Vi tænker bedst med hænderne

 Af Susan Grønbech Kongpetsak,  suko@sdu.dk

Vi tænker ikke kun med hjernen, men løser faktisk problemer markant bedre, når kroppen får konkrete værktøjer at arbejde med og går i samspil med vores omgivelser.

Det viser ny forskning, som lektor Sune Vork Steffensen fra Institut for Sprog og Kommunikation på SDU står bag sammen med to kollegaer fra Kingston University i London.

De tre forskere udfordrer den gængse opfattelse, at hjernen klarer alt tænkearbejdet, via et klassisk problemløsningsforsøg med et twist.

Deres forsøg viste nemlig tydeligt, at testpersonerne blev markant bedre til at løse problemet, hvis de benyttede plasticzebraer og piberensere i problemløsningen fremfor pen og papir.  

Piberenser som problemknuser

 I forsøget blev 50 universitetsstuderende – fordelt i to grupper – bedt om at løse opgaven: Hvordan placerer man 17 dyr i 4 indhegninger, så der er et ulige antal dyr i hver indhegning?

Ikke en eneste af de testpersoner, som brugte pen og papir var i stand til at løse gåden, derimod blev opgaven løst af 26 procent af de testpersoner, som havde piberensere til at bygge indhegninger med, og plasticzebraer at fordele i foldene.

Yderligere 17 procent nåede frem til en delvis løsning af problemet. Nemlig, at hvis man laver overlap mellem indhegningerne, så kan opgaven løses.

Løsningen viste sig tilfældigt

-Det var meget tydeligt i vores casestudier, at løsningen på problemet ikke opstod som en tanke i hjernen, men var langt mere tilfældig. Eksempelvis opdagede en testperson - som egentlig var gået helt i stå - løsningen på problemet, mens hun som overspringshandling rettede på sine piberensere, så de så pænere ud.

- Tilfældigvis gled piberenserne ind over hinanden og skabte det overlap mellem indhegningerne, som var nødvendigt for at løse opgaven. Det var altså interaktiviteten mellem hende og piberenserne, som hjalp med at løse problemet, forklarer Sune Vork Steffensen.

Han understreger samtidig, at alle testpersoner blev testet for IQ, kreativitet, matematik-angst mv. for at undersøge, om der var forskel på de to grupper af testpersoner.

Men intet indikerede, at gruppen med piberensere og plasticzebraer skulle have bedre forudsætninger for at løse problemet.

Hjernen er ikke en computer

Den nye forskning fra Sune Vork Steffensen og hans kollegaer Frédéric og Gaëlle Vallée-Tourangeaus er del af et nybrud indenfor kognitionspsykologi, som udfordrer den let forsimplede anskuelse, at menneskets hjerne er som en computer. Forsøgene med 17-dyr-problemet illustrerer nemlig tydeligt, at mennesker tænker helt anderledes.

- Hænderne og kroppen er en vigtig del af vores kognitive proces. Det er ikke i hjernen, men i koblingen mellem hjerne, krop og omgivende miljø, der for alvor sker noget kognitivt. Det hænger blandt andet sammen med, at mennesker ikke ser ting, men handlemuligheder i vores omgivelser.

- Vi ser ikke bare en stol eller en kop, men et behageligt sted at sidde eller noget at drikke kaffe af. På grund af det fokus, øges folks muligheder for at løse problemer, hvis de kan interagere med konkrete ting, forklarer Sune Vork Steffensen.

 De nye forskningsresultater har været publiceret i to internationale psykologi-tidsskrifter Acta Psychologica og Journal of Cognitive Psychology og hidtil været omtalt i engelske, franske, amerikanske og new zealandske medier.