Spis hvad du vil — din krop tror du faster

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk

Tvunget af nød — og nogle gange af forfængelighed — har sult og faste til alle tider været grundvilkår for mennesket.

I omkring hundrede år har videnskabsfolk været bevidste om, at der er en række gavnlige effekter forbundet med at faste. I nogle sammenhænge kan faste bremse aldring og forbedre både hukommelse og indlæring.

På SDU har en forskergruppe sat sig for at optrevle de molekylære mekanismer, der er på spil, når en organisme ikke optager næring i en periode.
Og det er nu lykkedes forskerne at identificere en mekanisme, der regulerer kroppens evne til at distribuere fedt under faste.

— Vi har opdaget en specifik mekanisme, der styrer, hvordan celler håndterer fedt under faste, siger en af forskerne bag studierne, Eva Bang Harvald, der er ph.d.-studerende på SDU’s Institut for Biokemi og Molekylær Biologi.

Slukkede gener

I forsøg med orme har forskerne undersøgt omkring 5.000 proteiner og 20.000 gener på én gang for at måle, hvordan de hver især reagerer på at faste.
Da de under forsøgene ”slukkede” for bestemte gener i ormene, kunne de ikke længere overleve at faste i længere perioder.

Det viser sig, at når disse organismer bliver udsat for færre kalorier, bliver fedtet omorganiseret på en særlig måde, der er essentiel for, at de kan overleve at blive udsat for sult.

^{Teoretisk kan man godt forestille sig et scenarie, hvor mennesker kommer til at indtage større kaloriemængder, end vi egentlig fysiologisk set er bygget til, fortæller professor Nils J. Færgeman. Fotos: Lars Skaaning.}

Færre kalorier

Det er afgørende viden for at kunne udnytte de positive effekter ved faste uden udmattende slankekure.

— Det er et skridt på vejen til at kunne snyde kroppen til at tro, at den faster, og dermed få den til at håndtere mere fedt, siger Nils J. Færgeman, der er professor i biokemi og molekylær biologi.

Han suppleres af Eva Bang Harvald:
— Det betyder først og fremmest, at vi er kommet tættere på at forstå udviklingen af livsstilssygdomme og finde nye behandlingsformer af lidelser som fedtlever, type 2-diabetes og hjertekarsygdomme, siger hun.

Særlige orme

Resultaterne er opnået ved forsøg på ormen C. elegans, en cirka en millimeter lang rundorm, der uden for laboratoriet lever i tempererede jordmiljøer. Det særlige ved netop den orm er, at dens DNA har en række fællestræk med menneskets DNA, hvilket gør den specielt velegnet til videnskabelige forsøg.

— Nu har vi fundet effekten i en simpel organisme. Det vil være nærliggende at undersøge, om det også gør sig gældende i pattedyr, siger Nils J. Færgeman.

Udvikler medicin

Det er altså ikke lige om hjørnet, at den perfekte slankekur kan købes i pilleform. Men i et længere perspektiv kan forskerne alligevel godt forestille sig, at opdagelsen fører til udviklingen af medicin, der kan sikre en optimal fedtforbrænding — helt uafhængig af, hvad man spiser og drikker.

— Vi tror ikke, at det er kilden til evig ungdom, vi har fundet her. Men teoretisk kan man godt forestille sig et scenarie, hvor mennesker kommer til at indtage større kaloriemængder, end vi egentlig fysiologisk set er bygget til, siger Nils J. Færgeman.