Skip to main content
Ny bog

Bliv klogere på de politiske begreber

Demokrati, lighed, frihed og andre grundbegreber underkastes en grundlæggende analyse i en ny bog om politisk teori og filosofi. En af forfatterne til bogen, lektor i filosofi, Lasse Nielsen, giver her nogle eksempler på bogens indhold.

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 06-02-2020

Hvordan bruges lighedsbegrebet på henholdsvis højre -og venstrefløj?

Lighedsbegrebet er et meget vigtigt begreb både værdimæssigt og strategisk, uanset ideologisk farve. Derfor er det heller ikke overraskende, at mange politiske filosoffer, trods forskel i politisk orientering, appellerer til lighedsbegrebet.

I den politiske filosofi taler man undertiden om ”det egalitære plateau”, hvori der ligger, at alle mennesker er ligeværdige, og at deres livsplaner og præferencer tæller lige meget.

Det er et ”plateau”, fordi stort set alle seriøse politiske teorier vil acceptere det, og derfor starter det meste teori om lighedens værdi og betydning fra den antagelse. Men derfra opstår der visse uenigheder om lighedens værdi og betydning, som dog ikke altid skyldes ideologisk standpunkt.

Alligevel kan man generelt sige, at liberalismens lighedsbegreb i høj grad er en form for mulighedslighed – alle skal have samme muligheder til at udfolde deres talent – og staten skal ikke blande sig i, hvad der kommer ud af det.

Socialismen går generelt ind for en højere grad af statslig økonomisk omfordeling, enten fordi de mener, at udfaldslighed i sig selv er værdifuldt, eller fordi de mener, at der kræves mere -end hvad liberalismen synes - for at opnå reel mulighedslighed.

Flere filosoffer på både venstre- og højrefløjen er dog kritiske over for værdien er lighed i sig selv, og de foreslår derfor andre fordelingsprincipper på baggrund af det egalitære plateau.

 

Hvorfor er demokrati et spørgsmål om grader?

I politik taler man både om demokrati som et enten-eller (fx når man taler om demokratiske eller udemokratiske stater) og som en gradueret størrelse (fx når man taler om, at sociale medier har gjort politik mere eller mindre demokratisk). Når man taler om demokrati som enten-eller, henviser man ofte til en standard for demokrati i generel eller minimal forstand.

Men når man taler om grader af demokrati, giver det mening, både fordi de definerende faktorer for demokrati er gradspørgsmål (fx i hvilken grad folket har kontrol over styret), og fordi mange af de værdier, som taler for demokrati (fx lighed, frihed, fairness mv.) i sig selv er gradsspørgsmål.

Og med udgangspunkt værdipluralisme vil mange i visse tilfælde være villige til at gå på kompromis med graden af demokrati for at øge andre værdier. Derfor giver det ofte mening af tale om demokrati som et gradsspørgsmål.

 

Hvorfor kan frihedsbegrebet bruges til både at forsvare et burkaforbud og være imod det?

Det kan det, fordi det er uklart, hvad værdien ”frihed” består i. Hvis frihed i relevant forstand forstås som frihed fra indblanding – det såkaldte negative frihedsbegreb – så er ethvert forbud altid frihedsbegrænsende.

Men hvis frihed også kan være frigørelse fra undertrykkende praksisser – en form for det positive frihedsbegreb – så begynder man at se, hvordan frihedsbegrebet spiller en rolle på begge sider af maskeringsforbuddet.

Tilhængere af forslaget mente, at burka var et symbol på kvindeundertrykkelse, og at et forbud imod anvendelsen af burka derved kunne bidrage til at frigøre muslimske kvinder fra de normer og regler, som holdt dem fanget i religiøs undertrykkelse.

Nogle modstandere af forbuddet mente herimod, at et forbud var i direkte modstrid med basale frihedsrettigheder – især religionsfrihed, og at selvom anvendelse af burka i mange tilfælde kunne være ufrivillig, så ville et forbud være at gå over stregen, da det dermed også ville kriminalisere muslimer, som helt frivilligt valgte at følge denne religiøse praksis.

Sådan er politisk filosofi altid kompliceret, fordi de relevante værdibegreber (så som frihed) altid både skal defineres og begrundes normativt.

 

Ny bog

Politisk teori og filosofi er skrevet af Kasper Lippert-Rasmussen, Søren Flinch Midtgaard, Lasse Nielsen og Tore Vincents Olsen.

Bogen er udgivet på Djøf Forlag.