Præsidentvalg

En beskidt kamp om USA’s fremtid

Det kommende præsidentvalg i USA bliver en beskidt omgang, når Joe Biden vil forsøge at overtage præsidentposten fra Donald Trump. Det vurderer SDU-forsker Niels Bjerre Poulsen og forudser en tæt valgkamp, der bliver påvirket af den nuværende coronavirus.

Af Andreas Brunebjerg Jørgensen, , 18-06-2020

I en kælder i delstaten Delaware sidder den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden. Hans valgkampagne er blevet udfordret af coronakrisen, og han forsøger nu at finde alternative måder at nå ud til befolkningen på. Det er dog ikke lige let få vælgernes opmærksomhed, fortæller lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Center For Amerikanske Studier på SDU.

– Joe Biden har ikke har en officiel funktion. Det betyder, at han skal kæmpe om mediernes opmærksomhed i modsætning til Donald Trump, som har autoritet til at indkalde til pressemøder og sige, hvad der falder ham ind. På den anden side synes disse dog ikke altid at spænde af til præsidentens fordel, siger han.

Der, hvor Demokraterne har en klar fordel, er i USA’s demografiske udvikling. De har potentielt flere vælgere, hvis ellers vælgerne møder op på valgdagen og stemmer.

Alternative partikonventer

Når Demokraterne og Republikanerne skal afholde deres nationale partikonventer til august, kan de være nødsaget til at finde alternative måder at afholde dem på. Efter planen skal Demokraternes konvent finde sted i Milwaukee i Wisconsin, mens Charlotte i North Carolina er værtsby for Republikanerne.

– Normalt afholdes konventerne i store konferencecentre, hvor partierne officielt nominerer deres præsidentkandidat og udarbejder et partiprogram. Coronakrisen betyder, at partierne er begyndt at overveje alternative måder at afholde konventerne på, siger Niels Bjerre-Poulsen og tilføjer:  

– Demokraterne arbejder på at kunne gøre konventet delvis online for at undgå store forsamlinger. Det store spørgsmål bliver, om de kan få mediernes opmærksomhed, når det ikke bliver afholdt som en kæmpe begivenhed med balloner og konfetti.

Truer med at flytte konventet

Donald Trump forestiller sig det republikanske konvent som et rally, hvor hans tilhængere demonstrerer deres støtte til ham, men et alvorligt smittetryk kan dog true den plan.

­ – North Carolinas demokratiske guvernør har sagt, at man vil overholde de retningslinjer, som den føderale regering med Trump i spidsen har udstedt. Det er ikke faldet i god jord hos præsidenten, og han beskylder nu guvernøren for at forsøge at sabotere Republikanernes konvent.

– Hvis smittetrykket ikke er forbedret, har Trump truet med at flytte konventet til en anden stat. Mange gisner om, at han har sit eget resort ”Trump National Doral” i Miami, Florida i tankerne. Præsidentens trussel om at flytte arrangementet er dog kommet bag på Det Republikanske Partis arrangør, så intet er afgjort endnu, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Konventerne bliver tit placeret i svingstater, hvor man dermed håber at kunne mobilisere nok vælgere til at tippe balancen.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor

Det er ikke helt uden betydning, hvor partierne har valgt at afholde deres nationale konventer. Ifølge Niels Bjerre-Poulsen placeres de et strategisk sted for at appellere til bestemte vælgergrupper i værtsstaten.

– Konventerne bliver tit placeret i svingstater, hvor man dermed håber at kunne mobilisere nok vælgere til at tippe balancen.

– Demokraternes konvent bliver afholdt i Wisconsin, som Trump vandt tilbage i 2016 til trods for, at staten har peget på en demokrat siden 1980’erne. Derfor er det et taktisk træk af Demokraterne netop at vælge storbyen Milwaukee i år, siger han.   

Valget afgøres i svingstater

Når en kandidat vinder en stat, får kandidaten statens samlede antal valgmænd, uanset om sejren er snæver eller overvældende. Man siger, at the winner takes all.

I 2016 vandt Trump de tre svingstater Pennsylvania, Wisconsin og Michigan med omkring 77.000 stemmer sammenlagt, hvilket var nok til at nå op over de 270 valgmænd, som gør, at man vinder et flertal i valgmandskollegiet.

I det amerikanske system er det nemlig et flertal i valgmandskollegiet, snare end et flertal af samtlige afgivne stemmer, der afgør et præsidentvalg. Historisk set er det kun sket få gange, at den kandidat, der fik flest stemmer, ikke vandt præsidentvalget. Det skete senest i 2016.       

Mange demokrater blev hjemme

– Det er bestemt en mulighed, at de samme stater i Midtvesten med mange hvide vælgere uden en videregående uddannelse atter kan komme til at sikre Trump en kneben sejr i valgmandskollegiet – selv hvis Joe Biden samlet set får langt flere stemmer – men sådan et udfald er nok mindre sandsynligt end i 2016.

Dengang var det ganske vist også højst uventet, men flere faktorer er alligevel anderledes nu, siger Niels Bjerre-Poulsen og nævner kort tre:

– Hillary Clinton var en mere polariserende skikkelse, og valgdeltagelsen var lav. En del demokratiske vælgere brød sig efter alt at dømme mindre om Hillary Clinton, men mange blev også hjemme, fordi de følte sig overbevist om, at hun under alle omstændigheder ville vinde – også uden deres stemme. Det gentager sig næppe.

Tredjeparti-kandidater

– Endelig var der i 2016 stærkere tredjeparti-kandidater, nemlig Det Grønne Partis Jill Stein, der fik omkring en halv million stemmer, og the Libertarian Partys Gary Johnson, der fik omkring 4,5 millioner stemmer. I 2020 kommer disse partier næppe til at tage mange stemmer fra Demokraterne, siger Niels Bjerre-Poulsen.    

Fordelen for Demokraterne er, at minoritetsvælgere historisk set har stemt demokratisk.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor

Et studie har vist, at den hvide befolkning vil være i mindretal allerede i 2045, og især andelen af folk med latinamerikansk afstamning bliver større og større. Det faktum vil ændre det politiske landskab fremover, vurderer Niels Bjerre-Poulsen.

– Fordelen for Demokraterne er, at minoritetsvælgere historisk set har stemt demokratisk. Problemet for Demokraterne skal findes i det faktum, at den latinamerikanske befolkning ikke vokser lige meget i alle stater. Så hvis der kommer flere minoritetsvælgere i stater som Californien og New York, vil det ikke gavne Demokraterne, fordi disse stater alligevel altid stemmer demokratisk.

– Så i princippet ville Demokraterne risikere at få mange flere personlige stemmer i år end Republikanerne og alligevel tabe valget på grund af valgsystemet, siger han.

De nye svingstater

Den demografiske udvikling kan også betyde, at de to partier må ændre deres valgstrategi og fokusere på andre geografiske områder i landet, påpeger Niels Bjerre-Poulsen.

– Den demografiske udvikling taget i betragtning, kan stater som Arizona og Texas opstå som svingstater og ende på demokratiske hænder, efterhånden som befolkningssammensætningen ændrer sig. Arizona er helt klart en mulig svingstat ved dette valg, mens Demokraternes udsigter til en sejr i Texas nok ligger lidt længere ude i fremtiden. Men vinder Joe Biden eksempelvis Florida og Arizona, er førnævnte stater i Midtvesten ikke længere afgørende.

– Dog skal han stadig fokusere på Wisconsin, Pennsylvania og Michigan, for han er netop valgt som en kandidat, der kan appellere til de arbejdervælgere, der forlod Demokraterne i 2016 og stemte på Donald Trump, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Flere kvinder i spil

Hos Republikanerne stiller Trump op med sammen med sin nuværende vicepræsident Mike Pence fra staten Indiana, men hos Demokraterne er overvejelserne om svingstater og vælgergrupperinger nok afgørende for, hvem Joe Biden vælger som sin vicepræsidentkandidat.

Han har allerede sagt, at hans running mate bliver en kvinde. Niels Bjerre-Poulsen ser to åbenlyse strategier, som Demokraterne kan benytte sig af, når de skal udpege en kandidat.

– Den første strategi er at gå efter svingstaterne. Her ville senatoren fra Minnesota Amy Klobuchar være et oplagt bud, da hun især kan appellere til hvide kvinder i forstæderne, der måske stemte på Trump i 2016 og siden har fortrudt det. Disse vælgere så man et markant skift hos ved midtvejsvalget i 2018. Et andet bud kunne være Michigans Guvernør Gretchen Whitmer.

Valgsvindel

En studie har undersøgt valgsvindel i USA mellem 2004-2014. Her gennemgik man hver enkelt stemmeseddel, og ud af omkring én milliard stemmesedler fandt man 31 ulovlige stemmer, der var omfattet af valgsvindel.

Kilde: Loyola Law School, 2014

– Alternativt kan Joe Biden vælge en kvinde, der kan mobilisere en af de mest trofaste vælgergrupper, sorte vælgere og især sorte kvindelige vælgere. Her kunne Stacey Abrams fra staten Georgia være et bud. Andre bud kunne være senator Kamela Harris fra Californien eller Val Demings fra Florida, der sidder i Repræsentanternes Hus. Hun har en fortid som politikommissær i Orlando, siger Niels Bjerre Poulsen og tilføjer:

– Vælger Biden at se bort fra alder og race er Senator Elisabeth Warren fra Massachusetts er også en mulighed. Hun vil især være et populært valg hos mange unge og progressive vælgere, der oprindeligt havde drømt om at se Bernie Sanders som partiets kandidat.

Fælles kamp mod Trump

– Uanset hvad, handler det for Demokraterne om at mobilisere en koalition af vælgere, der giver de bedste muligheder for at komme af med Donald Trump, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.  

Netop Demokraternes ønske om at skille sig af med den nuværende præsident har vist, at Demokraterne er mindre splittede end for fire år siden.

– Der var rigtig mange faktorer, der gik Donald Trumps vej for fire år siden. Én af de faktorer var, at Demokraterne ikke kunne samle sig om Hillary Clinton, hvilket gjorde, at Bernie Sanders-tilhængere enten blev hjemme på valgdagen, stemte på Donald Trump, eller satte sit kryds ved de tredjepartikandidater, som også stillede op.

Større demokratisk optimisme

– Næsten 25% af de vælgere, der stemte på Bernie Sanders ved de demokratiske primærvalg, endte med ikke at stemme på Hillary Clinton i november 2016, siger Niels Bjerre-Poulsen.  

- Vi har derfor set, at både Bernie Sanders og Elisabeth Warren har erklæret deres støtte til Joe Biden og har opfordret deres vælgere at gøre det samme. Derfor har Demokraterne grund til at være mere optimistiske ved dette års valg, om end det almindeligvis er sværere at udfordre en siddende præsident.

Brevstemning som alternativ

Coronakrisen har startet en debat om, hvordan selve valghandlingen skal foregå, hvis virusset forhindrer vælgere i at møde fysisk op på valgstederne. Her kan brevstemning være et alternativ, og 34 af USA’s 50 stater har faktisk muligheden for brevstemning under visse omstændigheder. Nogle stater bruger det endda i stor stil.

– Præsident Trump gør alt for at mistænkeliggøre brevstemning; han hævder, at det resulterer i omfattende svindel, hvilket han absolut ikke har belæg for. Sandsynligvis er hans mål allerede nu at kunne mistænkeliggøre selve valgprocessen, hvis det skulle vise sig, at den ikke falder ud til hans fordel.

– Måske frygter han også, at brevstemning er en fordel for Demokraternes mobilisering, hvis COVID-19-pandamien lægger en dæmper på valgdeltagelsen, men faktisk er det svært at vurdere, hvem der ville få mest gavn af det, fortæller Niels Bjerre-Poulsen:

Hvem vil drage fordel?

– Demokraterne har generelt en fordel, hvis stemmeprocenten er høj, men de unge har mere tilbøjelighed til at blive hjemme, som vi så det i 2016.

­– På den anden side har Republikanerne en forestilling om, at deres vælgere primært er ældre, der er trofaste og gode til at møde fysisk op ved valgstederne. Derfor er de ikke ellevilde med idéen om brevstemning.

– Det Trump og Republikanerne ikke tænker over er, at de ældre måske er bange for at møde op fysisk ved valgstederne grundet smittefaren. Så derfor er det svært at sige, hvem der drager fordel af hvad.

En beskidt valgkamp

Niels Bjerre-Poulsen forudser, at den kommende præsidentvalgkamp bliver usædvanlig beskidt. Joe Biden fører i øjeblikket i meningsmålingerne med 8-12 procent.

Det er langt mere end Hillary Clinton førte med på samme tid for fire år siden, men meget kan ske mellem nu og november, og måske er det også mere meningsmålingerne i de enkelte svingstater, man skal holde øje med. Her står Joe Biden dog også godt.   

– Man skal huske på, at Trump førte valgkamp med en os mod dem-politik, og det har han ikke lavet om på. Hans budskaber på vælgermøderne retter sig udelukkende mod hans kernevælgere, og det synes at være fra dem og den fælles fordømmelse af ”de andre”, at hans energi kommer.

Joe Biden bliver normalt set som et empatisk menneske, og han er svær at gøre til skurk. Men hvis Trump kan gøre dette, har han en sandsynlig chance for at få fire år mere.

Niels Bjerre-Poulsen, lektor

– Helt konkret betyder det, at han skal forsøge at vinde valget med den samme snævre koalition, der i 2016 sikrede ham sejren i valgmandskollegiet, på trods af at han fik 2,9 millioner stemmer færre end sin modstander, siger Niels Bjerre-Poulsen.

– Det vil vi også se i denne valgkamp, hvor han vil forsøge at trække Joe Biden ned på troværdighedsskalaen, for Joe Biden bliver normalt set som et empatisk menneske, og han er svær at gøre til skurk. Men hvis Trump kan gøre dette, har han en sandsynlig chance for at få fire år mere.

Topfoto: Ritzau/Scanpix

Hvem vælger USA? Og hvilket USA bliver valgt?

Kom med til temadag om præsidentvalget i USA.

Læs mere

Mød forskeren

Niels Bjerre-Poulsen er lektor på Center Amerikanske Studier på SDU. Han forsker og underviser i amerikansk historie, politisk kultur, samfundsforhold og udenrigspolitik. Han er forfatter til adskillige bøger om USA, blandt andet: ”Vietnamkrigen: en international historie – 1945-1975” og ”USA – Kampen om magten fra Washington til Trump”.

Kontakt