Skip to main content
Plantemedicin

Cannabisplantens lange vej til medicinskabet

Milliarder er investeret, og første danske medicinske cannabisprodukt er på markedet. I orkanens øje står forsker Rime Bahij, som drømmer om at kortlægge cannabisplantens indholdsstoffer.

Af Birdgitte Dalgaard, , 07-12-2020

Det er ikke ofte, at man bliver ramt af historiens vingesus, når man forsker i planter. Men Rime Bahij mærker det, når hun studerer cannabis.

Planten har på kort tid bevæget sig fra det lyssky marked blandt pushere og lommetyve til langsomt at møve sig ind i lægernes medicinskabe som et middel mod smerter.

Efter så mange år, hvor planten har været forbudt, er det fascinerende at få lov til at undersøge planten med videnskabens øjne

Rime Bahij, adjunkt

– I tusind år gamle kinesiske og indiske medicinbøger kan man læse om cannabisplantens positive virkninger mod smerter. Men planten kom på listen over illegale stoffer, og så stoppede man med at undersøge dens gavnlige virkninger.

– Efter så mange år, hvor planten har været forbudt, er det fascinerende at få lov til at undersøge planten med videnskabens øjne, siger forsker Rime Bahij fra Institut for Grøn Teknologi.

Hun har i seks år forsket og undervist i cannabisplanten. Først med industriel hamp i fokus, men siden 2018, hvor den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis trådte i kraft, er det gået stærkt.

Første universitet med licens

– Som det første universitet i landet fik vi licens fra Lægemiddelstyrelsen til at modtage, håndtere og distribuere cannabis, fortæller Rime Bahij.

Med licensen i hånden fik forskerne fra Institut for Grøn Teknologi mulighed for at hjælpe de fynske gartnerier, som i hastigt tempo omlagde en stor del af den fynske muld for at komme med på det, som alle forventede blev et buldrende marked for medicinsk cannabis.

– Vi vejleder landmændene i, hvilke sorter de bør vælge, og analyserer planterne for aktive stoffer. Når man udvikler medicinsk cannabis, skal man vide, hvor mange virksomme stoffer – cannabinoider og terpener – der er i planten, siger Rime Bahij og forklarer, at de største danske cannabisproducenter alle ligger på Fyn: Aurora Nordic, Schroll Medical og Spectrum Therapeutics.

Fynsk og verdensberømt

– Den fynske gartneribranche er verdensberømt for sin dygtighed og effektivitet. Og så har den en sjælden og stor knowhow omkring dyrkning i drivhuse, siger Rime Bahij.

Adjunkt Rima Bahij undersøger cannabisplanter.

Hun fortæller, at verdens største producent af medicinsk cannabis, Aurora i Canada, har valgt at skære ned på sin produktion i hjemlandet for at øge produktionen på Fyn.

– Man har simpelthen fundet ud af, at produktionen på Fyn er mere effektiv, understreger Rime Bahij.

Svært at indfri forventninger

Danmark var det første land i Europa til at få en forsøgsordning med medicinsk cannabis, og efter 2018 rullede udenlandske milliarder hurtigt ind over de forventningsfulde danske gartnere.

Store canadiske og amerikanske investorer stod på spring for at spille en rolle i det europæiske cannabis-eventyr, som ifølge analysen "The Cannabis Legal Report 2019" står til at blive verdens største marked for medicinsk cannabis med en omsætning på 900 mia. kr.

Men lægers tilbageholdenhed med at ordinere medicinsk cannabis, bevillingsgiveres nølen med at støtte forskningsprojekter samt avisoverskrifter om store tab og uvis fremtid har gjort det svært at indfri forventningerne til et stort erhvervseventyr.

To gode nyheder

Men bedst som pusten var ved at gå af ballonen, og investorerne begyndt at miste håbet, er der for nylig kommet to gode nyheder på cannabis-fronten.

Aurora Nordic i Odense har fået godkendt det første danskproducerede medicinske cannabisprodukt og er dermed klar til at erobre markedet.

Derudover har et speciallaboratorium, QNTM Labs, valgt at placere deres hovedkvarter i Odense. QNTM Labs kan foretage de certificerede analyser, som Lægemiddelstyrelsen betinger sig for godkendelse af produkter indeholdende medicinsk cannabis.

Det er en sejr, at det første danskproducerede produkt nu er på markedet efter to år

Rime Bahij, adjunkt

– Det er en sejr, at det første danskproducerede produkt nu er på markedet efter to år. Samtidig bliver vejen til godkendelse af nye produkter meget lettere, når producenterne kan få godkendt indholdsstoffer på et certificeret laboratorium i Odense.

Tidligere skulle prøverne sendes til Holland, og det har været en meget langvarig og tung proces, forklarer Rime Bahij.

Rime Bahij har underskrevet kontrakt med QNTM Labs, hvor hun blandt andet skal være med til at indrette laboratorier, så de lever op til alle Lægemiddelstyrelsens krav og retningslinjer, som stilles, for at laboratoriet kan foretage certificerede analyser for de fynske gartnere.

– Vi indgår et tæt samarbejde, hvor vores studerende får adgang til laboratorier med den nyeste teknologi, og vi ønsker også at samarbejde omkring forskning i cannabis, siger Rime Bahij.

Evaluering af forsøgsordning

Efter to svære år håber Rime Bahij nu, at fremtiden for medicinsk cannabis tegner lysere – og så krydser hun fingre og venter med stor spænding.

Vidste du at?

Cannabisplanten er kønsopdelt. Der findes en hun og en han. Det skyldes alle de bioaktive molekyler, som findes i planten; især de grupper, vi kender som cannabinoider og terpener. Disse stoffer findes især i hunplantens blomster, og det er dem, der bruges til fremstilling af både den medicinske cannabis og den ulovlige narko.

Den toårige forsøgsordning skal nemlig evalueres, og Rime Bahij håber, at evalueringen vil gøre hendes arbejde som forsker nemmere:

– Det er ikke nemt at få tilladelse til kliniske studier, der har med planten at gøre. Lige nu arbejder vi næsten udelukkende med syntetiske stoffer. Det vil betyde meget i vores forskning i at forstå virkningen og bivirkninger af plantens indholdsstoffer, hvis der åbnes op for at undersøge planten direkte, siger hun.

Rime Bahijs helt store drøm er at kortlægge gavnlige effekter og bivirkninger for alle indholdsstoffer i cannabis.

– Den viden har vi ikke i dag. Der findes masser af viden fra det illegale marked, men den viden kan vi som forskere ikke trække på. Vi skal opbygge viden systematisk, og det projekt håber jeg, at jeg sammen med forskerkollegaer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet kan gå i gang med, siger Rime Bahij og peger på, at det ikke er helt let at få fonde til at investere i cannabisforskning.

Der findes masser af viden fra det illegale marked, men den viden kan vi som forskere ikke trække på

Rime Bahij, adjunkt

– Jeg tror, det hænger sammen med forsøgsordningen. Vi afventer med stor spænding en evaluering af ordningen og håber, at det åbner op for mere bred forskning i cannabis, og for at fonde vil se potentialet i at investere i cannabis-forskning.

Rime Bahij peger også på, at det er vigtigt, at der – i takt med at producenterne får flere produkter på markedet – sker en dataindsamling og kliniske studier af, hvilke patientgrupper produkterne kan hjælpe, så lægerne bliver bedre klædt på til at ordinere medicinsk cannabis.

Men indtil Rime Bahij får hul igennem til de store pengekasser, så hun kan kortlægge cannabisplantens indholdsstoffer, fortsætter hun med at understøtte producenterne af medicinsk cannabis på bedste vis.

Farligt affald

Blandt andet er forskerne ved at undersøge, hvordan de kan udtænke en løsning på et konkret problem, nemlig hvordan producenterne kommer af med affaldet, som betegnes som farligt affald.

– Under 10 procent af planten anvendes, når vi taler om medicinsk cannabis. Resten af planten er farligt affald, og producenterne må ikke selv destruere det. Det er dyrt og besværligt, og samtidig er det en enormt dårlig udnyttelse af planten, så det skal vi finde løsninger på, siger Rime Bahij.

 

Topillustration: Mikkel Larris, SDU.

Mød forskeren

Adjunkt Rime Bahij fra SDU Chemical Engineering, Institut for Grøn Teknologi drømmer om at afdække indholdsstofferne i cannabisplanten for at forstå virkning og bivirkning af cannabis til gavn for patienter. Generelt forsker hun i ekstraktion, separation og opkoncentrering af naturstoffer fra planter, frugt, tang og alger. Hun har blandt andet oprenset stoffet falcarindiol fra gulerødder, som forskere mener kan bekæmpe tarmkræft og diabetes.

Kontakt

Ansvarlig for siden: Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 07.12.2020