EP-valg 2019

Zoom ind på Europa-Parlamentet

Margaret Thatcher kaldte det et Mickey Mouse-parlament i 1980’erne, men parlamentet, som der snart er valg til, har fået meget mere magt siden. Få et hurtigt overblik, inden krydset skal sættes

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 22-05-2019

Europa-Parlamentets vigtigste opgave

Sammen med Ministerrådet er Europa-Parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentets vigtigste opgave er derfor, sammen med Ministerrådet, at behandle og vedtage EU’s lovgivning og budget. Det sker i tæt samarbejde mellem Parlamentet og Rådet, fordi de to institutioner skal være enige, for at et lovforslag kan blive vedtaget.

 

Politiske grupperinger

De politiske grupperinger i Europa-Parlamentet er et resultat af, hvordan de enkelte parlamentsmedlemmer vælger at gruppere sig, efter at de er blevet valgt. Parlamentsmedlemmerne repræsenterer nemlig ikke tværeuropæiske politiske partier med fælles partiprogrammer og partiorganisationer. Det betyder eksempelvis, at parlamentarikere fra Venstre og Det Radikale Venstre er i den samme liberale politiske gruppe i Europa-Parlamentet (ALDE), selvom de to partier ofte er i opposition til hinanden i Folketinget.

Direkte valg

Europa-Parlamentet er det politiske organ i EU, hvor medlemmerne er valgt direkte af de europæiske borgere. Ministerrådet består af repræsentanter for medlemslandenes regeringer (ministre), og Kommissionen består af politisk udpegede kommissærer, som efter udnævnelsen har til opgave at handle i EU’s fælles interesse. Kommissionen er den initiativtagende myndighed, som fremsætter forslag til ny lovgivning, hvorefter Parlamentet og Rådet behandler lovforslagene.

 

Parlamentet og Folketinget

På mange måder spiller de to parlamenter den tilnærmelsesvis samme rolle som lovgiver i henholdsvis EU og Danmark. Ud over at EU-lovgivningen gælder for alle EU-medlemslandene, mens Folketingets lovgivning alene dækker Danmark, er en anden forskel, at Europa-Parlamentet er medlovgiver sammen med Ministerrådet, og at de to institutioner skal være enige om teksten, før lovgivning kan vedtages. I Danmark er Folketinget den lovgivende myndighed.

Et rigtigt parlament?

I dag besidder Europa-Parlamentet så omfattende beslutningskompetencer, at det fuldt ud kan betegnes som et decideret parlament. Man kan endda sige, at europaparlamentarikere kan have væsentlig større indflydelse end danske folketingsmedlemmer, da deres beslutninger har langt større konsekvenser for langt flere mennesker og virksomheder og lande, end de beslutninger og den lovgivning, der vedtages i Folketinget.

 

Stemmeprocent

Den samlede stemmeprocent har været faldende ved de seneste Europa-Parlamentsvalg, henholdsvis i 2009 og 2014. I 2014 stemte knap 43 procent af europæerne til Europa-Parlamentsvalget. Men den lave stemmeprocent dækker over meget store forskelle landene imellem. Særligt de østeuropæiske lande har lave stemmeprocenter. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 stemte omkring 13 procent af slovakkerne, mens stemmeprocenten i Belgien nåede helt op på næsten 90 procent. Til sammenligning var stemmeprocenten i Danmark i 2014 på lidt over 56 procent.

Har du brug for en ekspert?

Er du journalist og har brug for en ekspert, der kan udtale sig om Europa-Parlamentsvalget? Så tjek vores ekspertliste.

Kilde:

Morten Kallestrup er lektor og studieleder, Institut for Statskundskab..

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies