Skip to main content
Genmodificering

Flere GM-fødevarer på vej til forbrugerne

EU har givet tilladelse til import af genmodificeret majs, soya, raps og bomuld. Men er GM-afgrøder sikre? Og skal vi dyrke dem i Danmark?

Af Birgitte Svennevig, , 13-09-2021

For få uger siden godkendte EU-Kommissionen, at EU-landene må importere 10 genmodificerede plantesorter, og det betyder, at markant flere GM-afgrøder kan finde vej til forbrugernes spiseborde og landmændenes foderspande.

Der er tale om majs-, soya-, raps- og bomuldssorter.

Tilladelsen er opsigtsvækkende, fordi EU har været nærmest totalt afvisende over for genmodificerede afgrøder. Hidtil har EU kun tilladt import af tre sorter og en enkelt til dyrkning i EU: Majssorten Mon810. Den har fået indsat et gen, så den bliver giftig for den lille, brune natsommerfugl; majshalvmøllet.

Nej fra grønne organisationer

Mens mange andre egne af verden har taget de genmodifierede afgrøder til sig, hersker der en udbredt modstand mod GM i Europa.

Da EU-Kommissionen i foråret luftede tanken om at slække på reglerne for at dyrke genmodificerede afgrøder i EU, afstedkom det prompte et fælles Nej! fra 162 europæiske grønne organisationer, deriblandt danske NOAH, Dansk Vegetarisk Forening, Demeterforbundet i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Frie Bønder, Levende Land, Grøn Hverdag, Landsforeningen Praktisk Økologi og Slow Food København.

Et kernepunkt i diskussionerne er sikkerheden: Kan vi være sikre på, at GM-planter ikke er farlige?

Ingen faresignaler

– Når vi ser på de sidste ca. 20 års forskning, er der ingen tegn på, at det er farligt for vores sundhed at spise GM-afgrøder, siger lektor Mikkel Girke Jørgensen, der er lektor i syntetisk biologi.

Han mener at det vil være forsvarligt at dyrke flere GM-afgrøder i Europa.

– Der er heller ingen evidens for, at det er mere risikabelt at genmodificere en afgrøde end at modificere den med traditionelle planteavlsmetoder, siger han.

De modificerede planter kan give os meget mere mad på bordet, end vi nogen sinde har haft før. Og med stigende befolkningstal og klimaforandringer har vi brug for det.

Mikkel Girke Jørgensen, lektor

De seneste 20 år har bragt meget store ændringer i de måder, man genetisk kan modificere en afgrøde på.

I de første år gik teknikken ud på at indsætte genetisk materiale fra en art i en anden – man ”splejsede” gener ind, deraf udtrykket gensplejsning, og det forsynede altså organismer med nogle nye egenskaber.

Hvad var nu det? Skulle forskerne nu til at blande sig i naturens eget design? Gøre sig til herre og begynde at designe nye planter? Nye dyr? Nye mennesker? Måske var det de uoverskuelige konsekvenser, der fik modstanden til at vokse – og vokse gjorde den især i Europa.

Forskere gensplejser ikke mere

– Når man skal tage stilling til genmodificering i dag, er det vigtigt at tage med, at teknikkerne har ændret sig markant. I dag kan vi være meget mere præcise - endda så præcise, at vi i nogle tilfælde kan nøjes med at modificere på en plantearts egne gener. Det er i mine øjne en meget stor forskel, siger Mikkel Girke Jørgensen.

En af de mest udbredte nye teknikker er CRISPR-teknikken, som blev udviklet i 2012.

Med den kan man langt mere præcist end tidligere fjerne, erstatte eller indsætte DNA fra arten selv eller andre arter. Man kan også lave små ændringer som at tænde og slukke for gener.

Hvem har rettighederne?

Rent bioteknisk er Mikkel Girke Jørgensen ikke utryg ved at lade CRISPR-planter indtage europæisk jord. Men han kan godt blive utryg ved tanken om, hvem der får rettighederne til dem, og især hvordan de rettigheder bliver forvaltet.

Det er muligt at tage patent på en GM-plantesort. I modsætning til traditionelt forædlede afgrøder er de nemlig en teknisk opfindelse og kan dermed patenteres.

Ifølge brancheorganisationen Crop Life International kan det hurtigt koste 130 millioner dollars at udvikle en ny afgrøde, og det er der ikke mange virksomheder, der har ressourcer til, hvis der ikke er udsigt til indtægter. Så uden patenter og ejerskaber, intet incitament til at udvikle genmodificerede afgrøder til gavn for verden, lyder det fra selskaberne.

Risiko for monopol

Men med kun få store spillere på markedet, opstår der risiko for monopoler. I dag sidder fire selskaber på 60 procent af markedet for såsæd, og når det gælder GM-såsæd, følger der mange betingelser med for den landmand, som ønsker at dyrke den.

Et klassisk eksempel er, at landmændene er betinget af en kontraktlig forpligtigelse til at købe nye såsæd hvert år – de kan altså ikke gemme lidt af høsten til næste års såsæd. Der optræder derfor jævnligt historier i medierne om store selskaber, der sagsøger små farmere for brud på købsbetingelserne.

– Den slags historier, tror jeg, har ret stor indflydelse på folks opfattelse af GM-afgrøder, siger Mikkel Girke Jørgensen.

Verden har brug for mere mad

– Vi skal som samfund sørge for en regulering af GM-afgrøder, der anerkender, at nogle store selskaber investerer rigtigt mange penge i at udvikle disse afgrøder - og det skal de have lov at tjene penge på – men GM-afgrøderne skal være tilgængelige for alle, mener han.

Så man bør abstrahere fra sin forargelse over storkapitalen og i stedet arbejde for en verden med GM- afgrøder – som vel at mærke skal tilhøre os alle, mener han.

– De modificerede planter kan give os meget mere mad på bordet, end vi nogen sinde har haft før. Og med stigende befolkningstal og klimaforandringer har vi brug for det.

Etisk Råd vil ikke afvise GM fødevarer

Det samme mener Etisk Råd, der i 2019 offentliggjorde udtalelsen ”GMO og etik i en ny tid”, her skriver rådet:

”Det er etisk problematisk at afvise GMO-sorter, hvis de kan bidrage til at bøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem”.

– Vi har ikke fødevaremangel i Europa, men det har mange andre dele af verden, og jeg kan godt forstå, hvis man i de egne tænker ”hellere GM-afgrøder end ingen afgrøder, siger Mikkel Girke Jørgensen.

GMO

· En genetisk modificeret organisme, kaldet GMO, er en plante, mikro-organisme eller et dyr, der ved genteknologi har fået ændret på sine gener.

· Første GMO blev skabt i 1973. Det var en bakterie, der var antibiotika-resistent.

· Flavr Savr-tomaten var den første GM-afgrøde, der blev godkendt til menneskeføde. Det skete i USA i 1994, og den blev aldrig en succes.

· Der foregår ikke kommerciel dyrkning af GM-afgrøder i Danmark.

Kilde: Wikipedia og Landbrugsstyrelsen

Mød forskeren

Mikkel Girke Jørgensen er lektor og forskningsleder på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han er desuden leder af talentprogrammet iGEM, hvor studerende udvikler GM-organismer.

Kontakt

GM

GM-rissorten Golden Rice er designet til at producere vitamin A, som er livsnødvendig for børns udvikling. Phillippinerne har som det første land i verden netop givet tilladelse til dyrkning. Miljøorganisationen Greenpeace, der er blandt modstanderne, mener, at både Golden Rice og andre GM-afgrøder er miljømæssigt uforsvarlige.

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 13.09.2021