Danske udvandrere

Danske udvandrere revolutionerede USA’s mejerisektor

Mellem 1865 og 1914 emigrerede cirka 300.000 danskere til USA for at prøve lykken. En del af udvandrerne var landmandssønner, som særligt etablerede sig i Wisconsin, Minnesota og Iowa, hvor de med succes reformerede mejerisektoren.

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 08-11-2019

Verdens største andelsmejeri, Land O´Lakes, har sit hovedsæde i staten Minnesota i USA. Mejeriet blev grundlagt i 1921 og er i dag et synligt bevis på den store indflydelse, danske indvandrere fik på udviklingen i mejerisektoren, da de kom til USA i anden halvdel af 1800-tallet.

De forlod et fædreland, som var fattigt og reduceret med en fjerdedel efter krigen i 1864. Samtidig var det et land, som oplevede en befolkningseksplosion – og arbejdsløsheden steg eksplosivt, da der ikke var arbejde nok.

Bosatte sig i Midtvesten

Mange af dem, som emigrerede, var unge, ugifte landmandssønner mellem 15 og 29 år, som tog til USA i håbet om at anskaffe sig en gård, gifte sig og stifte en familie i et land med økonomiske muligheder. De bosatte sig primært i staterne Minnesota, Wisconsin og Iowa i Midtvesten, hvor der stadig var ledig landbrugsjord at få – og hvor der i forvejen var etableret danske bysamfund.

Min forskning viser, at de steder, hvor danskerne bosatte sig i USA, kom der moderne mejeribrug

Paul Richard Sharp, professor

De danske udvandrere havde stor viden om den danske andelsbevægelse, hvor bønderne med stiftelsen af det første andelsmejeri i Hjedding i 1882 havde fundet en organisationsform, der formåede at kombinere det familiedrevne bondebrug med en rationel, industriel masseproduktion af internationalt konkurrencedygtige kvalitetsvarer.

Viden om mejeribrug

Denne specifikke viden om moderne mejeribrug tog udvandrerne med til USA – og revolutionerede derved mejerisektoren i det nye land, de kom til.

– Min forskning viser, at de steder, hvor danskerne bosatte sig i USA, kom der moderne mejeribrug. De var med til at indføre en specialiseret viden; både videnskabeligt og teknisk. En viden, de i øvrigt holdt ved lige, da de bevarede kontakten til hjemlandet, siger professor Paul Richard Sharp, forsker i økonomisk historie, som sammen med post.doc Nina Boberg-Fazlic har forsket i udviklingen af mejerisektoren i USA.

Nyttig eller unyttig indvandring

– Det er slående, at det var fattige danske udvandrere, som skabte denne udvikling, som også i dag er tydelig i det amerikanske samfund, hvor mælkeproduktion og mejerisektoren er koncentreret i Minnesota og Wisconsin – og hvor verdens største andelsmejeri, Land O´Lakes, er et direkte resultat af den udvikling, de danske udvandrere satte i gang, da de kom til USA, siger professoren.

Gammelt fotografi af Slifsgaard mejeri, fredsville, Iowa.

Forskning i hvordan fattige indvandrere i USA klarede sig har stor relevans for nutidens forhold til indvandring, mener Paul Richard Sharp.

– Vores arbejde har stor relevans for diskussionen i dag om begrænsninger af indvandring og flugt fra fattige landbrugslande. Man ved på forhånd ikke, om der kommer til at ske noget i deres hjemlande, som betyder, at ”unyttige” indvandrere pludselig bliver til ”nyttige” indvandrere og derved kommer til at bidrage positivt til det samfund, de kommer til, siger han.

Forskningsprojekter

I 2016 modtog Paul Richard Sharp 5,9 mio. kroner fra Sapere Aude-programmet ’DFF-forskningsleder’ til forskningsprojektet ”Rethinking the economic take-off of Denmark”.

Han har også modtaget en bevilling fra DFF på 5,7 mio. kroner til projektet ’Conflict and Development’, hvor han vil forske mere i udviklingen af mejerisektoren i Danmark, USA og Irland.

Billede af et skilt, som på engelsk beskriver oprettelsen af en af de første danske mejeriforeninger i USA.
Mød forskeren

Paul Richard Sharp er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på SDU. Han forsker i økonomisk historie, globalisering i det 19. århundrede, præindustriel økonomisk vækst og udviklingen af den danske mejeriindustri.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies