Plakater

Derfor er Genforeningen stadig vigtig

Selvom markeringen af 100 års-jubilæet for Genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark er udskudt på grund af corona-krisen, er der grund til at dvæle et øjeblik ved begivenhederne dengang. De havde og har fortsat kæmpe betydning både følelsesmæssigt, politisk og nationalt, forklarer SDU-historiker.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 20-05-2020

I år markerer vi 100 året for, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Og med et naboskab til Tyskland der i dag mest er præget af turisme og grænsehandel – når der ikke lige er corona-krise – så kan det for de fleste uden for grænselandet være en anelse svært at begribe de store følelser og den kæmpe betydning, som begivenhederne dengang havde og stadig har.

Men der er al mulig grund til at dvæle ved Genforeningen, også selv om de fleste markeringer er udskudt på grund af corona-krisen.

Det understreger professor Nils Arne Sørensen fra Institut for Historie på SDU.

I dag står Genforeningen derfor først og fremmest som et symbol på det danske fællesskab.

Nils Arne Sørensen, professor

– Genforeningens vigtigste historiske betydning var, at Danmark i 1920 for alvor blev en nationalstat, hvor stort set alle danskere – bortset fra det lille danske mindretal i Slesvig – boede i Danmark.

– Det betød, at politik, der byggede på stærk nationalisme og så mindretal som fjender, havde det svært i Danmark de næste mange, mange år. I dag står Genforeningen derfor først og fremmest som et symbol på det danske fællesskab, siger han.

Afstemninger fyldt med følelser

Vil man lidt tættere på begivenhederne, følelserne og den nationale betydning af genforeningen, så er der forståelse at hente i bogen ”Grænsen er nået”, som Nils Arne Sørensen og leder af Dansk Plakatmuseum Elsebeth Aasted Schanz udgiver i anledning af genforeningsåret.

Her kommer man via de valgplakater fra 1920, der skulle overbevise befolkningen i grænselandet om at stemme enten dansk eller tysk, både tæt på datidens mennesker, deres bekymringer og forhåbninger - og den politiske og nationale betydning af genforeningen.

– De danske plakater fra afstemningerne er virkelig følelsesladede og dramatiske i retorikken, deres mission er tydeligvis at gribe folk om hjertet og få dem til at stemme med hjertet ved at dyrke nationalfølelser og den fælles danske identitet, forklarer Elsebeth Aasted Schanz.

Svært i generationer

Hun understreger samtidig, at de følelsesfulde plakater har talt direkte ind i tiden og følelserne hos de dansksindede i grænselandet, som kun 56 år før afstemningen – uden at blive spurgt - var blevet en del af Tyskland og mistede retten til bl.a. at tale dansk og bruge det danske flag.

-Selvom alt det her har været til at håndtere statsligt, så har det bestemt ikke været sjovt for den enkelte, hverken før eller efter afstemningerne. Ude i de små samfund var det jo i generationer svært at være mindretal på grund af mobning og aggressioner.

– Derfor er det vigtigt at benytte 100 året til at sikre, at der kommer farver og nuancer på begivenhederne for at sikre forståelse i stedet for fjendebilleder, forklarer Elsebeth Aasted Schanz.

Succesrig genforening – trods alt

Trods konflikterne i grænselandet mellem Danmark og Tyskland, så må de to afstemninger i 1920 og den efterfølgende genforening af Sønderjylland og Danmark siges at være en succes – både set med danske og tyske øjne. Og det gælder både dengang og nu, forklarer Nils Arne Sørensen:

– De andre steder, hvor grænser blev trukket efter afstemninger i denne periode: i Vestpreussen og Øvreschlesien (grænsedragning mellem Tyskland og Polen), i Kärnten (grænsedragning mellem Østrig og Jugoslavien) og i Burgenland (grænsen mellem Østrig og Ungarn) var alle præget af uenighed om, hvorvidt der overhovedet skulle være folkeafstemning!

– Polen og Jugoslavien gjorde simpelthen krav på de områder, der endte med at blive afstemning om. Det bidrog til, at tiden op til afstemningerne i 1920-21 i disse områder blev præget af alvorlige konflikter – ofte voldelige – i modsætning til situationen i Nordslesvig.

Fredelig sameksistens

Og at mangeårige krige og grænsekonflikter mellem Danmark og Tyskland i dag er afløst af fredelig sameksistens, det har både danskere og tyskere grund til at fejre – både i år og i det hele taget, vurderer Nils Arne Sørensen.

– At gamle fjender nu om stunder – i hvert fald når der ikke er coronakrise – lystigt krydser grænsen for at shoppe og bo i sommerhus hos hinanden, er en historie, som både tyskere og danskere har grund til at være glade for – og stolte af.

- Også selvom denne forsoningsproces først begyndte for alvor fra midten af 1950’erne, og derfor endnu ikke kan fejre 100 års-jubilæum.

Det har af gode grunde været hårdt at opleve, hvordan hjemstavnen fra at være et dansk kerneland er blevet reduceret til Udkantsdanmark.

Nils Arne Sørensen, professor

Alligevel er de turbulente begivenheder i grænselandet fortsat vigtige brikker at huske på i både dansk politik og historie, understreger professor Nils Arne Sørensen:

– Der er vist ikke mange, som tænker over, at de er på vej ind i en anden del af landet, når de krydser Kongeåen – den gamle grænse. Måske har Genforeningen endda været så stor en succes, at politikerne i København af og til har glemt, at Sønderjylland har en særlig historie med 50 år under tysk styre, der betød, at danskheden her stod og stadigvæk står særligt dybt, siger han og fortsætter:

– Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor fortørnelsen i Sønderjylland har været så stor over den centralisering, som regeringerne sidste par årtier har gennemført i effektiviseringens hellige navn. Det har af gode grunde været hårdt at opleve, hvordan hjemstavnen fra at være et dansk kerneland er blevet reduceret til Udkantsdanmark.

Topbillede: Grafisk bearbejdning af valgplakaten 14. marts af Harald Slott-Møller

Valgplakater fra 1920

Heimdal med Gjallerhornet af Rasmus Christiansen
Billede af valgplakaten: Heimdal med Gjallerhornet af Rasmus Christiansen 

Her blandes realisme og den virkelig ophøjede følelsesfuldhed. For vi befinder os ved Kongeåen, den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland, som den så ud dengang. Men her står Heimdal fra den nordiske mytologi og er klar til at blæse alarm i sit Gjallerhorn, så han kan vække befolkningen i grænselandet og få dem til at stemme sig til Danmark, hvor solen skinner, mens skyerne trækker op over den tyske side af grænsen.

Mor stem mig hjem af Thor Bøgelund
Billede af valgplakaten: Mor stem mig hjem af Thor Bøgelund 

Det er en plakat, der appellerer til kvinderne, som for nylig havde fået stemmeret i begge lande. Og budskabet er klart og taler lige til hjertet (især mødrenes): Hvis du vil give dit barn den bedst mulige opvækst, så skal du stemme for Danmark - dette smørland, hvor der er rigeligt mad og børn kan få tøj på kroppen - og ikke Tyskland, der er i knæ efter krigen.

14. marts af Harald Slott-Møller
Billede af valgplakaten: 14. marts af Harald Slott-Møller 

Her ser vi en meget firkantet og bombastisk symbolik med et dannebrogsflag, der falder ned fra himlen over profilen af Flensburg, der var et særligt stridspunkt i afstemningerne som en stor og vigtig by. Her refererer man højstemt til 1219, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen og indgød danskerne nyt kampmod, så de vandt. Og det håber man så at gøre igen til afstemningen.

Sædemanden af Paul Haase
Billede af valgplakaten: Sædemanden af Paul Haase 

Det er den mest kendte og slagkraftige af de tyske valgplakater, som spørger om danskerne virkelig skal have lov at høste, hvad tysken har sået. Her handler det ikke bare om korn og mad på bordet, men også kulturen. For der ligger en dyb symbolik i denne kendte figur fra kunsthistorien, der med store stærke skridt vandrer ud over marken med sækken og slynger frø ud, der kan forplante sig og blive til noget godt.

Plakatillustrationer: Dansk Plakatmuseum 
Plakaten
Mor stem mig hjem: Thor Bøgelund/VISDA.

Mød forskeren

Nils Arne Sørensen er professor ved Institut for Historie og forsker bl.a. i 1. verdenskrig og mellemkrigstidens politisk-kulturelle historie. I anledning af genforeningsåret udgiver han bogen ”Grænsen er nået” sammen med leder af Dansk Plakatmuseum Elsebeth Aasted Schanz.

Kontakt

Temadag om Genforeningen – Venskab, fjendskab og foregangsland?

SDU holder 27. august en temadag om Genforeningen, især tiltænkt undervisere i gymnasieskolen som kursusdag. Dagen består af oplæg ved forskere fra SDU samt leder af Plakatmuseet i Aarhus Elsebeth Aasted Schanz, og byder derudover på masser af materiale til brug i undervisningen samt fælles workshop med kolleger fra gymnasieskolen. Temadagen afholdes den 27. august på Alsion i Sønderborg.

Tilmeld dig