Ondt i maven er den nye folkesygdom

Af Helle Dioni, held@sdu.dk, 16-03-2016 

Sure opstød, halsbrand og ondt i maven har de seneste ti år fået flere og flere danskere til at gå til lægen – og gå hjem igen med en recept på mavesyrehæmmende medicin. Stigningen er på hele 243 procent, og den er sket på kun ti år.

Imidlertid tyder ny forskning fra SDU på, at en del af forbruget kan være unødvendigt, og at mange bliver langtidsbrugere uden at man med sikkerhed ved, hvad deres symptomer skyldes.

- Der er sådan set ikke noget problematisk ved medicinen. Problemet kan i højere grad opstå, hvis medicinen udskrives og fornyes for ukritisk. Og det kan være svært at slippe ud af medicinforbruget igen, siger postdoc Peter Fentz Haastrup, der er knyttet til Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU.

Flere årsager til stigningen

Den voldsomme stigning i forbruget af receptpligtig mavesyrehæmmende medicin kan, ifølge Peter Fentz Haastrup, ikke forklares med en epidemi af mavesårslidelser.

- Der er flere mulige forklaringer på forbruget. For det første vil vi generelt ikke ”finde os i” at have ondt i maven. Vi går mere til lægen, medicinen er velkendt, og midlerne er faldet markant i pris de seneste ti år.

Sammenholdt med få bivirkninger ved medicinen, gør det udskrivelsen af recepter nemmere. Patienterne bliver hjulpet, midlerne er billige – alle er glade.

Billig medicin er dyr for samfundet

Den store stigning i forbruget af mavesyrehæmmende medicin er dog dyrt for samfundet. Det koster 100 millioner kroner om året, og heraf er 45 millioner tilskud fra regionerne. Og så skal man lægge lægebesøg, sygedage, indlæggelser og tabt arbejdsfortjeneste oveni.

Den markante øgning af forbruget er sket i takt med, at patenterne udløb for cirka 10 år siden. Dengang var mavesyrehæmmende medicin meget dyr, det er den ikke mere, forklarer Peter Fentz Haastrup.

- Prissætningen af medicinen kan spille en rolle. En pakke med 14 piller koster 84 kroner, mens en pakke med 56 piller koster 40 kroner. Så kan man jo godt forstå, at lægerne udskriver de store pakninger til patienterne.

Livsstil spiller ind

Det kan tyde på, at livsstilsfaktorer som kost, motion, rygning og alkohol også spiller ind, sammen med vores opfattelse af sygdom og retten til at blive behandlet. Kun fire procent får stillet en egentlig diagnose ved en kikkertundersøgelse.

Peter Fentz Haastrup understreger dog, at vi faktisk har mere ondt i maven. Men vi bliver jo også ældre, end vi gjorde for bare en generation siden, og får dermed også mere medicin.

- Vi mangler nok behandlingsstrategier for de patienter, der kan være svære at behandle. For det kan selvfølgelig være et problem, at så mange bliver langtidsbrugere. Det kunne være fornuftigt at lægge en strategi helt fra starten for, hvor længe man skal tage pillerne, siger han.