Middelalderens mænd skulle passe på hovedet
Med et helet kraniebrud havde Middelalderens mænd en dødsrisiko der var næsten 100 gange højere end den er blandt nutidens mennesker med lignende skader
Det var bare om at passe på hovedet i Middelalderen. Ny forskning fra SDU viser nemlig, at dødeligheden blandt mænd, der havde overlevet et kraniebrud dengang, var seks gange højere end den var blandt samtidige mænd uden kraniebrud.
Det er Jesper Boldsen fra Retsmedicinsk Institut på SDU, der står bag den nye forskning. Han har sammen med amerikanske kolleger analyseret 236 kranier fra midt 1100-tallet til slutningen af 1500-tallet med og uden helede kraniebrud. De har set på, hvor længe mænd har overlevet efter et ellers ophelet kraniebrud og sammenlignet det med overlevelsen blandt samtidige mænd uden kraniebrud og med dødeligheden efter kraniebrud i dag.
100 gange højere dødsrisiko end i dag
Dødeligheden i den generelle, voksne befolkning for mellem 400 og 900 år siden var cirka 30 gange højere end den er blandt mennesker i den samme aldersgruppe i dag. Oven i det kan man så lægge, at den relative dødelighed for mennesker med kraniebrud dengang var cirka tre gange så høj som den er i dag. Til sammen betyder det, at mennesker med et helet kraniebrud i fortiden oplevede en dødsrisiko, der var næsten 100 gange højere end den er blandt mennesker med traumatiske hjerneskader i dag.
- Vi kan se, at mændene i projektet havde overlevet deres kraniebrud i mindst et halvt til et helt år. Det må betyde, at de trods overlevelsen har fået så svære skader efter kraniebruddet, at de har haft svært ved at klare sig i datidens samfund.
Læs mere om Jesper Boldsens forskning og hvad der mon skyldtes den høje dødelighed