Skip to main content
Covid-19 i oplevelsesbranchen

Da covid-19 lukkede Roskilde Festival

Da Danmark lukkede ned i marts på grund af Covid-19, fik det store konsekvenser for oplevelsesbranchen, herunder landets festivaler, der blev tvunget til at aflyse. Én af festivalerne er Roskilde Festival, og en netop udgivet rapport fra SDU har undersøgt, hvad aflysningen af festivalen betyder for festivaldeltagerne. Rapporten er den første af sin slags.

Af Camilla Wissing Mortensen, , 05-11-2020

I slutningen af juni 2020 skulle Roskilde Festival være afholdt, endda med en 50-års fødselsdag at fejre. Men hvad der skulle have været en kæmpe fest, blev i stedet til en aflysning på grund af corona-pandemien.

Et forskerhold fra Institut for Sociologi, Miljø og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet skulle oprindeligt have undersøgt, hvordan det er at være på festival, men fik i stedet muligheden for at foretage et helt unikt studie af, hvad aflysningen af Roskilde Festival 2020 betyder for festivaldeltagerne. Rapporten er blevet til på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med 807 respondenter.

En mulighed for at restarte

En af hovedforfatterne bag rapporten er Mette Kousholt, som påpeger flere interessante elementer i undersøgelsen. Én af dem er det unikke rum, som Roskilde Festival skaber for deltagerne, og som forsvandt med aflysningen.

- Roskilde Festival er en pause fra hverdagen. Ikke fordi, hverdagen nødvendigvis er negativ, men festivalen bliver et unikt rum, da det er en afgrænset tid på året. Så det bliver en pause fra det, man kender, og mange bruger festivalen til at ’restarte’, hvem de er, og hvad de er.

Derfor er en stor konsekvens af aflysningen også, at festivaldeltagerne mister denne mulighed for at restarte:

-På det tidspunkt, hvor festivalen bliver aflyst, er det ikke nyt for folk, at de mangler det sociale og festerne. Men da Roskilde Festival blev aflyst, manglede mange i stedet det afbræk og rum, som festivalen giver.

Festival uden Roskilde-stemning

Aflysningen førte til, at en del af respondenterne forsøgte at genskabe det rum, som Roskilde Festival normalt giver. Det gjorde de blandt andet ved at rejse et andet sted hen end der, hvor dagligdagen er, og for mange i selskab med venner, musik og alkohol. Der er dog én ting, festivaldeltagerne ikke kunne genskabe:

-Man kan tage alle elementer fra Roskilde Festival, pille dem fra hinanden og genskabe dem andre steder. Du kan sagtens mødes med dine venner, drikke nogle øl og høre god musik et andet sted end på Roskilde, men det, der går igen i vores undersøgelse, er, at du ikke kan genskabe stemningen. Den er helt unik og noget, du kun får den ene gang om året, fortæller Mette Kousholt og peger på åbenheden mod fremmede som en anden unik ting ved Roskilde Festival, der er svær at genskabe udenfor festivalpladsen.


At stemningen er vigtig for festivaldeltagerne, viser sig da også i spørgsmålet om, hvad der er vigtigt for respondenternes festivaloplevelse. Hele 99% af respondenterne erklærer sig enten enige eller meget enige i, at stemningen er vigtig. På andenpladsen er samværet med venner med 96%, mens musikken kommer på en tredjeplads med 93%. Men som rapporten også konkluderer, så er det, der gør Roskilde Festival til noget unikt, kombinationen af musikken, stemningen, åbenheden og menneskene.

Roskilde Festival er leg

Én af de ting, Mette Kousholt finder særlig interessant i rapporten, er betydningen af lege for festivaldeltagerne – en opdagelse, der også overraskede Roskilde Festival. De lege, som festivaldeltagerne leger i ugens løb, er faktisk så stor en del af festivaloplevelsen, at det er noget, deltagerne tager med, når de forsøger at genskabe oplevelsen uden for festivalpladsen:

- Spil og lege fylder især meget blandt vores hovedmålgruppe, som er de 15-25-årige. Sammen med alkohol, musik og venner er det én af de ting, de tager med, når de forsøger at genskabe festivalstemningen. Det er især ølbowling, som vores informanter nævner som noget Roskilde-relateret, men vores undersøgelse viser desværre ikke, hvorfor det netop er dette spil, der betyder så meget for de unges festival, forklarer Mette Kousholt, der ikke er i tvivl om betydningen af at forske i emner som dette:

-Det er derfor, det er så vigtigt, at vi laver kulturanalyser og ikke udelukkende laver analyser af de økonomiske og organisatoriske aspekter. Vi får en helt anden viden om, hvad f.eks. aflysning af festivalerne gør for og ved folk – viden, som bevæger sig ud over de økonomiske tab og handler om de menneskelige, afslutter hun.

Topbillede: Et menneskehav samles foran Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Flemming Bo Jensen.

Forskergruppen bag rapporten

Forskergruppen bag rapporten består af Mette Kousholt, Emilie K. Holse, Annette Michelsen la Cour og Malthe Sebastian Rye Thomsen. Gruppen er nu ved at udarbejde to artikler, der fokuserer på nogle af de mange opdagelser, som rapporten, og holdets rapport fra 2019 om utryghedsskabende elementer af festivallivet, har givet. Derudover har Sara Witte stået for de kvantitative analyser i rapporten.