Skip to main content
Klimalitteratur

Cli-fi kan lære os om fremtiden

Klimalitteraturen er i fuld gang med at blive en af tidens mest prominente genrer. Den fremhæves for sine bidrag til klimadebatten, men kan litteratur virkelig hjælpe os med at løse klimakrisen? Det har får studerende på SDU nu mulighed for at afprøve med konkurrencen ”Write your future”.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 15-03-2021

Klimalitteraturen buldrer frem i disse år og beskriver en fremtid, hvor store del af New York er oversvømmet, Storbritannien har bygget en meterhøj mur, der holder stigende vandstande og klimaflygtninge ude, og klimaaktivister fører minutiøst regnskab over deres CO2-forbrug, bruger kondicyklen til at skaffe strøm til computeren, og nægter at få børn, før de er CO2-neutrale.

Mange steder i det litterære landskab fremhæves klimalitteraturen som en vigtig aktør i klimadebatten.

For den nye genre – cli-fi blandt kendere - kan hjælpe os med at forestille os en fremtid præget af klimakrisen. Og måske gøre os mere klar på at handle nu for at stoppe de værste konsekvenser af klimaforandringerne.

Klimalitteraturen klæder os bedre på til at tænke over fremtiden med klimaforandringer, og det er vigtigt. For når vi kan forestille os fremtiden, kan vi bedre adressere problemerne.

Bryan Yazell, adjunkt

Men kan klimalitteraturen virkelig lære os om fremtiden med klimaforandringer? Både ja og nej, mener Bryan Yazell, adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber.

Han forsker i, hvordan litteratur - særligt om migration – påvirker og reflekterer den offentlige debat. Og han har på det seneste undersøgt, hvordan klimalitteraturen beskriver fremtidens kæmpestore udfordringer med millioner af klimaflygtninge.

Hvordan ser fremtiden med klimaflygtninge ud ifølge klimalitteraturen?

– Det er i høj grad en dyster fremtid, klimalitteraturen beskriver. Den er præget af massevis af folk uden hjem, der bevæger sig rundt i samfund præget af ulighed. Der er udbredt konsensus i beskrivelserne både i sci-fi og cli-fi om, at fremtidens mennesker kommer til at leve på vejene.

– Fantasifuldheden i forhold til migrationsproblematikker i fremtiden er altså ret begrænset, litteraturen låner og recirkulerer vores stereotyper om fx migranter og spændingsforholdene mellem Nord og Syd.

– Så langt mere end at forudsige fremtiden, så mobiliserer klimalitteraturen stærke og forståelige symboler og ideer fra vores kultur og historie, som understreger, at der er nødt til at ske forandringer.

Hvad kan vi lære af det?

– Noget af klimalitteraturen låner de følelsesmæssigt stærke stereotyper til at beskrive en fremtid, hvor det er folk i Texas eller Californien, der bliver klimamigranter og kæmper for at forcere muren til de bedre muligheder i Nord. På den måde arbejdes der med at sætte læserne mere ind i klimamigranternes situation og måske øge sympatierne med nutidens flygtninge og migranter, der allerede er på flugt fra klimakrisens konsekvenser.

 

– Ved at behandle disse overvældende problematikker, som mange stadig hverken kan eller vil indse, så klæder klimalitteraturen os bedre på til at tænke over fremtiden med klimaforandringer, og det er vigtigt. For når vi kan forestille os fremtiden, kan vi rent faktisk adressere problemerne.

Er der også problemer i cli-fi’s genbrug af stereotyper?

– Litteraturens manglende fokus på de erfaringer, der rent faktisk allerede nu er blevet marginaliseret af klimaforandringer, rummer bestemt en risiko. Især fordi det kan fastholde de vestlige velstillede landes lidt naive forestilling om, at vi nok skal klare den og ikke bliver så påvirkede af klimaforandringerne.

– Det kan ende med at skygge for situationens alvor, så man ikke politisk får håndteret de kæmpe udfordringer, som migration på grund af klimaforandringer vil blive.

Skaber klimalitteratur handling hos læserne?

– Det spørgsmål skal undersøges langt mere i dybden. De første undersøgelser tyder på, at en del læsere rent faktisk ændrer holdninger i forhold til klimaudfordringerne, og de er mere tilbøjelige til at ændre holdning, når de læser klimalitteratur om miljøer og mennesker, som minder om noget, de selv kender til.

– Når det kommer til handlinger, er ændringerne ret begrænsede. Og hvis læserne handler, er det mest på det personlige plan, altså at man ændrer på nogle af sine individuelle vaner.

Eksperten anbefaler tre gode cli-fi romaner:

Kim Stanley Robinson: New York 2140 (2017)

Robinsons store roman foregår i en tid, hvor stigende vandstande har oversvømmet New York City. Romanen præsenterer en sandsynlig skildring af livet i det næste århundrede, der også påpeger lighederne mellem fremtiden og nutiden. I romanen har klimaforandringerne igen gjort det muligt for storkapitalen at profitere af katastrofen og udnytte samfundets svageste. New York 2140 udmærker sig også ved at præsentere konkrete politikker, som kan adressere problemerne med klimaforandringer (som henviser til det amerikanske lovforslag ”Green New Deal”). Robinson demonstrerer altså, hvordan klimalitteratur kan skitsere ideer, vi kan bruge i dag, fremfor blot at fokusere på klimaforandringernes ødelæggelser.

Emily St. John Mandel: Station Eleven (2013)

Mandels roman vil nok vække særlig genklang hos læsere, som utålmodigt venter på genåbning. Den foregår lige efter en apokalyptisk pandemi nærmest har udryddet menneskeheden. Apokalyptiske scenarier er ganske almindelige i cli-fi, men Mandels roman identificerer en række genkendelige konsekvenser af klimaforandringerne - fra dødelige pandemier til, at menneskeheden må vinke farvel til flyrejser og smartphones. Romanen gør dermed status over, hvad vi står til at miste, og peger på de ideer og vaner, som er værd at kæmpe for.

Emmi Itäranta: Memory of Water [Teemestarin kirja] (2012)

Itäranta skildrer en dystopisk fremtid, hvor vandmangel har vendt fuldstændig op og ned på samfundet – både i stor og lille skala. Fx foregår romanen i en europæisk region kaldet Scandinavian Union, som er besat af Kina. Midt i dette scenarie sætter en 17-årige pige sig for at finde vand til sin landsby. Den unge pige gennemlever en overgangsrite, som tvinger hende til at indse, hvad hun kan bruge – og hvad der er fuldstændig ubrugeligt - af tidligere generationers visdom. Romanen udmærker sig med sin lyriske stil og er overbevisende i sin skildring af et Nordeuropa forandret af klimaforandringer.

Mød forskeren

Bryan Yazell er adjunkt ved Institut for Kulturvidenskaber og fellow ved DIAS på SDU. Han forsker i, hvordan litteratur - særligt om migration – påvirker og reflekterer den offentlige debat. Han har på det seneste undersøgt, hvordan klimalitteraturen – i første omgange den engelsksprogede - beskriver fremtidens store udfordringer med millioner af klimaflygtninge.

Kontakt

Write your future

Coronapandemien har ændret vores hverdag: arbejde, fritid, selv turen ned til det lokale supermarked er ikke som den plejer. Men hvordan bliver dit liv når pandemien endelig er ovre? Ingen kan forudsige fremtiden, men gennem fiktionen kan vi teste forskellige, mulige liv.

Derfor inviterer vi alle studerende på SDU til at deltage i et eksperiment: Lad os dele vores forestillinger om fremtiden – måske bliver vi klogere på, hvor vi er på vej hen? Skriv en kort historie om en helt almindelig dag i dit liv i 2025 og deltag i konkurrencen Write Your Future.

Se mere om konkurrencen "Write your future"