Højteknologisk krigsførelse

Droner rykker ind på slagmarken

Brugen af droner har ændret krigens karakter, så nutidens krigsførelse er blevet mere blodig og uberegnelig.

Af Marlene Jørgensen, , 14-06-2019

Da terrorister fra den japanske sekt ’Aum Shinrikyo’ gassede Tokyos undergrundsbane i 1995, mistede 13 personer livet, og 5000 blev såret. Inden da havde sekten forsøgt at bruge droner til at sprede nervegas ud over større japanske byer, men det mislykkedes, og de valgte i stedet en lavteknologisk løsning.

Sekten havde nervegas nok til at dræbe tusinder, men var heldigvis kun i stand til at frigive små mængder gas fra de perforerede tasker, de havde efterladt i undergrundsbanen.

Hvis forsøget med droner var lykkedes, ville det have udgjort en alvorlig trussel mod Japan og potentielt mod verdenssamfundet. Men dengang blev de tidlige advarsler ikke taget alvorligt.

Vi er på vej mod et punkt, hvor droner ikke kun er til stede i konfliktområder. De udgør også en trussel mod europæiske og amerikanske byer

James Rogers, adjunkt

I dag tages truslen fra droner anderledes seriøst.

-I de senere år er udviklingen inden for dronekrigsførelse blevet stadig mere ekstrem, og droner skaber et nyt blodigt miljø, siger James Rogers. Han er adjunkt på Center for War Studies og forsker i udbredelse og brug af militære droner og terrordroner.

- Vi er på vej mod et punkt, hvor droner ikke kun er til stede i konfliktområder. De udgør også en trussel mod europæiske og amerikanske byer, når bl.a. internationale terrornetværk forsyner Islamisk Stat (IS) med udstyr, mener han.

Terrorister med højteknologi

- Vi behøver blot at se på det seneste eksempel med den danske terrorist Basil Hassan og på leverancerne af avancerede dronedele til IS over en femårig periode for at erfare, hvordan terrorister kan få adgang til og kan gøre brug af højteknologiske droner.

-Nu er det ikke længere kun de statslige aktører, der har dronesystemer, siger James Rogers.

Obama og Trump har begge tilladt ubemandede droneangreb for at bekæmpe terrorister. Men hvor det tidligere hed sig, at droner er eminente til præcise, ’etiske’ og nøjagtige angreb, bruges droner nu på forskellige måder. Og værdisættet om præcision er ikke længere ambitionen.

 

- Den nyeste udvikling er sværmeteknologier. Dronesværme vil snart kunne flyve i koordinerede flokke på op til tusind (eller flere), hvor hver enkelt drone kan være programmeret efter et specifikt mål, som den styrer efter.

- Det understreger, hvor meget droner vil dominere slagmarken. Hvis der kommer en dronesværm, som styrtdykker som en flok fugle, er det virkelig svært at forsvare sig imod den. Og det er kun begyndelsen, mener James Rogers.

Man kan forestille sig samme scenarie under havet. Det vil sige maritime droner og sværme, der er forudindstillet til at angribe bestemt mål, for eksempel flåder og marinesoldater.

Teknologier mod droner afprøves

James Rogers har også holdt øje med de teknologier og løsninger, der i øjeblikket bliver afprøvet for at gøre front mod dronerne.

Blandt andet har det britiske, franske og hollandske militær trænet ørne i at nedlægge droner.

- Men hvis der er mange droner, fungerer det ikke. Og hvor meget vil man i det hele taget sætte sin lid til en ørn, spørger forskeren retorisk.

Ørn trænes til at nedlægge drone.

- I Japan eksperimenterer de med ’dronejæger-droner’, der spreder sig over himlen med et net for at kunne tage en anden drone ned. Det er muligvis en bedre løsning, men det virker næppe, hvis der kommer mange droner flyvende på samme tid.

Der findes også en slags dronepistol, som kan blokere piloter fra at kontrollere deres drone og endda få den til at styrte til jorden. Problemet er, at dronen kan bære farligt materiale, og at en forbryderisk aktør måske bevidst vil få den til at kollidere.

Et tredje scenarie er, at fjenden har forudprogrammeret dronen til at ramme forskellige mål, så den blot styrer videre mod et af de andre mål og således gør lige stor skade.

For adskilt fra konflikterne

James Rogers peger også på, at offentlighedens viden om krig og konflikterne har ændret sig, og, at vi aldrig har været mere adskilt og fjern fra de konflikter, som vores lande deltager i.

- En forklaring er, at vi ikke i samme omfang som tidligere mister familiemedlemmer og venner i krige og konflikter.

- Jeg undrer mig over, i hvilket omfang vi som europæere og amerikanere følger med i og engagerer os i nutidens konflikter. Regeringerne har formået at gå meget stille med dørene og udfører bevidst dronemissioner uden at indvie offentligheden i det, siger han og slutter:

- Det er vores opgave som informeret offentlighed at holde os informeret og forholde os kritisk til vores krige. Et er sikkert; droner vil fortsætte med at skabe kaos i de kommende år.

Droneangreb registreres

Ifølge The Bureau of Investigative Journalism har droneangreb dræbt op mod 12.102 personer siden 2002 i Pakistan, Yemen, Somalia og Afghanistan, og op mod 1725 civile og 397 børn har mistet livet. I perioden har der været mindst 6786 bekræftede droneangreb.

Læs mere

Eller se TEDx videoen "The Edge of Drone Warfare" med James Rogers:

Mød forskeren

James Rogers er adjunkt ved Center for War Studies og SDU’s tværfaglige center D-IAS (Danish Institute for Advanced Study), hvor han beskæftiger sig med militære droner. Han er p.t. fellow ved Yale University og drager senere i år på forskningsrejse til bl.a. Burkina Faso og Nigeria, hvor USA har bygget dronebaser. Og så er han sammen med Caroline Kennedy-Pipe på vej med bogen ”Drone Warfare: Concepts and Controversies”, som ventes at udkomme sidst på året.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies