Middelalderen får sin egen litteraturhistorie

Af Susan Grønbech Kongpetsak, suko@sdu.dk, 07-02-2017

Skønlitteraturen – som vi kender den i dag – blev født i middelalderen. Da Dante Alighieri ­– i bittert eksil fra sit elskede Firenze – satte pennen til pergamentet og skrev et af verdenslitteraturens helt store værker ”Den guddommelige komedie” i begyndelsen af 1300-tallet.

Dermed skubbede han gang i en enorm litterær og intellektuel udvikling i Europa. Eksempelvis skrev engelske Geoffrey Chaucer små 100 år senere – efter rejser i Italien – sine kanoniserede ”Canterbury Tales”, der var tydeligt inspireret af tidens hotte italienske litteratur.

Dante forfattede sine værker på folkesproget italiensk fremfor tidens herskende skriftsprog, latin, og hans fiktive tur gennem helvede, skærsilden og paradis i ”Den guddommelige komedie” var også et brud med tidens sædvanlige faglitterære måde at formidle viden på.

Middelalderens litterære superstjerne

- Dante er geniet, der prøver at overføre tidens visdom til folkesprog for at involvere en voksende social klasse af intellektuelle. Han er del af en strømning bl.a. i Italien, Frankrig og senere England, der skriver på folkesprog, og åbner op for en ellers meget elitær og maskulin litterær kultur på universiteter og i kirken, så bl.a. kvinderne nu også kan være med, fortæller Lars Boje Mortensen, leder af Center for Middelalderlitteratur.

Han understreger samtidig, at der blev skrevet fiktion længe før Dante, nemlig i det byzantinske rige allerede fra 1100-tallet.

Det er Dantes særlige kombination af folkesprog og velfortalt fiktion, der gør ham til middelalderens litterær superstjerne, som sender nye strømninger ud over Europa.

>

Sproglige kvantespring

Skønlitteraturens fødsel er et blandt mange markante skriftsproglige kvantespring, som sker i løbet af middelalderen, og udviklingen fra bibeltekster over kærlighedsdigte på folkesprogene til reel skønlitteratur skal gøres offentligt kendt.

Derfor vil Center for Middelalderlitteratur nu skrive middelalderens europæiske litteraturhistorie. Projektet er muligt, fordi centret – et af landets ganske få humanistiske grundforskningscentre – netop har fået forlænget sin grundforskningsbevilling med fire år.

Men hvorfor er det vigtigt, at vi moderne mennesker kender til middelalderens litteraturhistorie?

- Vi redder jo ikke hele verden med det her, men vi har et lille hjørne med en fælles kulturel arv af noget litteratur, der er smukt, interessant, ja bare god litteratur. Vores mere politiske budskab er, at hele menneskeheden ejer den kulturarv, fordi der ikke fandtes nationer i middelalderen.

- Man har længe nok råbt op om, at fransk litteratur er bedre end italiensk litteratur eller omvendt. Men menneskeheden har i virkeligheden en lang og fælles historie fyldt med international udveksling. Og vi som specialister har en forpligtelse til at gøre den tilgængelig for alle,  forklarer professor Lars Boje Mortensen.

Litterære huller udfyldes

På Center for Middelalderlitteratur arbejder man på at udfylde de huller i middelalderens litteraturhistorie, som er opstået, fordi man hidtil har skrevet litteraturhistorien ud fra et nationalt perspektiv. Det er håbet, at det arbejde kan fungere som øjenåbner for, at vi ikke kun har en national kulturarv, men også en fælles som menneskehed.  

- Hvis nogen har arbejdet hårdt for at skrive dybe filosofiske tekster for 1000 eller 2000 år siden, så synes jeg, man er nødt til at respektere menneskeheden så langt, at man stadig interesserer sig for det, og i det mindste holder det i live, så man også kan studere det om 500 år, siger professor Lars Boje Mortensen.

Center for Middelalderlitteratur forventer at kunne udgive en litteraturhistorie for middelalderen i 2022, men vil løbende udgive artikler også og står for et nyt internationalt Open Access tidsskrift, Interfaces.

Fotos: Michael Yde Katballe

Middelalderens litterære perioder

• Ca. 500-1000: Bøger er noget ganske eksklusivt, som kun findes på små biblioteker. Der skrives på græsk, arabisk og latin og alle tekster beskæftiger sig med forståelsen af den hellige bog.
• Ca. 1100-1300: Er en dynamisk periode, hvor der opstår universiteter rundtomkring i Europa og foregår en del sproglig og kulturel udveksling. Handelsrejsende og andre begynder at skrive rejsebreve og verdslige digte på folkesprog fremfor græsk eller latin. Bøgerne bevæger sig ud af klostrene.
• 1300-1500: Væksten fortsætter, men samtidig præges perioden af pest, 100 års-krigen og politiske uenigheder omkring pavedømmets autoritet. Det skaber et nyt intellektuelt rum for en voksende gruppe af borgere. Ud af dette fødes skønlitteraturen og trykkekunsten.