Menu
Konspirationsteori

Fake news er en gammel historie

Fake news har været et regulært buzzword de seneste år, ikke mindst i forbindelse med den amerikanske valgkamp. Men idéen om at sprede usandheder og spekulere i, om magthaverne har rent mel i posen, er langt fra ny.

Af Katrine Aagaard Findsen, , 18-06-2018

 

Både russiske troldefabrikker, alternative facts og konspirationsteorier fik en fremtrædende plads i den seneste amerikanske valgkamp. Vandt Trump og Putin regulært det amerikanske valg hånd i hånd? Eller er det blot en ondsindet konspirationsteori?

Men selvom fake news og konspirationsteorier har fået stor relevans efter valget af den amerikanske præsident Donald Trump, har han på ingen måde skabt fænomenet.

Han har blot populariseret på det og fremmet det, forklarer Kasper Grotle Rasmussen, der er lektor i amerikanske studier og forsker i konspirationsteorier.

Et gammelt fænomen

- Gennem alle tider har konspirationsteorier og sammensværgelser fyldt den politiske dagsorden, og alt fra angrebet på Pearl Harbour og mordet på John F. Kennedy til hvem, der egentlig stod bag 9/11, har været under luppen, siger Kasper Grotle Rasmussen.

- Der fandtes også fake news i den beskidte valgkamp mellem Thomas Jefferson og John Adams i år 1800. De havde hver deres medier og fremførte ekstreme historier om, hvordan verden ville se ud, hvis modkandidaten vandt.

Kasper Grotle Rasmussen forklarer, hvordan der efter Anden Verdenskrig voksede en kritisk bølge frem anført af tyske filosoffer, der efter Hitlers grusomheder så nødvendigheden i at forholde sig særdeles kritisk til magthaverne og i mindre grad end før tage deres ord for gode varer.

Vidste du at...

  • Konspiration: Når to eller flere går sammen om at planlægge og udføre noget, der er ulovligt og/eller moralsk forkert. Tæt på det, vi kalder en sammensværgelse i dansk lovgivning. Foregår primært i en politisk kontekst.
  • Konspirationsteori: Er forestillingen om, at to eller flere mennesker er gået samen om ovenstående.

Efter mordet på John F. Kennedy i 1963 blev der spekuleret i, hvad der i virkeligheden skete den dag i Dallas, og man mødtes i studiekredse og diskuterede hændelserne og mulige teorier.

- 1970’erne blev for alvor konspirationsteoretikernes årti og årtiet for de paranoide spillere, og især Watergate i starten af 1970’erne var med til at forstærke mistanken om, at regeringen måtte lyve om andet og mere, siger han.

Selv om fake news og konspirationsteorier på papiret er to forskellige ting, er der tale om to sider af samme sag, og en del konspirationsteorier ender faktisk som fake news, forklarer SDU-lektoren.

Tillid, sandhed og magt

- Man kan grundlæggende sige, at det handler om magt og om autoritet, sandhed og tillid. Har vi en fælles forståelse af sandt og falsk? Og har vi tillid til vores autoriteter, myndigheder, medier, regeringen?

- Hvis der ikke er tillid, hvad er det så, de prøver at trække ned over hovedet på os, spørger Kasper Grotle Rasmussen retorisk.

Der er naturligvis en del konspirationsteorier, der er så langt ude efter gængs opfattelse, at de fleste afskriver dem kategorisk. Men der findes flere konspirationsteorier, der efterhånden er blevet så folkelige, at folk tror på dem i mere eller mindre grad.

Hjernens egne slutninger

Især JFK-mordet og mistanken om, at der var et eller andet muggent ved 9/11 hænger ved hos den brede befolkning.

Tankerne om 9/11 var stærkest, da det begyndte at gå skidt med Irakkrigen i 2005. Der var blevet spekuleret en del i, om der nu var de masseødelæggelsesvåben, som der hele tiden blev talt om.

Og det var der jo ikke. Så hjernen laver sine egne slutninger og genveje, og når noget nu var lunkent der, så er det andet vel også, pointerer Kasper Grotle Rasmussen.

Har vi en fælles forståelse af sandt og falsk? Og har vi tillid til vores autoriteter, myndigheder, medier, regeringen?

Kasper Grotle Rasmussen, lektor

Konspirationsteorier kan være voldsomt komplicerede og rørende simple. Men helt essentielt set handler det om, at der har været nogen, der har været bange for, at magthavere udøver magt, der går ud over befolkningen, og at der er grupper, der er interesserede i at overtage magten.

- Op til det 20. århundrede var mange bange for, at eksterne grupper skulle overtage den amerikanske regering og styre landet indefra. Man skal jo huske, at der var tale om et relativt nyt land med først en krig for selvstændighed og derefter en blodig borgerkrig bag sig.

- Mange var bange for, at jøderne, katolikkerne, mormonerne eller andre skulle forsøge at infiltrere regeringen, og man var kort sagt bange for alt, der ikke var WASP’s, altså hvide angelsaksiske protestanter, siger Kasper Grotle Rasmussen.

Forstærket mistro

Populærkulturen har også været medvirkende til at forstærke mistroen, siger Kasper Grotle Rasmussen og peger på en serie som X-files, der var med til at gøre 90’erne til det helt store årti for konspirationsteorier.

- Det hele kulminerede med 9/11, hvor der blev spekuleret i, om regeringen havde sendt folk ind og lagt sprængstof i fundamentet på Twin Towers.

- Og de mennesker, der gjorde det, blev så selv slået ihjel under angrebet, der fandt sted en dag før, de havde fået at vide, det ville finde sted.

Reptilerne styrer

Kasper Grotle Rasmussen peger på klimaforandringerne som en anden stor konspirationsteori, hvor de internationale aftaler i virkeligheden handler om, at den amerikanske regering ønsker en ”one world government”.

Og i den endnu mere ekstreme ende teorien om, at hele verden styres af reptiler, der i menneskeskikkelse overtager verdensherredømmet.

- Det kan lyde langt ude, men man må huske, at der også er konspirationsteorier, der har vist sig at have et gran af sandhed. Det er meget vigtigt at se på konspirationerne også. Man skal ikke sætte folk i bås for at være skøre, selvom deres idéer kan være det, siger forskeren.

Mød forskeren

Kasper Grotle Rasmussen er lektor i amerikanske studier på SDU, og han beskæftiger sig især med konspirationsteorier. Han er med i det europæiske forskningsnetværk for konspirationsteorier COMPACT, som er en del af EU’s COST Action, der er finansieret af Horizon 2020.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies