Knogler fra Ribe skal hjælpe med at opklare drabelige mysterier

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk, 03-11-2017

På Peter Tarps arbejdsplads er der skeletter i både skabe og skuffer. Rester af omkring 17.000 afdøde danskere opbevares her i SDU’s skeletbibliotek (ADBOU) på Retsmedicinsk Institut.

Samlingen fortæller historien om, hvordan danskerne gennem tiden har været plaget af sult og underernæring, høj børnedødelighed og epidemier som spedalskhed, tuberkulose og pest.

Men for forskerne har det i forbindelse med skeletfund været behæftet med stor usikkerhed at anslå, hvor gammel en person nåede at blive. Det har ført til en opfattelse af, at næsten ingen personer, der levede før reformationen i 1536, blev mere end 50 år gamle.

40 eller 70 år

Nu er det imidlertid lykkedes et internationalt forskerhold, som Peter Tarp er en del af, at udvikle nye metoder, der giver mulighed for at vurdere langt mere præcist, hvor gamle folk blev.

— De metoder, man hidtil har benyttet til at aldersbestemme et fuldvoksent skelet, har været ganske usikre. Enten har man kigget på forandringer på personens bækken eller kraniets sammenvoksning, og det betød, at det eksempelvis var meget vanskeligt at afgøre, om en person blev 40 eller 70 år gammel, siger Peter Tarp, der er retsantropolog og netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på SDU.

Han er med på et internationalt forskerhold, der har studeret skeletsamlinger i Knoxville, Tennessee i USA, Pretoria i Sydafrika, Chiang Mai i Thailand og Coimbra i Portugal.

Låret afslører alder

Efter at have undersøgt 1.700 skeletter, hvor man i forvejen kendte alderen på de afdøde, er forskerne nået frem til godt 60 forskellige punkter på et menneskeligt skelet, der forandres med alderen. Eksempelvis sidder der en rem af brusk på et ribben, som omkring en bestemt alder begynder at blive mere forbenet.

Peter Tarp har forsket specifikt i aldersforandringer i lårbensknoglen. Inden for et område på fem centimeter er der tre målepunkter, som han kan bedømme med det blotte øje, uden så meget som at bruge en lineal.

Ud fra målepunkterne kan retsantropologen afgøre, om personen er under 35 år, mellem 35 og 45 år, mellem 45 og 55 år eller over 55 år.

— Ved ledbåndet sidder en lille hulning. Med alderen bliver hulningen mere forreven, skarpere optrukken, og der bliver udviklet nogle spidse gevækster. Det er en udvikling, der vil være tydelig fra 40-års-alderen. Alene ved at undersøge dette lille område kan vi lettere afgøre, hvor fremskreden en alder personen havde på dødstidspunktet.

Historien mellem hænderne

Peter Tarp har under sine undersøgelser stået med Danmarkshistorien mellem hænderne. Skeletbiblioteket på Retsmedicinsk Instituts antropologiske afdeling råder over en samling på 1.400 skeletter, der har levet i Danmarks ældste by, Ribe.

Det var her, munken Ansgar byggede Danmarks første kirke, og arkæologer har fundet gravsteder fra omkring år 900. Det betyder, at skeletsamlingens kontinuitet er unik på verdensplan, fordi den består af folk fra vikingetiden frem til 1800-tallet.

Med de mere nøjagtige aldersbestemmelser har forskerne nu fået et mere præcist billede af, hvor gamle danskerne er blevet op gennem historien.

— Vikinger og middelalderfolk blev cirka lige gamle – der var ikke den store forskel. Men begge køn begynder at leve længere efter middelalderen, og især kvinders levetid begynder at stige markant efter reformationen i 1536, siger Peter Tarp.

Kvinder blev ældre

Nye beregninger viser, at kvinders gennemsnitlige levealder i løbet af 1500- og 1600-tallet steg fra 37 år til 43 år.

Generelt døde folk ofte af aldersuafhængige sygdomme som influenza og lungebetændelse eller udbrud af lidelser, som vi i dag betragter som børnesygdomme, blandt andet mæslinger og røde hunde.

— Vi har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor kvinderne begynder at blive ældre på det tidspunkt. Det er nok i mindre grad et evolutionært spørgsmål, end det er en kombination af, at levestandard, kost og lægevidenskab begynder at blive bedre, siger Peter Tarp.

Redskab i efterforskning

Studierne i aldersbestemmelse er finansieret af det amerikanske justitsministerium. I USA finder man ofte skeletter eller uidentificerbare lig, og justitsministeriet har ønsket et bedre redskab til at komme nærmere identiteten på en såkaldt ”John Doe”.

Metoden skal nu udvikles til et computerprogram, hvor efterforskere kan indtaste data fra de forskellige knogler og led, som tilsammen giver en indikation af personens alder.

Programmet vil også blive tilgængeligt for danske antropologer og efterforskere,  som af og til bliver involveret i sager med ligfund.

— Vores analyser indgår i identifikationsarbejdet sammen med DNA, fingeraftryk og undersøgelser af tandsæt. Til forskel fra de øvrige metoder, som kan give et sikkert match på en person, er vores analyser mere generelle og kan give en vurdering af køn og alder. I praksis kan det være, at instituttet modtager en legemsdel, hvor kødet eventuelt er nødt til at blive kogt af, før vi kan foretage vores undersøgelser, siger Peter Tarp.

Han peger på, at metoden også vil være nyttig i forhold til at identificere fund i massegrave.