Menu
E-affald

Vi køber og kasserer stadig mere elektronik

E-affald er i dag den hastigst voksende affalds-type og udgør et globalt miljøproblem. - Vi nødt til at gøre op med brug og smid væk-kulturen og tænke i cirkulær økonomi, lyder det fra SDU-forsker.

Af Bente Dalgaard, , 15-03-2018


Når du skal betale 300 kroner i timen for at få repareret den blender, som du på et tidspunkt har købt på tilbud for 100 kroner, er det oplagt at kassere den og købe en ny. Har du det dårligt med brug og smid væk-kulturen, vil du måske vælge at gøre som Keshav Parajuly og forsøge at reparere den selv.

– Kontakten i min blender var gået i stykker, så jeg prøvede at åbne den. Det var svært, for den var ikke samlet med en standardskrue. Men da jeg fik fat i det rigtige værktøj, kunne jeg kigge ind til en motor af høj kvalitet og en dårlig og defekt kontakt.

- Det viste sig, at jeg ikke kunne skaffe de nødvendige reservedele, så jeg var i sidste ende nødt til at smide blenderen væk, siger Keshav Parajuly.

Den hurtigst voksende affaldsstrøm

Han er ansat på SDU Livscykluscenter, hvor han forsker i cirkulær økonomi med fokus på e-affald; det vil sige alle de elektriske og elektroniske produkter – mobiltelefoner, computere, køleskabe, støvsugere, printere, håndmixere, hårtørrere m.m. – som køberne ikke længere kan eller vil bruge.

– I de seneste 50 til 100 år har vi set opfindelse og udvikling af mange forskellige e-produkter, men den teknologi, der kan sikre, at produkterne eller materialerne kan genbruges, er ikke fulgt med.

-E-affald vokser på globalt plan med 50 millioner ton om året og anses i dag for at være den hurtigst voksende affaldsstrøm, siger Keshav Parajuly.

Eksport af affald

Der er tale om en affaldsstrøm, som går på tværs af landegrænser – oftest fra rige lande til udviklingslande, som ikke har opbygget en struktur til at håndtere e-affald på en miljømæssig forsvarlig måde.

– Udviklingslandene modtager affaldet, fordi de kan tage noget ud af produkterne og lave penge på det, f.eks. kobber og stål. De genbruger ikke af miljømæssige årsager og bruger primitive metoder, der kan være farlige for dem selv og naturen, siger Keshav Parajuly.

For ofte brændes dele af computere og andre e-produkter over åbne bål for at udvinde metaller, der kan sælges. De plastic- og metaldampe, der udvikler sig, kan være giftige, og der er risiko for langvarig forurening pga. farlige udslip, f.eks. bly og arsen, fra losse- og afbrændingspladserne.

I dag er systemet omkring e-produkter og e-affald fragmenteret. Parterne kommunikerer ikke med hinanden, og de har ikke noget incitament til at forlade brug og smid væk-kulturen.

Keshav Parajuly, postdoc

– Det bedste for miljøet vil være, at vi selv håndterer vores affald og udvikler systemer, der kan sikre, at produkter og materialer genbruges mest hensigtsmæssigt. Det kan være meget dyrt at skabe disse systemer, for e-produkter kan være meget komplekse, siger Keshav Parajuly.

– En mobiltelefon kan f.eks. indeholde op til 70 forskellige metaller, men når der designes nye modeller, lægges der vægt på at gøre dem smartere og slankere – og ikke på at skabe et design, der gør det lettere at genbruge metallerne, når telefonerne ikke længere fungerer.

– At gendanne de 70 metaller vil svare til at gendanne sukker, mælk, vand og kaffe fra en kop kaffe. Derfor går mange og dyrebare metaller i dag tabt, og vi ser en stadig stigende belastning af miljøet, siger han.


Klik for at se større billede. Grafik: Mikkel Larris, SDU Kommunikation

Der skal være en indtjening

Ifølge Keshav Parajuly hedder løsningen cirkulær økonomi. Det vil sige, at de produkter eller de materialer, som produkterne indeholder, genanvendes og opretholder så meget værdi som muligt.

Den helt store udfordring er dog at udvikle forretningsmodeller, så både producenter og firmaer inden for genbrug og nedbrydning og affaldshåndtering kan se, at de kan få økonomiske fordele ud af at deltage i en cirkulær økonomi, hvor både e-produkter og materialer får længere liv.

– I dag er systemet omkring e-produkter og e-affald fragmenteret. Parterne kommunikerer ikke med hinanden, og de har ikke noget incitament til at forlade brug og smid væk-kulturen. Derfor går mange – også værdifulde – ressourcer, tabt, f.eks. sjældne og knappe metaller, siger Keshav Parajuly.

Platform på vej

Den problemstilling har forskere på SDU fået mulighed for at arbejde med i tre år. Universitetets ledelse har udvalgt en række projekter, hvor SDU har en særlig mulighed for at skabe værdi for samfundet, og givet dem økonomisk støtte.

SDU Livscykluscenter er således blevet tovholder i et projekt, hvor forskere fra forskellige fagområder arbejder sammen om at udvikle en platform, der understøtter cirkulær økonomi inden for e-produkter.

Platformen E-circle skal være et forum, hvor alle, der har interesser i genbrug og genanvendelse af e-affald, kan hente hjælp og inspiration.

E-circle på SDU

  • E-circle er et tværfagligt projekt på SDU, hvor forskere arbejder med at udvikle en viden- og dataplatform for cirkulær økonomi inden for elektroniske og elektriske produkter.
  • E-circle er tænkt som den første platform, som både virksomheder, der producerer, bearbejder eller bortskaffer e-produkter, og forbrugere kan drage nytte af. 

– Vi vil f.eks. gerne have producenter til at lægge modeltegninger og data om deres produkters materiale- og komponentsammensætning ind på platformen. Det kan firmaer, der opkøber kasserede e-produkter og skiller dem ad for at sælge genanvendelige produktdele og råstoffer, drage nytte af.

-De kan orientere sig om, hvilke materialer, der har økonomisk værdi, og hvordan de kan nedbryde produktet uden at ødelægge de genanvendelige dele og materialer, siger Keshav Parajuly.

Omvendt kan de, der designer og producerer e-produkter, havde gavn af cases og vejledninger, der viser, hvordan de kan ændre designet, så langt flere dele kan genbruges, når produktet ikke længere fungerer.

Brug for 1000 strategier

– Vi har ikke store e-producenter i Danmark, men gennem platformen kan vi arbejde sammen på tværs af lande og på den måde dele informationer, som kan være med til at sikre en mere miljøvenlig håndtering af vores e-affald.

-Måske kan lovgiverne få inspiration til at lave en tidsvarende lovgivning og den almindelige forbruger kan få gode råd om e-affald, siger Keshav Parajuly.

Han peger på, at findes over 1000 forskellige e-produkter, og at der er brug for forskellige strategier for, hvordan de enkelte produkter bedst cirkulerer.


Langtidsholdbart design

– En bil er en stor investering, som du ikke bare smider væk, fordi flere dele ikke fungerer. Du får den repareret, og selv hvis den kassereres, er den stadig værdifuld, fordi mange dele kan genbruges.

– Anderledes er det med en hårtørrer. Hvis den ikke kan repareres, er de økonomiske og miljømæssige omkostninger måske større ved at genanvende end ved at brænde den. Her vil den bedste strategi måske være at designe den, så den holder i 20 år, og så sælge den dyrere, siger Keshav Parajuly.

Cirkulær økonomi

  • Ses som et alternativt system, der kan sikre en mere bæredygtig forvaltning af jordens ressourcer. Tanken er at lade produkter eller de materialer, som produkterne er lavet af, cirkulere i samfundet så længe som muligt.
  • Det kan ske ved at designe produkter, der holder længere, ved at genbruge og reparere produkter samt ved at genanvende materialer fra kasserede produkter i nye produkter
     

Læs mere


Mød forskeren

Keshav Parajuly var indtil 2018 ansat som postdoc på Institut for Kemi-, Biologi og Miljøteknologi, hvor han var tilknyttet SDU Livscykluscenter. Han forsvarede i 2017 ph.d.-afhandlingen ”Circular Economy in E-waste management. Resource Recovery and Design for End-of-Life”.

Læs mere om centeret

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies