Skip to main content
Bakterieforskning

Forskere vil udsulte farlige streptokokker

Streptokokken er en af de bakterier, der globalt set tager flest menneskeliv. Nyt forsøg tyder på, at bakterien kan udsultes og dermed blive ufarlig.

Af Birgitte Svennevig, , 23-04-2020

Hvert år dør millioner af mennesker af Streptococcus pneumonia-infektioner. Bakterien sætter sig først i lungerne, hvor den giver lungebetændelse.

Fra lungerne kan den hoppe over i blodbanen og give blodforgiftning, og så er den en af de meget få bakterier, der kan krydse barrieren mellem blod og hjerne. Hvis den når hjernen, kan den give meningitis.

Som mange andre sygdomsfremkaldende bakterier, har Streptococcus pneumonia mange strategier for at overleve og sprede sig. I takt med den stigende antibiotikaresistens-udvikling også i denne bakterie er der brug for at kunne angribe den fra mange vinkler.

Sulter og giver op

På SDU arbejder molekylærbiologerne Patrick Rosendahl Andreassen og Mikkel Girke Jørgensen fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi med at studere bakterien for at finde ud af, hvordan man kan slå den ned.

I et nyt studie beskriver de, hvordan det nu er lykkedes dem at afskære bakterien fra en vigtig næringskilde i lungerne, så den bliver udsultet og giver op.

- Streptococcus pneumonia har brug for næring. Vi forsøger at forstå, hvordan bakterien får fat i den næring, og om vi kan forhindre den i det, forklarer Patrick Rosendahl Andreassen.

Ikke mere sukker

I blodbanen har bakterien forholdsvist let adgang til næring, men i lungerne har den kun én næringskilde. Derfor koncentrerer forskerne sig om at afskære bakterien fra næring i lungerne.

Næringen i lungerne udgøres af sukkermolekyler, som sidder på ydersiden af vores celler. Bakterien bruger et sanseapparat til at genkende disse sukkermolekyler, som den så klipper af og indtager.

Mikkel Girke Jørgensen og Patrick Rosendahl Andreassen arbejder på at de-aktivere bakteriens sansesystem, så den ikke længere kan sanse sukkeret.

- Hypotesen er, at hvis den ikke kan sanse sukkeret, aktiverer den heller ikke det system, der ellers klipper sukkermolekylerne af cellen. Konsekvensen bliver, at bakterien udsultes og dør, siger molekylærbiolog Mikkel Girke Jørgensen.

Muterede bakterier i mus

De to forskere inficerede nogle forsøgsmus med en muteret udgave af streptokokker, der har fået de-aktiveret deres sansesystem. Forsøget kørte i 48 timer, og da det sluttede, var musene stadig i live.

Det er dog ikke længe nok til, at forskerne kan sige med sikkerhed, at bakterierne var blevet ufarlige.

- Men de voksede mindre inde i musene og blev dermed mindre farlige. Om de muterede bakterier uden sansesystem også er ufarlige under mere naturlige forhold, ved vi ikke. Det er som sagt stadig en hypotese. Men den passer godt med tidligere forskning fra andre grupper, så det er en hypotese, der er værd at arbejde videre med, siger Patrick Rosendahl Andreassen.

Udvikling af nye lægemidler

Hvis man ved, hvordan bakterien sanser de sukkermolekyler, som er livsnødvendige for dem, kan man udnytte den viden til at forsøge at udvikle mere effektive lægemidler.

Patrick og Mikkel understreger, at der her er tale om én måde at slå streptokokker tilbage på. For som tidligere nævnt, har Streptococcus pneumonia et væld af strategier, der gør den til en meget succesfuld overlever.

Bl.a. har den ikke kun et, men minimum 13 sansesystemer – så mange er indtil videre fundet af forskere. Hidtil er kun et enkelt af disse systemer blevet beskrevet af videnskaben.

Udskiller giftstof

- Vi har bidraget med kortlægningen af endnu et sanse-system, så nu kender vi altså detaljerne for to af dem. Resten ved vi ikke ret meget om endnu, siger forskerne.

Det virker dog som om sukkersansning-systemet er bakteriens vigtigste metode til at skaffe sig næring, når den befinder i lungerne, mener forskerne.

Men ingen ved, hvad denne bakterie ellers har af strategier. Den er fx også i stand til at udskille et giftstof, der slår værtscellerne ihjel, så de sprænges og cellens indmad bliver til næring for bakterien.

 

Foto: Jezper, Adobe Stock

Mød forskeren

Patrick Rosendahl Andreassen er netop færdig med sin ph.d. fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Han forsker i øjeblikket i immunforsvarets bekæmpelse af invasive bakterier på universitetet i Zürich.

Kontakt

Mød forskeren

Mikkel Girke Jørgensen er lektor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, hvor han forsker i Streptokokkers sygdomsfremkaldende egenskaber.

Kontakt