Offentlig ledelse

Gang i rådhusenes svingdøre

Landets kommunaldirektører bliver hurtigere udskiftet end tidligere. Niels Opstrup er en af de forskere, som forsøger at finde en forklaring på, hvorfor trafikken ind og ud ad hjørnekontorerne er blevet tættere.

Af Kent Kristensen, , 15-04-2019

I Kolding Kommune holdt den forrige kommunaldirektør i godt syv måneder. På Bornholm fik den tilsvarende chef 20 måneder på posten.

Antallet af kommunale direktører, som i utide rydder skrivebordet for papirer og fotos af familien, er steget markant.

– Vi kan se, at den gennemsnitlige ansættelsestid for en kommunaldirektør blev halveret fra 1970’erne og frem til strukturreformen i 2007. Og udviklingen med kortere ansættelser og en øget udskiftning ser ud til at fortsætte, siger Niels Opstrup.

Direktører følges

Han er lektor ved Institut for Statskundskab på SDU og er i gang med et forskningsprojekt, hvor han sammen med tre kolleger følger en række kommunaldirektører.

– Vi har interviewet en række afskedigede og nuværende kommunaldirektører samt en gruppe borgmestre for at finde ud af, hvorfor der skiftes hyppigere ud på topposterne. Desuden arbejder vi statistisk med at se på mønstrene i de faktiske udskiftninger, fortæller Niels Opstrup.

Derudover har han tidligere været med i andre undersøgelser af landets topembedsmænd. Men endnu har forskerne dog ikke en sikker viden om, hvorfor trafikken ind og ud af landets rådhuse ser ud til at være blevet mere ustabil efter strukturreformen.

Flere forklaringer

– Vi ved imidlertid, at det sjældent er på grund af en enkelt fejl, at en kommunaldirektør afskediges. Tværtimod er årsagen ofte længere tids samarbejdsproblemer. Hvad de mere præcist går ud på, og om der er et mønster, håber jeg at blive lidt klogere på i den kommende tid, fortæller SDU-forskeren.

Ifølge Niels Opstrup kan de kortere ansættelsesperioder være udtryk for flere ting. For det første er det sandsynligt, at kravene til de kommunale topchefer er øget. Og generelt er der også på det øvrige arbejdsmarked en tendens til skifte hyppigere ud på topposter.

– I andre tilfælde er en direktør måske ansat til at rydde op i en bestemt forvaltning eller løse en anden konkret opgave, og herefter ønsker begge parter at fortsætte hver for sig, påpeger han.

Overraskelser undervejs

Undervejs i forskningen har Niels Opstrup og kollegerne også kunnet aflive en række myter.

En af dem er forestillingen om, at en ny borgmester med en anden partifarve gerne vil sætte sit eget hold og derfor starter med at se sig om efter en ny kommunaldirektør.

– Vi har tidligere undersøgt, om der er sådan et politisk mønster, og det fandt vi ingen væsentlige spor af, fortæller Niels Opstrup.

Kommunaldirektører

  • En kommunaldirektør er den øverste embedsmand i kommunen.
  • Kommunaldirektøren skal både servicere borgmesteren og den øvrige kommunalbestyrelse.
  • En kommune har andre topchefer – blandt andet lederne i forvaltningerne.
  • Der er 98 kommuner i Danmark.
     

-Til gengæld kunne vi lidt overraskende konstatere, at der er større sandsynlighed for et direktørskifte, når en ny borgmester overtager posten fra sin egen partifælle, tilføjer han.

Ifølge forskeren kan forklaringen være, at det pågældende parti – typisk Venstre eller Socialdemokratiet – har haft den gyldne kæde i mange år, og at der med tiden er opstået et tæt forhold mellem kommunaldirektøren og den afgående borgmester.

– I politisk stabile kommuner kan en ny borgmester fra samme parti have større behov for at ryste posen, konstaterer Niels Opstrup.

Nogle overlever længe

En anden udbredt opfattelse er, at det er nemmere at få sparket i en stor kommune, hvor det politiske pres måske er større. Men heller ikke denne teori holder stik.

Det er ligeledes en misforståelse, hvis man tror, at ældre kommunaldirektører automatisk har vanskeligt ved at hænge på.

Faktisk viser Niels Opstrups forskning et mønster, hvor nogle overlever meget længe i stillingen, mens en anden gruppe udskiftes meget hurtigt. Således er 15 procent ude af hjørnekontorerne inden for de første to år.

’Selv om det kan være forfriskende at få nye folk ind i en organisation, er det sjældent målet, at en topchef kun skal holde i et par år

Niels Opstrup, lektor

– Måske er nogle direktører ganske enkelt dygtigere end andre til at rådgive politikerne og håndtere eventuelle kriser, og derfor overlever de, siger Niels Opstrup.

Han mener dog også, at det er oplagt at interessere sig for, hvordan selve rekrutteringen af cheferne foregår.

– Det er typisk professionelle bureauer, der står for den del. Men kommunerne må spørge sig selv, om de altid får valgt den rigtige kandidat. For selv om det kan være forfriskende at få nye folk ind i en organisation, er det sjældent målet, at en topchef kun skal holde i et par år, påpeger forskeren.

Barsk kultur

Der findes ikke en præcis opgørelse over, hvor ofte kommunernes topembedsmænd bliver skubbet ud ad bagdøren. Men en opgørelse fra fagforbundet DJØF viser, at 86 kommunale direktører og topchefer blev fyret i 2014.

– Usikkerheden ved de tal er, at man ikke kan se definitionen på, hvad en ledende embedsmand er. Men jeg tvivler ikke på, at virkeligheden i kommunerne er mere barsk end i ministerier og styrelser, siger Niels Opstrup og uddyber:

- Fejler du som kommunaldirektør, ryger du helt ud, mens du i ministerierne ofte bliver genplaceret.

Kompleks rolle

Han har også sammenlignet ansættelsesforholdene mellem kommunaldirektører og departementschefer i staten, og her var omsætningshastigheden af chefer i det kommunale system betydeligt højere.

– En forklaring kan være, at rollen som kommunaldirektør er betydelig mere kompleks. Vedkommende er borgmesterens højre hånd men skal samtidig betjene en hel kommunalbestyrelse. Det kan være en vanskelig balancegang, hvis det samtidig er en svag borgmester eller en bestyrelse med mange politiske konflikter, påpeger Niels Opstrup og tilføjer:

– Derimod skal en departementschef kun betjene sin minister og ikke andre.

Forskning i offentlig ledelse

Niels Opstrup er sammen med Heidi Houlberg Salomonsen, Caroline Grøn og Anders Ryom Villadsen, alle fra Aarhus Universitet, i gang med et forskningsprojekt, hvor de sætter fokus på den øgede udskiftning på kommunaldirektørposterne.

Mød forskeren

Niels Opstrup er lektor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på SDU og beskæftiger sig især med kommunalforskning. Derudover er han studieleder for masteruddannelsen Master i Public Management.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies