Skip to main content
DA / EN

Jøder kan vise vejen til muslimsk integration

Det er oplagt at kigge på den jødiske folks historie i Danmark, når det gælder integration af muslimer. Det handler om at drage nytte af fortidens successer og fejltrin, mener ph.d.-studerende fra SDU.

Af  Maria Slej Hasselstrøm, mash@sdu.dk, 27-05-2016

15. februar 2015. En mand bliver skudt og dræbt foran synagogen i København. Tragisk begivenhed, men mediernes omtale viser noget interessant, nemlig hvordan eller snarere hvor langt man er i Danmark i forhold til det jødiske folks integration.

Noget af det Maja Gildin Zuckerman fra Center for Mellemøststudier med det samme noterede sig var, at synagogen i flere medier blev omtalt som den ’jødiske synagoge’, og at festen, der blev afholdt i synagogen den aften, blev kaldt en "jødisk konfirmation".

At begreber som synagoge og bar mitzva stadig skal hjælpes på vej eller oversættes til "almindelig dansk" vidner om den uvidenhed, der stadig er til jødisk kultur i det danske samfund.

-De to religionerne lever altså ikke fuldstændig side om side i Danmark, man famler nogle gange stadig i blinde, Men på mange områder er det jødiske folk dog en integreret del af den danske befolkning, siger Maja Gildin Zuckerman.

De fremmede

Maja Gildin Zuckerman er ph.d.-studerende og i gang med en afhandling om danske jøders forhold til Israel og Palæstina samt zionismens begyndelse i Danmark.

Hun kan se mange lighedspunkter mellem det, jøderne kæmpede med dengang, og det muslimer i Danmark står overfor i dag.

- Det jødiske folks historie i Danmark går meget længere tilbage end det muslimske folks, og det er oplagt at bruge den viden i integrationen i dag. Før muslimerne blev de fremmede, som "vi danskere" ikke rigtig forstår og bærer en konstant mistænksomhed overfor, var det jøderne, der havde denne position, siger hun.

Assimilation = integration?

Siden 1800-tallet har de fleste jøder i Danmark forsøgt at assimilere sig, altså forsøgt at komme til at ligne danskere så meget som muligt, og i 1814 fik de mange af de samme rettigheder som danskere.

Jo mere man som jøde nærmede sig danskerne og så bort fra det jødiske, jo mere blev integrationen set som lykkedes, mente både mange jødiske og ikke-jødiske borgere. Og jøderne var rigtig dygtige til at assimilere sig, men der var stadig udfordringer.

Zionismen, der opstod i 1890’erne,  havde et andet perspektiv, nemlig at man skulle se det jødiske som et særtræk, man skulle være stolt over, og for nogle jøder voksede ønsket om et selvstændigt hjemland.

Et præmie-eksempel

For danske jøder skabte zionismen, ifølge Zuckermans forskningsresultater, især den forandring, at de gik fra at se sig selv som udelukkende danske jøder til også at se sig selv som en del af noget globalt. Som del af et netværk, hvor man ikke kun hænger sammen via religion, men hvor der er et etnisk/politisk sammenhold.

- Det er interessant at se gennem historien, hvordan konstellationerne løbende ændrer form, og hvordan jøderne finder deres placering. Hvis vi vil forstå, hvorfor det kan være svært for muslimske minoriteter at finde sig til rette og hvilke udfordringer, de står overfor, så er den europæiske/jødiske historie et præmie-eksempel, siger Maja Gildin Zuckerman.

Hun peger på, at mange jøder i dag uproblematisk navigerer imellem at være en del af lokalmiljøet, et dansk miljø, et europæisk miljø og et jødisk miljø. Det handler ikke så meget om enten/eller, men om både/og.

Ét hjemland trods globalt fællesskab

Tilbage til terrorangrebet på synagogen i København. Kort efter angrebet udtalte den israelske premiereminister Benjamin Netanyahu, at Israel er jødernes hjem, hvor de danske jøder altid er velkomne.
En udtalelse, som mange danske jøder, ifølge Maja Gildin Zuckerman, ikke bryder sig om.

- Pludselig bliver det vigtigt for de danske jøder at understrege, at Israel ikke er deres hjem. De er 100 % danskere! Denne konfrontation understreger, hvor skrøbelig den multikulturelle position er siger hun :

- På den ene side er de fleste danske jøder forbundet til et globalt jødisk fællesskab, hvor Israel uundgåeligt spiller en central rolle. - Men på den anden side, når Netanyahu definerer den politiske ramme på vegne af alle verdens jøder og siger: ”Her er jeres centrum”, så knækker filmen.

Maja Gildin Zuckerman medgiver, at man ikke på alle områder kan sammenligne muslimernes integration i Danmark med jødernes. Men hun mener, at det vil være en stor fejl ikke at benytte sig af det, hun kalder det bedste kildemateriale til at forstå de udfordringer, der ligger i at indlemme en minoritet i Danmark.

Maja Gildin Zuckerman

Ph.d.studerende på Center for Mellemøststudier

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 27.05.2016