audiologi er i gang med en lang række projekter:

  • Hørevanskeligheder i støj hos skolebørn med en historik af mellemøresygdomme
  • Videreudvikling af en test til måling af taleforståelse i støj hos skolebørn (Signe Hjorth Foghs projekt – der findes desværre ikke nogen hjemmeside endnu)
  • Taleopfattelse i hjernebarken hos hørehæmmede inden og efter behandling med høreapparater
  • Hørehelbred og dagligdagsudbytte af høreapparater hos unge og ældre hørehæmmede
  • Nye metoder til udredning af høretab og individualiseret høreapparatbehandling
  • Høreapparattilpasninger til patienter med dårlig talegenkendelse
  • Better Hearing Rehabilitation (BEAR) projekt

Læs mere om forskningsgruppens projekter.

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 17.12.2020