Skip to main content
DA / EN

Få styr på karrieren

På den store karrieremesse, 6. marts på Syddansk Universitet, kan man møde over 40 danske virksomheder, høre om sine karrieremuligheder og måske endda finde et praktiksted, studiejob eller sin fremtidige arbejdsplads

En karrieremesse kan give andet end lommen fuld af visitkort og firmakuglepenne. Når Syddansk Universitet er vært for karrieremessen ”Karrieredagene” er der mulighed for at blive klogere på sine karrieremuligheder og måske endda finde en praktikplads, et studiejob eller møde sin kommende arbejdsgiver.

Omkring 40 virksomheder samt offentlige og private organisationer og institutioner står klar på messen for at fortælle om karrieremulighederne i netop deres virksomhed. Og en del af dem har ledige praktikpladser, studiejob og stillinger med. 

Klar til arbejdsmarkedet

Messen henvender sig især til kandidater, der er på vej ud på arbejdsmarkedet. Det vil sige studerende på sidste del af deres studier eller studerende, der netop har fået deres eksamensbevis i hånden.

Blandt andet de virksomheder og institutioner, der deltager, er A.P. Møller, Danfoss, ECCO Sko, Forsvaret, Deloitte og Odense, Sorø og Slagelse kommuner. 

Karrieremessen løber af stablen 6. marts på Syddansk Universitet i Odense. Det er kl. 10-16 på Campus Torvet. Der er gratis bustransport fra de øvrige campusbyer.

Læs mere om karriere-arrangementer på SDU.

Redaktionen afsluttet: 03.03.2014