Skip to main content

Populær blodtryksmedicin forbundet med øget risiko for hudkræft

Netop offentliggjort forskning fra SDU og Kræftens Bekæmpelse viser en sammenhæng mellem et af de hyppigst brugte midler mod forhøjet blodtryk og kræft i huden.

Af Marianne Lie Becker, mlbecker@health.sdu.dk

Blodtrykssænkende medicin med stoffet hydrochlorthiazid er endnu en gang i de danske forskeres søgelys i forhold til øget risikoen for hudkræft. Forskerne har tidligere vist, at midlet, som bruges af omkring 250.000 danskere, kan øge risikoen for læbekræft.

I en ny undersøgelse har forskerne fundet en tydelig sammenhæng mellem brug af medicin mod forhøjet blodtryk og forekomsten af hudkræft.
Det gælder specifikt medicin, der indeholder stoffet hydrochlorthiazid, og kræft i huden af typen pladecellekræft.

Denne kræftform rammer hvert år mere end 2500 danskere, men kan generelt behandles godt og effektivt.

Overraskende høj risiko

Forskerne har også set på andre, hyppigt brugte midler mod forhøjet blodtryk, men ingen af dem øgede risikoen for hudkræft. 

–Man ved, at hydrochlorthiazid gør huden mere sårbar i forhold til UV-skader fra solen, men det er nyt og også overraskende, at blodtryksmedicinen ved længere tids brug medfører så markant en øget risiko for hudcancer, siger lektor Anton Pottegård fra SDU, som er initiativtager til undersøgelsen.

Undersøgelsen, som er baseret på ca. 80.000 danske hudkræfttilfælde, viser, at risikoen for at udvikle hudkræft er op til syv gange større for brugere af medicin med stoffet hydrochlorthiazid.

Risiko for mén

Der findes flere typer hudkræft. Og pladecellekræft, som blodtryksmedicinen nu knyttes til, kan heldigvis behandles og har meget lav dødelighed.

-Men både læbe- og hudkræft bliver typisk behandlet med en operation, som er forbundet med en vis risiko for mén, ligesom der også er en lille, omend reel risiko for, at hudkræft af pladecelletypen spreder sig, fortæller Anton Pottegård.

Hydrochlorthiazid er et af de hyppigst anvendte blodtrykssænkende midler, både i USA, hvor over ti mio. mennesker årligt anvender midlet, og i Vesteuropa. Bivirkningerne kan derfor berøre mange, og forskerne har beregnet, at omkring 10 procent af alle danske tilfælde af pladecellekræft i huden kan være forårsaget af hydrochlorthiazid.

-Man bør ikke stoppe sin behandling uden at snakke med sin læge først. Men hvis man i dag bruger hydrochlorthiazid, kan det være en god idé at høre sin læge, om man kan vælge et andet præparat, siger Anton Pottegård.

Amerikansk samarbejde

Som et led i projektet har de danske forskere startet et samarbejde med Armand B. Cognetta Jr., Chief Division of Dermatology, Florida State University, som leder et af de største behandlingscentre for hudkræft i USA.

Dr. Cognetta har massiv erfaring i at diagnosticere og behandle hudcancerpatienter i Florida, og han har noteret sig, at hydrochlorthiazid er mistænkeligt hyppigt blandt hans patienter, særligt de såkaldte ”katastrofepatienter” som kan have flere hundrede hudcancer hver. Han hilser de nye resultater velkomne.

-Vi har set og fulgt mange patienter med adskillige hudcancere, hvor den eneste risikofaktor ud over udsættelse for sollys synes at være hydrochlorthiazid. Kombinationen af at leve og bo i det solrige Florida og samtidig tage hydrochlorthiazid ser ud til at være meget alvorlig og sågar livstruende hos nogle patienter. Selvom vi vidste at hydrochlothiazid gjorde én følsom overfor solen, så har sammenhængen mellem dette middel og hudkræft været uafklaret. Pottegårds og hans kollegaers studie vil få en stor betydning på forebyggelsen af hudkræft og public health på globalt plan, forklarer han.

Hvad så nu?

Forskerne arbejder videre med studier, der kan kaste yderligere lys på sammenhængen mellem hydrochlorthiazid og hudkræft. Derudover er de gået i dialog med de relevante lægevidenskabelige selskaber samt Lægemiddelstyrelsen omkring deres fund.

- Risikoen for hudkræft skal naturligvis holdes op mod, at hydrochlorthiazid er en effektiv og i øvrigt sikker behandling hos de fleste patienter. Ikke desto mindre bør vores fund give anledning til at man tager brugen af hydrochlorthiazid op til overvejelse. Forhåbentlig kan vi med vores studie være med til at sikre en endnu bedre og mere sikker behandling af forhøjet blodtryk i fremtiden, slutter Anton Pottegård.

Mød forskeren

Anton Pottegaard er lektor på Klinisk Farmakologi og Farmaci på Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 04.12.2017