udforskning af dybhavet

Ekspedition skal undersøge ukendte livsformer

Liv kan eksistere under de mest ekstreme betingelser. Det gælder bl.a. i Stillehavet ud for Rapa Nui (tidligere Påskeøen), hvor man for nyligt har fundet specielle og lysafhængige mikrober og koraller på overraskende store vanddybder.

Af Birgitte Svennevig, , 29-11-2019

- Det er meget fascinerende at studere liv, der trives under ekstreme betingelser. Det kan lære os om biologisk mangfoldighed og diversitet på vores planet og udvide vores forståelse for oprindelsen og udviklingen af liv, siger professor Ronnie N. Glud fra SDU.

Sammen med et lille hold kolleger rejser han om få dage til Stillehavet for at deltage i en ekspedition til det dybe, klare saltvand ud for Rapa Nui (det tidligere Påskeøen).

Målet for ekspeditionen er nogle nyligt opdagede kolonier af mikrober og koraller, der lever helt ned på 200 – 250 meters dybde. De mikrobielle samfund domineres tilsyneladende af cyanobakterier, der danner store sammenhængende ”måtter” af biomasse.

Det er meget fascinerende at studere liv, der trives under ekstreme betingelser. Det kan lære os om biologisk mangfoldighed og diversitet på vores planet og udvide vores forståelse for oprindelsen og udviklingen af liv

Ronnie N. Glud, professor

Ekstreme lysforhold

Bakterierne er fototrofe; dvs. de bruger lys som energikilde. At være fototrof på 200 m dybt vand er noget af en bedrift, for lysniveauet er ekstremt lavt og har en meget speciel spektral sammensætning.

Korallerne er også fototrofe (eller mere præcist; de lever i symbiose med andre organismer, der er fototrofe), og de er således også tilpasset dette specielle levested.

- Både bakterier og de alger, der lever i symbiose med korallerne, formår at udnytte lys af den meget specielle spektrale lyssammensætning på disse dybder. Den er forskubbet ud i det blåviolette område. Vi formoder, de har nogle særegne pigmenter for at kunne indfange energien i det specielle lys, og det ser vi frem til at studere nærmere, siger Ronnie N. Glud. 

Målinger af den biologiske aktivitet på havbunden

De to øvrige ekspeditionsdeltagere fra SDU er dr. Karl Attard og laborant Anni Glud fra Biologisk Institut. Holdet ønsker bl.a. at undersøge, hvor meget ilt de specielle fototrofe samfund danner med den begrænsede lysmængde i dagtimerne, og hvor meget ilt de forbruger om natten.

Forskerne har brugt fjernstyrede undervandsrobotter til at fotografere og kortlægge det område, som de nu skal studere nærmere.

Det vil fortælle noget om, hvor effektivt disse samfund vokser. og i hvilken udstrækning de kan danne fødegrundlag for højere liv i de ekstremt næringsfattige omgivelser.

Holdet fra SDU er blandt de få i verden, der råder over et helt særligt instrument, der kan måle ilt-transporten mellem de fototrofe samfund og bundvandet uden at forstyrre dem eller ændre på de fysiske eller kemiske forhold nede i dybet.

Regnen kommer med næringsstoffer

Bakteriemåtterne har ikke kun brug for lys for at trives – de skal også have næring. Selvom der er langt ind til land, er det formodentligt herfra, næringen kommer.

Disse undersøiske, dybtlevende kolonier af bl.a. mikrober og alger er målet for ekspeditionen.

- Når det regner inde på land, synker regnvandet ned i undergrunden, og herfra siver det med næringsstoffer ud i havet, hvor det når bakterierne, der vokser på havbunden - det er i hvert fald den hypotese, som vi vil prøve at undersøge, forklarer Ronnie N. Glud.

Forskerholdet tager mod Rapa Nui den 2. december, og ekspeditionen forventes at vare små tre uger.

Samarbejde med Chile og Holland

Ekspeditionen udføres i samarbejde med forskere fra det chilenske universitet Universidad Católica del Norte og Amsterdams Universitet.

Teamet har forskellige ekspertiser, som vil give forskerne en samlet forståelse af de specielle, mikrobielle samfund.

F.eks. deltager et dykkerteam, der med specielle gasblandinger kan dykke ned på ca. 100 m dybde. Det sikrer, at forskerne kan få placeret deres instrumenter helt rigtigt, og at de kan tage så uforstyrrede prøver som muligt til videre studier i laboratoriet.

Rapa Nui

Denne chilenske ø med ca. 3.000 beboere i Stillehavet er en af de mest isolerede øer i verden.

Øen er bl.a. kendt for sine ca. 600 forhistoriske karakteristiske stenstatuer, som blev rejst for 1.200-1.500 år siden af polynesiere.

Mød forskeren

Udover fotosyntese i kystnære egne arbejder Ronnie N. Glud med mange forskellige aspekter af kulstofomsætning i havet. Han er ekspert i udforskning af dybhavet og har undersøgt flere dybhavsgrave. Han har netop modtaget 54,6 mio. kr. af Danmarks Grundforskningsfond til oprettelsen af et nyt grundforskningscenter, der skal udforske de allerdybeste dele af verdenshavene.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies