Menu
1. Verdenskrig

Pusling-landet, der hyggede sig i smug?

1. verdenskrig var en smertelig erfaring for sønderjyder og for de krigsførende lande. Men selvom Danmark ikke deltog i krigen, havde den alligevel store konsekvenser for landet.

”Du Pusling-land, som hygger sig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge.” Sådan skrev forfatter Jeppe Aakjær i 1917 om Danmarks passive rolle under første verdenskrig, som ikke mindst forbindes med en blodig, altødelæggende skyttegravskrig.

1. verdenskrig betød at næsten en hel generation af mænd blev dræbt, meldt savnet eller såret i løbet af de år, krigen rasede. I alt døde næsten 10 millioner soldater på slagmarkerne; dertil kommer de mange syge og invaliderede samt krigsfanger.

Fra det nuværende Sønderjylland faldt omkring 5.270 mænd, og hver ottende af de 30.000 indkaldte blev krigsinvalider. I løbet af krigen gik omkring 2.500 nordslesvigere over grænsen til Danmark for at undgå at komme i krig.

Krigen forandrede samfundet radikalt

Den 11. november 2018 var det 100 år siden, våbenstilstanden på vestfronten satte en stopper for en krig, som i den grad var med til at ændre verdenskortet og skabe nye samfundsmæssige ændringer.

Men var Danmark bare Pusling-landet, som hyggede sig i smug, mens sønderjyder og befolkningerne omkring os led, som Jeppe Aakjær så malende skiver?

Nej, er svaret, hvis man spørger professor i historie, Nils Arne Sørensen – ifølge ham betød den danske neutralitet ikke bare tilbagelænet hygge.

Du Pusling-land, som hygger sig i Smug, mens hele Verden brænder om din Vugge

Jeppe Aakjær, forfatter

- Selvom Danmark var neutralt havde krigen store konsekvenser for danskernes hverdag. For en åben økonomi, som den danske, er der ingen tvivl om, at krigen forandrede det danske samfund godt og grundigt på en sammenlignelig måde med de lande, som var i krig, siger han.

For almindelige danskere betød krigen først og fremmest varemangel og rationering. Udbuddet af dagligvarer blev kraftigt formindsket, og for de fleste danskere var krigen bestemt ikke nogen indbringende affære.

- Fødevarepriserne steg helt enormt, men også prisstigninger på brændsel ramte almindelige mennesker hårdt. Der var et fald i reallønnen på op til 20 procent. Særligt i 1917-1918 steg arbejdsløsheden, der forværrede de sociale forhold.

Selvom Danmark var neutralt havde krigen store konsekvenser for danskernes hverdag

Nils Arne Sørensen, professor

Regeringen vedtog en række love om tilskud til fødevarer og brændsel, der skulle hjælpe den fattige befolkning.

- Der er ingen tvivl om, at både de danskere, der før krigen levede lige på grænsen til fattigdom, men også almindelige arbejdere blev meget hårdt ramt af manglen på mad og varme, siger Nils Arne Sørensen.

Men hvor majoriteten led under krigen var der også et fåtal, som tjente penge på landets neutralitet, og derfor kunne handle til begge sider. Krigen skabte nemlig øget efterspørgsel inden for både landbrug, industri og skibsfart, landets tre hovederhverv og det kunne mærkes.

Gullaschbaroner

Særligt indbringende var handlen med kødkonserves af mere eller mindre tvivlsom kvalitet, og de succesfulde fik øgenavnet gullaschbaroner.

I 1914 var der 21 danske fabrikker, der solgte kød på dåse, men under krigen kom tallet op på 148, og eksporten af kød blev cirka 50 gange større under krigen. Kødkonserves blev i vid udstrækning solgt til den tyske hær og gik til soldaterne ved fronten.

- De sociale skel voksede. Mens Danmark var underlagt rationering og vareknaphed, lykkedes det driftige mennesker i ly af neutraliteten at skabe sig store formuer, siger Nils Arne Sørensen.

Ingen revolution

Erhvervslivet tjente mange penge og der var uhørt gyldne tider i dansk økonomi, som særligt kom godsejere, storkøbmænd, skibsredere, finanssektoren og fabrikanter til gode. Men med så store sociale uligheder hvordan lykkedes det så Danmark at undgå revolutionen, som både Tyskland og Rusland oplevede sidst i krigen?

- Selvom der ikke er langt fra København til Berlin rent geografisk, var der alligevel langt i forhold til hvor stor magt den revolutionære inspiration, der kom sydfra, fik. For på trods af stor social nød fik vi hverken revolution eller et stærkt kommunistparti.

- Heller ikke syndikalisterne, som vendte sig mod den eksisterende fagbevægelses forhandlingslinje og socialdemokratiets prioritering af det parlamentariske arbejde, fik nogen betydning, siger Nils Arne Sørensen.

Velfærdsstatens fødsel

- Samlet set tegner der sig et billede af en statsmagt, der engagerede sig stærkt i de sociale problemer. Men det var fortsat kommunerne, der var den vigtigste aktør, når det kom til socialpolitik, og som dygtigt formåede at skabe nogle sociale initiativer, som hjalp de svageste – lige fra boligbyggeri, beskæftigelsesinitiativer til folkekøkkener.

Ifølge Nils Arne Sørensen var de politiske erfaringer, som man fik i krigsårene, med til skabe afsættet for den velfærdsstat, som så småt var i støbeskeen fra 1920’rene og frem.

- Krigens afgørende politiske arv i Danmark var nemlig, at den for alvor cementerede alliancen mellem Socialdemokratiet og De Radikale. Det var en alliance, der fra slutningen af 1920’erne og frem til 1960’erne dominerede dansk politik, hvor de to partier blev hovedarkitekterne bag opbygningen af den moderne velfærdsstat.


Mød forskeren

Nils Arne Sørensen, professor, lic.phil., f. 1956, siden 1992 ansat ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på SDU. Har siden 2010 ledet forskeruddannelsesprogrammet ved Institut for Historie.

Kontakt

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies