Skip to main content
Filmkultur

H.C. Andersen – en del af Disneys DNA

Vi kender alle Disneys hjertegribende fortolkninger Den lille havfrue og Snedronningen. Men Walt Disneys inspiration af H.C. Andersen går helt tilbage til filmkoncernens grundlæggelse. Det viser ny rapport fra H.C. Andersen Centret.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 05-07-2021

Igennem årtier har hele verden set betaget med, når Disney fortolkede H.C. Andersen med først Den lille havfrue og senest Frost -filmene.

Men Walt Disneys og Walt Disney Companys inspiration af H.C. Andersens liv og forfatterskab stikker langt dybere end de store filmsællerter, vi alle kender. Det dokumenterer SDU’s H.C. Andersen Center nu i udviklingsprojektet H.C. Andersen i USA efter at have fået unik adgang til Disney Animation Research Library i Californien.

Disneys arkiv rummer mere end 65 millioner tegninger, skitser, storyboards, modeller, dukker mm. fra Disney-koncernens produktioner siden begyndelsen. Arkivet bruges primært som intern ressource til inspiration for Disneys tegnere. Det er ikke åbent for offentligheden.

Overvældende meget HCA-materiale

Men i november 2019 står Sara Bruun Jørgensen og Anne Høgedal fra SDU’s H.C. Andersen Center spændte ude foran en række anonyme grå betonbygninger omgivet af kæmpestore hegn i Burbank, Californien.

Sikkerhedsgodkendelserne er faldet på plads, de har sendt alle deres spørgsmål i forvejen. Og nu får de endelig adgang til Disney Animation Research Library og mulighed for at se nærmere på de skitser, tegninger og storyboards til ufærdige filmatiseringer af H.C. Andersen, som Disneys tegnere har arbejdet på gennem årene.

De vidste på forhånd, at der var Andersen-inspireret materiale i arkiverne, men kendte ikke til det nærmere omfang.

– Der var overvældende meget Andersen-inspireret materiale. Flere vogne med alt fra rå skitser til fulde storyboards var rullet frem til lokalet, hvor vi skulle være, fortæller Sara Bruun Jørgensen, der er videnskabelig assistent på H. C. Andersen Centret.

Planlagde spillefilm om Andersen

Inde i lokalet gik to arkivmedarbejdere med hvide handsker – tilsat stor omhu og forsigtighed – i gang med at fremvise de mange H.C. Andersen-projekter, som er gemt i Disney-arkivet. Det meste af materialet har aldrig været vist for offentligheden før.

– Det overraskede mig virkelig, hvor meget Andersen-materiale Disney har arbejdet på, som aldrig er blevet til noget. Arkivmedarbejderne hev det ene projekt efter det andet frem fra vognene, fortæller Sara Bruun Jørgensen.

Der var bl.a. en lang række skitser og tegninger fra Disneys to forsøg på at skabe en spillefilm om H.C. Andersens liv. Disney arbejdede med en animationsudgave i 1930’erne, som man lagde på hylden. Og allerede i 1940’erne forsøgte man sig igen – i samarbejde med filmproducer Samuel Goldwyn – med en spillefilm om Andersen med både animation og live-action. Men også dette arbejde blev skrinlagt.

Det var fascinerende at se detaljerede tegninger og skitser af bygninger i Odense og scenarier fra Andersens liv.

Anne Høgedal, specialkonsulent

I forbindelse med projekterne havde Disney ellers gjort et grundigt researcharbejde for at skildre H. C. Andersens liv.

– Det var fascinerende at se detaljerede tegninger og skitser af bygninger i Odense og scenarier fra Andersens liv, bl.a. da han blev æresborger i Odense. Disney havde i 1930’erne folk på inspirationstur til Odense og Danmark for at samle materiale til deres film om Andersen, fortæller specialkonsulent Anne Høgedal fra H.C. Andersen Centret.

Alligevel endte Disneys planer om en H.C. Andersen-film på hylderne i Disney Animation Research Library. Bortset fra en 80 sekunders animation i muscial-filmen Hans Christian Andersen. Starring Danny Kaye fra 1952, der havde Sam Goldwyn som producer.

Projekter er gemt – ikke glemt

Disney er dog flere gange gennem årene vendt tilbage til H.C. Andersen-filmprojektet.

– Det er en indbygget del af Disneys kreative proces, at tegnerne arbejder på en række projekter. Noget udvælger man til at gå videre med, og andet sætter man på hylden. Tingene i arkivet er gemt, ikke glemt, så tegnerne kan hente inspiration til fremtidige projekter i arkivet, siger Anne Høgedal.

Efter 2. verdenskrig rettede Disney interessen mod eventyrerne mere end Andersens person. Og i Disney Animation Research Library blev der også fremvist ufærdige projekter med Grantræet, Kejsernes nye klæder og Nattergalen.

Disneys HCA-filmatiseringer

  • Den grimme ælling , sort/hvid kortfilm fra 1931, som del af Silly Simphonies. Omarbejdet til farveversion i 1939. Walt Disney vandt en Oscar for kortfilmen.
  • Den lille Havfrue , spillefilm fra 1989. Filmen bragte Disney tilbage på tronen som verdens førende historiefortæller og vandt en Oscar for bedste musik. Disneys første skitser til Den lille havfrue er fra 1930’erne.
  • Fantasia/2000 , film fra 1999, hvor Den standhaftige tinsoldat er en af otte kortfilm.
  • Den lille pige med svovlstikkerne , kortfilm fra 2006, som skulle være del af Fantasia/2006. Filmen blev dog droppet, så Den lille pige med svovlstikkerne blev del af en dvd-udgivelse af Den lille havfrue.
  • Frost og Frost 2, spillefilm fra 2013 og 2019, nogle af de mest populære HCA-filmatiseringer nogensinde, er baseret på eventyret om Snedronningen. Frost vandt to Oscar for bl.a. bedste animerede spillefilm.

Det stod altså lysende klart for projektgruppen dér i arkivet, at Disney helt siden 1930’erne har været dybt optaget af at filmatisere H.C. Andersens liv og værk.

Der er altså noget om snakken, når tidligere Disney- og Pixar-tegner Jørgen Klubien - som de har interviewet til projektet - fortæller, at H.C. Andersen er indlejret i Disney DNA.

Ifølge Klubien spillede Andersen en rolle helt fra grundlæggelsen af Walt Disney Company. Walt Disney var fan af europæiske fabler og eventyr og hentede personligt kunstbøger hjem fra Europa med bl.a. H.C. Andersen, Aseops fabler og Brødrene Grimms eventyr, som kunne inspirere hans tegnere, der i de tidlige år primært var europæere.

Slutninger var en udfordring

Trods Disneys store interesse for Andersen, så har det aldrig været enkelt for filmselskabet at filmatisere den store danske digter, forklarer Klubien om disneyficeringen af eventyrene.

Andersens eventyr lever i sproget, prosaen og finurlighederne, men rummer sjældent noget særligt spændende filmplot. Så et vigtigt element i Disneys arbejde med eventyrerne er at tilpasse dem filmmediet.

Særligt Andersens slutninger har altid givet store udfordringer blandt Disneys tegnere, fordi Andersen og Disney havde vidt forskellige formål med deres fortællinger.

– I arkivet kunne vi se en tendens til, at Disney i årene efter 2. verdenskrig begynder at omskrive Andersens slutninger markant, så de får en happy end. Det var ikke nær så udbredt i Disneys første Andersen-adaptioner, hvor man er mere tro mod originalerne, selvom Andersens slutninger jo ofte er brutale, forklarer Sara Bruun Jørgensen.

Disney begynder i årene efter 2. verdenskrig at omskrive H. C. Andersens slutninger markant, så de får en happy end.

Sara Bruun Jørgensen, videnskabelig assistent

Og Anne Høgedal uddyber:

– Walt Disney meldte sig til at producere en række propagandafilm under 2. verdenskrig i årene 1941-1944, og det fik betydning for hans historiefortælling. Han var drevet af at give folk en god oplevelse og skabe noget underholdende, det var der brug for.

Fra levebrød til ekvilibrisme

Andersens intentioner med sine værker var langt fra så entydige.

– Han var meget bevidst om sine forskellige målgrupper, så hans motiver og hensigter ændrede sig fra værk til værk. Selvfølgelig også afhængigt af, om han skrev romaner, dramaer, digte, rejsebeskrivelser eller eventyr, forklarer adjunkt Torsten Bøgh Thomsen fra H.C. Andersen Centret.

Hans kollega lektor Ane Grum-Schwensen uddyber:

– Da Andersen udgav de første eventyr, handlede det om brød på bordet; eventyr var blevet en populær genre i tiden, så de korte tekster solgte godt, og var en bedre indtægtskilde end romanerne. Efterhånden som han selv begyndte at digte eventyrene - i stedet for at lade dem bygge på de historier, han havde hørt som barn - arbejdede han sig til det ekvilibristiske niveau, som vi kender ham for.

Illustration af H.C. Andersen

Uanset de to store fortælleres vidt forskellige formål, har Disneys hjertegribende fortolkninger af H.C. Andersen og koncernens hang til happy endings spillet en markant og ofte kritiseret rolle i udbredelsen og forståelsen af Andersens eventyr til et globalt publikum.

Både amerikanere, portugisere og italienere kender i dag Den lille havfrue som fortællingen om Ariel, der får sin prins til sidst, fremfor Andersens langt mere dystre slutning.

Men man kan dårligt kritisere Disney for koncernens mangeårige arbejde med at fortolke Andersen. Hollywood-giganten gør sådan set bare det, som også var en af Andersens egne metoder, nemlig at låne fra andre store kunstnere og derudfra skabe ny kunst, understreger Sara Bruun Jørgensen.

Om fortolkningerne når samme verdensberømmelse som Andersen selv, kan kun tiden vise.

Se aldrig tidligere offentliggjorte skitser fra Disneys arbejde med H.C. Andersen og læs mere om filmkoncernens inspiration af den store danske digter i rapporten H.C. Andersen i USA - https://andersen.sdu.dk/wp/wp-content/uploads/2021/07/2021_H.C._Andersen_i_USA.pdf.


HCA-projekter, der endte i Disneys arkiv 

· 1930’erne: Disney arbejdede på en biografisk animationsfilm om H.C. Andersens liv og sendte bl.a. researchere til Odense for at få detaljeret indsigt i, hvordan bygninger og scenarier fra Andersens liv så ud i virkeligheden. Disney vender bl.a. i 1958 tilbage til ideen og skitserne, men må igen lægge den på hylden.

· 1940’erne: Disney samarbejde med filmproducent Sam Goldwyn om endnu en H.C. Andersen-spillefilm med både liveaction og animation. Samarbejdet skrinlægges dog i 1943.

· 1940’erne: Disney har også stor interesse i Andersens værker i denne periode. I en researchrapport fra 1944 listes 20 af H.C. Andersens eventyr som egner sig til filmatisering. Deriblandt er Den grimme ælling,Den standhaftige tinsoldat, Den lille havfrue, Den lille pige med svovlstikkerne og Snedronningen, der alle er endt som filmatiseringer.

· Yderligere har Disney gennem årene arbejdet på filmatiseringer af Kejserens nye klæder (bl.a. med Anders And, Mickey Mouse og Fedtmule som skrædderne), Nattergalen og Grantræet.

Mød projektgruppen

Sara Bruun Jørgensen er videnskabelig assistent ved H.C. Andersen Centret på SDU og kortlægger H.C. Andersens betydninger i forskellige lande, bl.a. Portugal og USA.

Kontakt

Mød projektgruppen

Anne Høgedal er specialkonsulent ved H.C. Andersen Centret på SDU og arbejder med projektet ”H.C. Andersen i USA”.

Kontakt

Projektet

Udviklingsprojektet H.C. Andersen i USA er finansieret af H.C. Andersen Fonden og har bl.a. til formål at udbrede kendskabet til H.C. Andersen nationalt og internationalt.

Ansvarlig for siden: SDU Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 05.07.2021