Smeltende havis kan føre til mere liv i havet
Hvert år smelter mere og mere havis i Arktis. Det kan starte en kædereaktion, der fører til en øget produktion af alger og dermed mere føde til dyrene i havet.
Af Birgitte Svennevig, birs@sdu.dk, 30-03-2017
Når det bliver forår i Arktis, smelter både sne og havis, og der dannes søer af smeltevand på overfladen af havisen. I takt med den globale opvarmning bliver der hvert år flere og større smeltesøer.
Smeltesøerne giver mere lys og varme til isen og det underliggende vand, men nu viser det sig, at de også kan have en mere direkte og potentielt stor indflydelse på livet i de arktiske have.
Der kan nemlig opstå måtter af alger og bakterier i smeltesøerne, som kan blive til føde for havets dyr. Det konkluderer forskere i tidsskriftet Polar Biology.
Små økosystemer på havisen
-Smeltesøerne kan danne deres eget lille økosystem, og når al havisen smelter i løbet af sommeren, kan alger og andre organismer fra smeltesøerne frigives til det omgivende havvand. Noget af denne føde bliver optaget med det samme af dyr, der lever højt i vandsøjlen. Andet synker til bunds og bliver ædt af bundlevende dyr, forklarer Heidi Louise Sørensen, der er ledende forfatter til den videnskabelige artikel og fortsætter:
-I betragtning af, at der dannes større og større områder med smeltesøer i Arktis, kan man forvente, at der også kan frigives mere og mere føde til polarhavets dyreliv.
Heidi Louise Sørensen undersøgte fænomenet i en række smeltesøer i nordøstlige Grønland som en del af sin ph.d. på SDU. Bo Thamdrup og Ronnie Glud fra SDU samt Erik Jeppesen og Søren Rysgaard fra Århus Universitet har også bidraget til arbejdet.
Føde til fisk, sæler og hvaler
I den øverste del af vandsøjlen er det typisk krill og tanglopper, der får gavn af de næringsrige alger og bakterier fra smeltesøerne. Disse dyr er føde for forskellige større dyr, lige fra vandlopper til fisk, sæler og hvaler. Dybere nede er det bundlevende dyr som søpølser og slangestjerner, der får gavn af det nedsynkende alge materiale.
Forskere har længe vidst, at der kan opstå simple biologiske organismer i smeltesøer – der kan endda være tale om meget forskellige organismer. Men hidtil har det været uklart, hvorfor der nogle gange er mange organismer i søerne og andre gange næsten ingen.
I følge det nye studie er næringsstoffer nøgleordet. Når mikroskopiske portioner af næringsstoffer som fosfor og kvælstof finder vej til en smeltesø, kan hele samfund af alger og mikroorganismer blomstre op.
Derfor kommer der flere smeltesøer i Arktis
Global opvarmning smelter mere og mere havis, så der potentielt dannes flere og flere smeltesøer. NASAs satelitter har netop målt den mindste udbredelse af havis i Arktis nogensinde. Smeltesøerne gør isen mørkere, så den absorberer varme i stedet for at reflektere varme. Det sætter yderligere gang i smelteprocessen. Satellitfotos viser, at arealer med smeltesøer bliver større hvert år.