Skip to main content
Vitamintilskud

D-vitamin har ingen relation til knoglestyrke hos syvårige danske børn

Måske kan en ny undersøgelse fra SDU og Odense Børnekohorte på OUH tage lidt selvbebrejdelse væk fra de forældre, der nu og da glemmer D-vitamindråberne til deres spædbørn.

Af Marianne Lie Becker, , 28-01-2021

Vores knogler har brug for calcium for at blive stærke. Men får vi for lidt D-vitamin, kan kroppen ikke optage tilstrækkeligt med calcium. Det er en af grundene til, at forældre anbefales at give deres små børn D-vitamintilskud netop i de år, hvor knoglerne udvikles og vokser mest.

Forskerne i Odense Børnekohorte - en unik database, hvor 2.000 fynske børn følges fra graviditet til de er voksne - har i et netop publiceret studie scannet knoglerne på 1.194 syvårige børn for at se, om det kunne ses på styrken af deres knogler, om de havde fået D-vitamin tilskud som små.

Knoglernes mineralisering - det vil sige mængden af calcium og andre mineraler indlejret i knoglerne - blev undersøgt ved en speciel scanningsmetode.

– Det er virkelig overraskende, at vi ikke kan se på børnenes knogler, om de har fået D-vitamin eller ej. Det kunne have noget at gøre med et højt indtag af mælk, konkluderer Signe Monrad Nørgaard, der er førsteforfatter til den nye undersøgelse om D-vitamin hos danske børn.

De syvårige børn, der have fået det anbefalede D-vitamintilskud som små, havde ikke bedre knogler end andre

Signe Monrad Nørgaard, førstefortatter til undersøgelsen

– Vores mål var at dokumentere de positive virkninger af D-vitamintilskud, men de syvårige børn, der have fået det anbefalede D-vitamintilskud som små, havde ikke bedre knogler end andre.

– Vi fandt heller ingen sammenhænge mellem knoglestatus hos de syvårige og D-vitaminstatus i blodprøver fra den tidlige eller sene graviditet, navlestrengen eller i femårs-alderen. Vi har studeret mere end 1.000 børn, så vi tør godt stole på vores resultater, siger Signe Monrad Nørgaard.

Mangel på D-vitamin kan give skæve ben

D-vitaminmangel er en velkendt årsag til rakitis (engelsk syge), som er en sygdom med dårligt mineraliserede knogler og skæve ben hos børn. D-vitamin-tilskud under graviditet og barndom anbefales derfor for at forhindre rakitis.

D-vitamin

  • D-vitamin kan have andre virkninger end at forbedre knoglemineralisering
  • I Odense Børnekohorte er en lavere D-vitaminstatus forbundet med en øget risiko for spontan abort og svangerskabsforgiftning hos mødrene
  • Hos børnene ses en lavere fødselsvægt, højere ADHD-score, højere blodtryk og svagere muskler
  • I Danmark har myndighederne netop udvidet anbefalingerne om D-vitamintilskud til at gælde alle børn op til fire år og D-vitamintilskud fra oktober til april til alle ældre børn og voksne

– Vi forventede, at D-vitamintilskud til spædbørn ikke kun forhindrer rakitis, men også giver bedre knoglestatus senere i barndommen. Derfor undersøgte vi knoglemineraliseringen med en knogletætheds-skanner hos 1.194 syvårige børn, som deltager i Odense Børnekohorte.

– Vi kunne imidlertid ikke påvise nogen signifikant sammenhæng med knoglemineraltætheden eller knoglemineralkoncentrationen - med eller uden justering for andre faktorer, der vides at påvirke knoglerne. Blodprøver med D-vitaminstatus på alle fire tidspunkter gav de samme resultater, siger Signe Monrad Nørgaard.

Studiet er netop blevet offentliggjort i British Journal of Nutrition. Også studiets leder,

professor Henrik Thybo Christesen blev overrasket:

– Tidligere undersøgelser har vist varierende resultater for sammenhængen mellem lav D-vitaminstatus under graviditet og knoglemineralisering hos børn i skolealderen. Vi forventede dog at den anbefalede vitamin D-tilskud i barndommen var afgørende for børnenes knogler, siger han.

Travle forældre bør måske ikke bebrejde sig selv, når de nogle gange glemmer dråberne

Henrik Thybo Christesen, professor

Fra gentagne spørgeskemaer i Odense Børnekohorte identificerede forskerne de børn, der fik den anbefalede dosis D-vitamin-tilskud, og dem, der ikke gjorde det. Det var kun godt halvdelen af børnene, der fik D-dråber som anbefalet.

– Vi fandt ud af, at børn med ældre søskende var mindre tilbøjelige til at få vitamin D-tilskud som anbefalet. Derfor tænkte vi, at disse børn kunne identificeres som en ny risikogruppe for ikke at få nok vitamin D. Men da vi så, at knogleresultaterne var identiske, kan vi ikke tale om at være i risiko.

– Så travle forældre bør måske ikke bebrejde sig selv, når de nogle gange glemmer dråberne. Det er egentligt et ubehageligt budskab, for vi vil jo ikke gå imod anbefalingerne, og vi vil nødigt risikere, at nogle helt holder op med D-vitamin tilskud på grund af vores studie, siger Henrik Thybo Christesen.

Danske børn drikker meget mælk

– Der kan være noget specielt ved vores deltagere. Deltagerne i Odense Børnekohorte har lidt længere uddannelse og er lidt oftere af dansk etnisk oprindelse end ikke-deltagere i Odense Kommune. Og i forhold til andre lande drikker danske børn meget mælk, siger Signe Monrad Nørgaard.

Mælk er rig på calcium, og en calciumrig diæt kompenserer til en vis grad for en lav D-vitaminstatus. D-vitamin virker ved at hjælpe calcium fra tarmene til knoglerne.

D-vitaminmangel er mest problematisk for knoglerne, hvis kosten kun indeholder lidt calcium.

Velfungerende og sund gruppe

– Vi så ingen børn med rakitis i vores undersøgelse, og D-vitaminstatus målt i blodet var generelt temmelig høj sammenlignet med andre befolkninger. Knoglemineraliseringen hos børnene var også i gennemsnit lidt over det normale. Så det er en velfungerende og sund gruppe, vi har undersøgt.

– Jeg tror, at budskabet må være, at at selvom D-vitamintilskuddet ikke er optimalt, er børnenes knogler er sunde, så længe kosten er sund og kalciumrig, konkluderer Signe Monrad Nørgaard.

 

Foto: Ritzau/Scanpix

Mød forskeren

Henrik Thybo Christesen er professor på Klinisk Institut på SDU og overlæge i pædiatri på HC. Andersen Børnehospital på OUH.

Kontakt

Odense Børnekohorte

Odense Børnekohorte følger ca. 2000 mødre og deres børn fra graviditet til 18 år. Mere end 60 videnskabelige artikler er offentliggjort fra denne befolkningsundersøgelse.

Ansvarlig for siden: Kommunikation

  • Kommunikation Syddansk Universitet
  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
Redaktionen afsluttet: 28.01.2021