Teknologisk udvikling

Science Fiction-klassikeren der forudså november 2019

Handlingen i Ridley Scotts science fiction-klassiker Blade Runner fra 1982 foregår i en fjern fremtid: november 2019 for at være helt præcis. Det er jo som bekendt lige her og nu. I den anledning tog vi en snak med Blade Runner-fan og professor i kunstig intelligens SDU Peter Schneider-Kamp. Vi bad ham vurdere syv af filmens teknologiske visioner og bedømme, hvor langt vi er i dag.

Af Mimo Antabi, , 01-11-2019

Sammen med Peter har vi inddelt filmens forudsigelser i tre kategorier:

Grøn
Vi har overhalet Blade Runner.

Gul
Vi er næsten på omgangshøjde med Blade Runner, men mangler stadig lidt.

Rød
Vi er langt fra Blade Runner. Teknologien er der ikke endnu, men der arbejdes på sagen.

1: Digitale fotos

I 1982 virkede digital fotografi som en science fiction-vision. Blade Runners hovedpersonen Deckard (spillet af Harrison Ford) bruger flittigt digital fototeknologi i sit detektivarbejde, hvor han zoomer i grynede sort/hvid-fotos, der vises på en skærm. Dengang noget, teknologinørder kun kunne drømme om.

- I dag er vi langt længere fremme i den digitale fototeknologi, end filmen viser. Bare tænk på, at man med selv den billigste smartphone kan tage fotos, som tåler gentagne forstørrelser og zoom.

2: Videotelefonen

Videotelefonen fungerer som det foretrukne kommunikationsmiddel i Blade Runner.

- Teknologien bag videotelefonen var under udvikling, da Blade Runner blev indspillet. Den færdige teknologi blev præsenteret to år senere i 1984, men allerede i Nazi-Tyskland i 1936 fandtes der en service, der minder om den, vi ser i Blade Runner. Og selve ideen stammer faktisk helt tilbage fra 1876.

3: Voice control

Hovedpersonerne i Blader Runner bruger flittigt voice control, når de skal få computere til at udføre en kommando. En ret vild fremtidsvision, da filmen fik premiere i 1982.

- Vi har for længst overhalet Blader Runner, hvad voice control-teknologien angår. Bare tænk på Siri og Alexa.

4: Digitale billboards

Noget af det, som gør Blade Runners visuelle udtryk så ikonisk, er de mange digitale billboards i Los Angeles’ gader. Det virkede vildt og futuristisk i 1982.

- I dag har enhver dansk provinsby med respekt for sig selv reklametavler, som viser levende billeder. Selv her på SDU har vi nogle stykker. Det var dog først i 2005, at den første egentlige digitale billboard så dagens lys.


5: Flyvende biler

Et andet mindeværdigt billede fra Blade Runner er scenerne med de flyvende biler, som i fremtidens Los Angeles er blevet en nødvendighed pga. overbefolkning.

- Teknisk er vi der, og der er mange, som arbejder på udbredelsen af de flyvende biler. Det Tokyo-baserede nonprofit projekt The Cartivator Project er med helt fremme i udviklingen, men konkurrenter verden over kæmper om at komme først. Oliestaten Dubai er fx gået sammen med transporttjenesten Uber om at udviklingen af Uber Elevate: en flyvende taxa med en gennemsnithastighed på 240 km/timen. Både Uber Elevate og Cartivator håber at kunne lancere deres modeller allerede i 2020.


6: Kolonisering af fjerne planeter

I Blade Runner markedsfører myndighederne ’a new life in the off world colonies’ som et lykkeligt alternativ til livet på Jorden.

- Der sker en del, men vi er langt fra Blade Runners vision. Det er primært Elon Musks SpaceEx-projekt, som har trukket overskrifter. Musk drømmer om at kunne kolonisere Mars, men realiseringen af projektet ligger nogle år ude i fremtiden. Teknologien er der ganske enkelt ikke endnu.

7: Kunstigt liv

Et spørgsmål, som i årevis har optaget Blade Runner-nørder, er hvorvidt hovedpersonen Deckard er et menneske eller en humanoid robot (eller ’replikant’ for nu at blive i filmens egen terminologi).

- Vi er langt fra at have skabt humanoide robotter og kunstig intelligens på niveau med Blade Runners replikanter. Men der er alle mulige teknologiske fremskridt. Og hvad angår humanoide robotter, er sexindustrien en af de brancher, som er længst fremme. Der er et voksende marked for såkaldte ’sexrobotter’: De er uhyggeligt livagtige, og den amerikanske producent Robotcompanion AI lover deres kunder, at robotterne: ‘can discuss your day or please you for hours without complaint’.



Mød forskeren

Peter Schneider-Kamp er professor i datologi på Institut for Matematik og Datalogi på SDU. Han forsker bl.a. i kunstig intelligens (AI) og leder en strategisk forskningssatsning inden for Open Data og Big Data.

Se forskerens profil

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies