Menu
Formidling

Fra det største til det mindste

Hvordan formidler man et svært tilgængeligt fagområde som fysik, så flere får lyst til at give sig i kast med partikelfysik og kvantemekanik? For fysiklektor Mads Toudal Frandsen er kærligheden til hans eget fag den største drivkraft.

Af Katrine Findsen, , 17-08-2018

 

For rigtig mange mennesker lugter fysik af støvede laboratorier. Det er svært, det er uhåndgribeligt, og man har måske aldrig helt forstået, hvordan det hænger sammen.

Men lektor Mads Toudal Frandsen fra SDU har gjort det til sit mål at få unge mennesker til at interessere sig for fysikken og udbrede kendskabet til det fag, han brænder for.

For nylig fik han Det Naturvidenskabelige Fakultets Formidlingspris for sit utrættelige arbejde med at udbrede fysik i øjenhøjde. Men hvad driver en odenseansk fysiklektor land og rige rundt for at gøre både folkeskoleelever og deltagere på Folkeuniversitet klogere på fysikkens mysterier?

Sjovt og lærerigt at formidle

På CP3-Origins, der er et grundforskningscenter på SDU, beskæftiger fysikerne sig med partikelfysik, altså helt grundlæggende viden om, hvordan universet hænger sammen, og hvordan alting skabes. Det kan virke abstrakt, men det tiltaler samtidig mange mennesker.

- Det handler jo grundlæggende om alt det største i universet og alt det mindste, og om hvor vi kommer fra, og det fascinerer rigtig mange. Men det er også både sjovt og lærerigt at formidle sit fag, og der kommer tit mange og gode svære spørgsmål, forklarer Mads Toudal Frandsen og fortsætter:

- Det er jo også en pligt på den måde, at når man er finansieret af skattepenge og private fonde, der udgør en stor del af finansieringen i dag, skal man da fortælle, hvad man laver. Hvorfor er det relevant, og hvorfor er det vigtigt?

Begejstring som drivkraft

I bund og grund handler det mest af alt om begejstringen for eget fag, når SDU-lektoren tager initiativ til nye formidlingsformer som for eksempel et særligt forløb til ungdomsskolen i Odense, hvor folkeskoleelever kan grave sig ned i fysikken.

Mads Toudal Frandsen mener, at der er behov for, at nogen løfter fysikken ud fra laboratorierne og er med til at skabe en bevidsthed om vigtigheden af forskningen i en nyhedsstrøm, hvor det som oftest er andre emner, der er på dagsordenen.

- Vores fag er lidt underrepræsenteret i den daglige nyhedsmølle. Der handler det som oftest om politik og sundhed etc., og de forskningsområder bliver naturligt eksponeret i medierne. Det giver os en ekstra god grund til at komme ud, siger han.

Fysikken bruger mattematikken som sprog

Mads Toudal Frandsen, lektor

Hans ønske er at være medvirkende til, at børn og unge helt ned i folkeskolen får bedre forudsætninger for at lære fysikken og får vakt en interesse. For det kan være sværere naturligt at blive fanget af fysikken, fordi man mangler dens sprog, forklarer Mads Toudal Frandsen.

- Fysikken bruger matematikken som sprog, og du er meget mindre eksponeret for det sprog i din opvækst, end du er for det talte sprog. Du kan sige som eksempel, at du jo sagtens kan læse de store franske filosoffer, når du går i 5. klasse, selvom du ikke forstår den dybere mening.

- Du kan forstå størstedelen af sproget, og du kan i princippet gå i gang. Men du har nok ikke de matematiske forudsætninger for at kunne tage en lærebog i kvantemekanik og bare gå i krig. Så det rummer en ekstra udfordring at formidle de ting på et tidligt stadie.

Astronomien fascinerer

Til september starter SDU en ny specialisering i astronomi, når man vælger at læse fysik, og det er der ifølge Mads Toudal Frandsen rigtig god grund til, set med formidlingsbriller.

- Astronomi er et af de emner, hvor du beskæftiger dig med det største og det mindste ude i universet. Det er det, der fascinerer mange ved fysikken. Uendeligheden, rummet. Det er med til at stimulere din interesse for fysik, fordi det er fundamentalt spændende.

- Om du så ender som astronom eller noget helt andet – det må tiden vise. Det er fordelen som fysiker, at du får noget basic viden, du kan bruge i alle sammenhænge – også ude i erhvervslivet. Men det er ofte astronomien, der gør, at du får øje på faget, mener han.

Det lå ikke i kortene

Hans egen historie er heller ikke én om, at han som barn kiggede på stjerner og instinktivt vidste, at han ville beskæftige sig med det ydre rum.

- Jeg begyndte faktisk at læse fysik og filosofi. Jeg havde sådan en lidt højrøvet indstilling til, at det jo er de to basisfag inden for humaniora og naturvidenskab, og at jeg på den måde ville være dækket godt ind.

- Men jeg fandt ud af, at fysik var mere udfordrende, end jeg regnede med, og så måtte jeg læse filosofi i fritiden i stedet, griner han.

Fysik og filosofi er to sider af samme sag

Mads Toudal Frandsen forklarer, at der bestemt ikke er tale om modsætninger mellem de to fag, der var hans udgangspunkt. Tværtimod.

- De to fag har jo altid hængt sammen, hvis man er interesseret i den del af fysikken, jeg brænder for, nemlig det helt grundlæggende, der tager fat i de elementære byggesten og naturlove helt tilbage fra Platon.

- Fysikerne var jo filosoffer i gamle dage, og fysikken opstod som en gren af filosofien. Så på den måde minder de spørgsmål, man stiller, om hinanden, selvom metoderne er meget forskellige fra hinanden, understreger han.

Læs mere

Er du interesseret i fysik? Så læs, hvordan du bliver fysiker med bacheloruddannelsen i fysik.

Mød forskeren

Mads Toudal Frandsen er lektor på grundforskningscenteret CP3-Origins på SDU. Her beskæftiger han sig med partikelfysik og astropartikelfysik: især med at forstå, hvad mørkt stof består af og forstå Higgs-mekanismen, altså hvordan elementarpartiklernes masse opstod i universet. Hans forskning er blandt andet finansieret af Danmarks Frie Forskningsråd. Mads Toudal Frandsen er desuden initiativtager til fysikformidlingsprogrammet Inspire Educate Innovate på SDU, og han er medlem af Det Unge Akademi under Videnskabernes Selskab og Danmarks Natur­videnskabelige Akademi.

Kontakt

CP3-Origins' Kvante Karina

Kvante Karina er udsprunget af SDU-projektet kvantebanditter. Hun er en af de mange opfindelser fra CP3-Origins, der skal vække de helt unges interesse for naturvidenskaben. Kvante Karina, som allerede har opnået stor international anerkendelse, er resultatet af et samarbejde mellem forskerne professor Francesco Sannino, professor Claudio Pica, lektor Thomas Ryttov samt outreachkoordinator Sofie Gregersen, alle fra CP3-Origins.

Læs mere om kvante karina

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies