Rovdyr

Havets marsvin har fået en ny fjende: Gråsælen

Biologer har længe haft mistanken, men nu er der DNA-bevis: Gråsæler jager, dræber og æder marsvin.

Af Birgitte Svennevig, , 09-11-2018

For 10-15 år siden var der ingen gråsæler (Halichoerus grypus) i danske farvande, men i dag er antallet nærmest eksploderet i både danske og øvrige nordeuropæiske farvande.

SDU-biolog og ekspert i havpattedyr, Kirstin Anderson Hansen fra SDUs Marine Biological Research Center, følger nøje udviklingen.

I takt med gråsælernes store udbredelse har hun og kolleger observeret flere og flere døde marsvin (Phocoena phocoena), der med al tydelighed har været udsat for angreb.

Måske er de danske gråsæler ved at udvikle en ny jagtstrategi.

Kirstin Anderson Hansen, biolog

- Hidtil har vi ikke kunne sige med sikkerhed, hvad der var sket med disse marsvin. Måske de døde til havs og skyllede op på en strand, hvor ådselsædere, fx ræve, har ædt af dem. Men vi har også længe haft mistanke om, at de er blevet dræbt og ædt af gråsæler. Nu har vi for første gang foretaget DNA-analyser af et marsvinekadaver og kan med sikkerhed sige, at en gråsæl har ædt af det, siger Kirstin Anderson Hansen.

Hun betragter det som højst sandsynligt, at en gråsæl har jaget og dræbt marsvinet.  Hun er ikke overrasket over DNA-analysen, der er publiceret i Journal of Sea Research. 

Studiet er foretaget i samarbejde med forskere fra University of Veterinary Medicine Hannover.

Geråsælen jager forskellige dyr. Her har den fanget en måge.

- Gråsæler er rovdyr. De adskiller sig fra den anden sælart i Nordeuropa, den spættede sæl (Phoca vitulina), ved at være op til tre gange større. De opfører sig som rovdyr og jager ikke kun fisk, men også havpattedyr. Så at en gråsæl jager og æder byttedyr er ikke nogen overraskelse, siger hun.

Selvom det kun er få år siden, at de første døde marsvin begyndte at dukke op, er hun heller ikke overrasket over disse nye tegn på gråsælers adfærd.

- Der er måske så mange gråsæler nu, at de er i gang med at tilpasse sig den øgede konkurrence fra artsfæller, og i den forbindelse udvikler nogle en ny jagtstrategi, siger Kirstin Anderson Hansen.


En gråsæl fanger et marsvin.

De marsvinekadavere, der er blevet fundet gennem de senere år, har et karakteristisk udseende. Der er kun skelet og hud tilbage, mens indvolde og kød er væk. Huden ser nærmest ud som om den er skrællet af.

Hidtil har biologer ment, at marsvinene måske blev ofre for skibspropeller eller fiskeredskaber, men nu viser den nye DNA-analyse, at de altså også kan være ofre for jagende gråsæler.

I danske farvande er der ikke fundet kadavere. Observationerne er især fra nordtyske og hollandske kyster. Herfra er der også beretninger om gråsæler, der angriber og æder unge spættede sæler.

Gråsæler

  • Blev fredet i Danmark i 1967.
  • Bliver op til 300 kg tung og 2,5 m lang.
  • Æder mindst 5 kg om dagen.
  • I 2017 blev der talt 5.445 voksne i Vadehavet.
  • Levesteder: Limfjorden, Anholt, Gedser, Bornholm, Øresund, Vadehavet.

En gråsæl.

Ursula Siebert er medforfatter til den videnskabelige artikel. Hun er professor, dyrlæge og wild life-ekspert på Institute for Terrestrial and Aquatic Wildlife Research, University of Veterinary Medicine Hannover. Hun siger:

- Vi vil nøje holde øje med om gråsælernes jagt påvirker populationerne af marsvin og spættede sæler.

Selvom man skal betragte gråsæler som et til tider aggressivt rovdyr, er der ingen grund til at være bange for dem i Danmark, mener Kirstin Anderson Hansen. Der foreligger da heller ingen rapporter om sammenstød mellem mennesker og gråsæler i Danmark.

- Der findes ikke strande i Danmark, hvor både sæler og mennesker færdes, siger hun.

SDUs biologer forsker i havpattedyr og har derfor bl.a. tre gråsæler i fangenskab. Sælerne lærer  at omgås mennesker, så det bliver let at f. eks. tage prøver. 

Kirstin Anderson Hansens forskningsområde på SDU er marine pattedyr. Hun er specialist i at træne marine pattedyr, deriblandt tre gråsæler, til at arbejde sammen med forskere, der ønsker at undersøge i hvilket omfang havets dyr bliver forstyrret af menneskeskabt støj til havs.

I sit daglige arbejde med de tre gråsæler har Kirstins forskerhold flere gange observeret, hvordan en af sælerne har fanget og ædt måger.

- Vi fodrer dem selvfølgelig og sørger for, at de får det, de har brug for, så det er ikke sult, der driver dem til at jage måger. Det er fordi de er rovdyr, det er deres instinkt, mener Kirstin Anderson Hansen.

Mød forskeren

Kirstin Anderson Hansen er ekspert i at træne dyr, så de kan arbejde sammen med forskere. På SDUs forskningsstation i Kerteminde arbejder hun bl.a. med tre gråsæler.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies