Effekten af lægeambulancer: Mange reddede liv bliver gode

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk

Når sirenerne lyder, og en ambulance skal hurtigt frem gennem trafikken, er den ofte fulgt af et andet sæt sirener. Nemlig fra lægeambulancen bemandet med en læge og en redder.

13 gange om dagen rykker lægeambulancen i Odense ud til et 112-opkald, hvor der er formodning om alvorlige skader og/eller livstruende sygdom.

Forskningen i indsatserne på det præhospitale område, på godt dansk lægeambulancerne, er indtil videre sparsom, men Søren Stilling Mikkelsen, overlæge på Anæstesiologisk-Intensiv afdeling på OUH og ansvarlig for lægeambulancen, har i sin ph.d.-afhandling fra Klinisk Institut på SDU dokumenteret en række værdifulde facts om effekten af lægeambulancen i Odense.

Værdifulde facts om effekten

– Da vi indførte lægeambulancen, blev jeg spurgt, om vi så ikke får reddet en masse mennesker, der får brug for døgnhjælp og skal bo på plejehjem. Det var min motivation for at forske i området, for det mener jeg bestemt ikke, at vi gør, siger Søren Stilling Mikkelsen.

Hans antagelse var korrekt, for studiet af de i alt 701 patienter, som fra 2006 til 2012 blev genoplivet af lægeambulancens læge og derefter transporteret til hospitalet, viser, at næsten halvdelen overlevede – og kom tilbage i eget hjem efter hændelsen.

– Fra vores registre ved vi, at 50 procent af dem, som vi genopliver, efterfølgende dør på hospitalet. 10 procent overlever, men med moderate eller svære følger. Og 40 procent overlever med så få følger, at de kommer tilbage i eget hjem. Det, synes jeg, er en succes.

Læge eller redder

Søren Stilling Mikkelsen har i sin afhandling også undersøgt, hvilke kompetencer, der bliver brugt, når patienterne genoplives. For et spørgsmål, der ofte bliver stillet, er, om lægerne gør den store forskel i forhold til den hjælp, patienterne kan få af ambulancereddere.

– I de tilfælde, hvor det er et spørgsmål om liv eller død, kan vi se, at selvom reddere har rigtig gode kompetencer, så kan de ikke alt. De kan behandle livstruende overdoser af heroin, akut mangel på blodsukker og vejrtrækningsproblemer. Men i fem ud af seks livstruende situationer har patienten brug for behandling, som kun kan udføres af en læge.

Gennemgangen af metoder til genoplivning og af kompetencerne viser også, at under en halv procent af genoplivningerne blev eller kunne være blevet udført af lægmænd, altså borgere uden faglige kompetencer.

– Tallet dækker over de mennesker, der er blevet genoplivet ved hjælp af en hjertestarter. Det er ikke mange, i alt tre. Men jeg er sikker på, at nyere data vil vise et højere antal, i takt med at antallet af hjertestartere er stærkt stigende, siger Søren Stilling Mikkelsen og henviser til, at tallene i studiet er fra 2006-2012.