Robotinnovation

Hvad har en hovedløs høne med robotter at gøre?

Forskertalent har allerede udviklet sit første robotdyr: et robotinsekt, som kravler på rør og kan holde sig på benene i uvejsomt terræn. Nu er han i gang med sit næste store projekt - at udvikle en robothjerne inspireret af dyr.

- En høne kan jo løbe rundt uden hoved, pointerer robotudvikler Mathias Thor. Han arbejder i det felt, hvor robotter møder naturen.

Den verden, der kaldes biorobotics, og hvor en hovedløs høne inspirerer en til at tænke, at den bedste måde at få robotter til at gå er via reflekser eller centrale mønstergeneratorer. 

25-årige Mathias Thor fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning aflurer dyrs egenskaber og overfører dem til robotter via kunstig intelligens.

Samarbejde med biologer

Han har udviklet insektrobotten MORF - Modular Robot Framework, som kravler på seks ben, men med få justeringer kan omdannes til et pattedyr med fire ben. 

- Personligt synes jeg, det er mest interessant at undersøge robothjerner til insekter, fordi insekter klarer sig i forskellige omgivelser med meget små hjerner. Jeg ser mange timers tv om dyr og arbejder tæt sammen med biologer for at aflure, hvordan dyr for eksempel bevæger sig, siger Mathias Thor.

I insektrobottens seks ben sidder i alt 18 motorer, som styrer tre led i hvert ben. Det giver tilsammen et virvar af kompliceret kode at få robotten til at styre alle motorer på samme tid.

Personligt synes jeg, det er mest interessant at undersøge robothjerner til insekter, fordi insekter klarer sig i forskellige omgivelser med meget små hjerner.

Mathias Thor, Robotforsker

Det er her, den hovedløse høne kommer til sin ret. Den inspirerer Mathias Thor til at forsøge at overføre naturens smarte løsninger til robotten, så den kan styre sine mange ben med et minimum af kodning. 

Han peger på insektrobottens fødder, som indeholder silikone for, at fødderne giver efter, når robotten går.

Det er et helt lavpraktisk eksempel på, at flytte noget af robottens intelligens ud i kroppen uden, at det er nødvendigt for forskerne at programmere.  

Det sidder i rygmarven

- Du tænker jo heller ikke aktivt over at gå. Det er bare noget vi gør ved hjælp af vores centrale mønstergenerator i rygmarven, siger Mathias Thor.

Han forklarer, at en central mønstergenerator er nogle neuroner i rygmarven der sender rytmiske signaler til musklerne i benene.

Signalerne gør at musklerne bevæger sig på en måde, som får benene til at gå. Det foregår altså uafhængigt af hjernen.

 

Robotinsekt inspicerer rør

- Vi har testet vores robot i at gå på rør. Vi forestiller os, at den med sensorer og kamera på maven kan inspicere rør, som er ufremkommelige for mennesker, for eksempel rør på boreplatforme, siger Mathias Thor og viser billeder af robotinsektet, som med sine seks ben tager godt fat om et rør og krabber sig opad.

- Ved at studere videoer af forskellige dyrs kravleteknikker fandt vi frem til larven. Vi så hvordan larven kravler op af en blomsterstilk. Det er den metode, vi har kopieret til robotten, fortæller Mathias Thor

Han  peger på, at cirka halvdelen af jordens areal er ufremkommelig med hjul, men med seks ben har robotten en optimal manøvredygtighed og kan gå i et uvejsomt terræn.

En forskningsplatform

Robotinsektets vigtigste opgave er nu at være en forskningsplatform i forskernes videre arbejde med at udstyre gående robotter med en biologisk inspireret robothjerne, så robotterne udstyres med endnu flere kompetencer, som at finde vej, klatre, planlægge og tage egne beslutninger.

- Det er utroligt spændende arbejde, hvis vi kan udstyre robotinsektet med en hjerne, så den bliver i stand til at tage intelligente beslutninger og navigere ligesom insekter kan med deres små hjerner, siger Mathias Thor.

 
Mød forskeren

Mathias Thor modtager Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-rejsestipendium som Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler til meget talentfulde ph.d.-studerende. Han er ph.d.-studerende i bioinspirerede robotter og har udviklet insektrobotten MORF - Modular Robot Framework. Robotten er en forskningsplatform, som kan udstyres med nye evner - og flere eller færre ben. Blandt andet bruger robotforskere insektrobotten i arbejdet med at udvikle en kunstig hjerne til robotter.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies