De unge i Dubai skal blive mere effektive

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk

Udviklingen i Golfstaterne er gået svimlende hurtigt de seneste 50 år. Dubai er gået fra at være en samling spredte beduinhytter af palmeblade i ørkenen til en højteknologisk og hypermoderne metropol.

Det betyder, at mange unge i dag har det ene ben plantet i den moderne verden og det andet i en traditionel arabisk kultur.

Lektor Martin Hvidt fra Center for Mellemøststudier ved SDU har i de seneste tre år været professor ved det statsdrevne universitet i de Forenede Arabiske Emirater, Zayed University. Der er mange internationale læreanstalter i Dubai, men de 9.000 studerende på Zayed er emiratets egne statsborgere.

Her har Martin Hvidt, der forsker i økonomiske og sociale aspekter ved Golfstaternes udvikling, fået et særligt indblik i næste generation af unge borgere i de Forenede Arabiske Emirater.

Enestående udvikling 

— De unge mennesker, der er først i 20’erne i dag, har været vidne til en enestående økonomisk udvikling. Så på den ene side er der den moderne overflade med arkitekturen, mobiltelefonerne, kaffesalonerne og så videre, siger Martin Hvidt.

— Men på den anden lever deres bedsteforældre jo endnu, og de er opvokset i hytter. Så under overfladen er det på mange måder også et traditionelt samfund.

Kombinationen af store indtægter fra oliesalg og en vellykket satsning på at tiltrække international industri og turisme har givet ekstremt gunstige forhold for en lokalbefolkning på størrelse med Odenses.

Stenrig emirfamilie

Den stenrige emirfamilie Maktoum har haft mulighed for at forsyne sine egne borgere med privilegier og høje lønninger, mens veluddannet ekspertise fra vest og billig arbejdskraft fra øst har været hentet ind for at holde et højt udviklingstempo.

Men oliereserverne i undergrunden er begrænsede og prisen faldende, så det ineffektive offentlige arbejdsmarked med høje lønninger og korte arbejdsdage er blevet et voksende problem for bystatens emir Sheikh Maktoum.

Visionen er, at Dubai skal udvikle sig til en vidensøkonomi, hvor gode idéer og foretagsomhed i det private marked udgør kernen i statens fortsatte vækst.

For meget udenadslære

Martin Hvidts forskning viser dog, at uddannelsessystemet har svært ved at forberede den unge generation til at spille en aktiv rolle i vidensøkonomien.

— De ledende familiers børn kommer på skoler i USA, hvor de nok skal få gode uddannelser.

Men det store flertal går gennem et skolesystem, der i international sammenligning stadig er ret langt tilbage, når vi taler om grundskolen og gymnasiet. Der er blandt andet for meget udenadslære, som er en tradition fra koranskolerne, siger Martin Hvidt.

 
Offentlige jobs trækker

Det svage skolesystem er en af følgevirkningerne af den særdeles liberale samfundsstruktur, hvor det er op til den enkelte at købe velfærdsydelser og sociale forsikringer.

— Der er ingen skatteindbetaling i Dubai. Du får alle pengene selv, og så må du selv bestemme, om du vil sende børnene i en pakistansk skole, der kun har én bog, og betale 2.000 kroner om året, eller om de skal gå i en stiff upper lip-skole til 70.000 om året. Valget er frit inden for de grænser, deres økonomi sætter, siger Martin Hvidt.

Samtidig er det ifølge forskeren et problem, at samfundet ikke belønner langsigtet dygtiggørelse og professionelt avancement i den private sektor.

— Selv de svageste studerende, jeg har undervist dernede, er overbeviste om, at de kommer ud og får en velbetalt lederstilling i den offentlige sektor. De unge mennesker har været for forkælede for længe.

Reformer på vej

Ørkensamfundet Dubai står nu ifølge Martin Hvidt over for en udfordrende reformproces.

Regeringen er blandt andet ved at rulle de umådeholdne privilegier tilbage, som Dubais velfærdsstat har tildelt sine egne borgere, blandt andet gratis vand og el, subsidieret benzin, en lav pensionsalder og altså en offentlig sektor med meget høje lønninger.

— Når prisen på olie på et par år er blevet halveret, tvinger det styret til at udtænke reelle reformer, som ikke har været på tegnebrættet før. Tidligere har enhver lokal 21-årig fået en byggegrund og et gratis huslån, siger Martin Hvidt.

— Så der er ændringer på vej, der skal give de unge mere incitament til at gøre sig umage og tænke i indtjening. Men hvor det er nemt at støbe i beton og hyre udlændinge til at bygge palmeøer og skyskrabere, er det langt sværere at reformere undervisningssystemet i samme hast.

 Fotos: Martin Hvidt/privatfoto