Sociale medier æder af sproget

"Giver dig fuldstændig ret", "Vågnede med det vildeste tømmermænd", "Bager kage til kollegaerne".

Man behøver ikke lede længe på et debatforum eller Facebook for at finde lignende sætninger. Sætninger uden subjekter eller på dansk grundled. Ord som "jeg" og "det" glider lige så stille ud af sproget, i hvert fald når det bruges i de nye medier, og det er der ifølge adjunkt på Syddansk Universitet Marianne Rathje flere grunde til.

Dels kan der være tale om en form for økonomisering, hvor man for at spare tid og plads vælger at udelade ord, der ikke er strengt nødvendige for forståelsen. Dels sker det også ,fordi man vil nedtone det egocentrede i medier, som ellers må siges at være meget egodominerende.

Og endelig er det manglende grundled også en form for anonymisering:
-Ved at udelade subjektet nedtoner man sit ansvar, sin anklage og sit udsagn. Man minimerer invitationen til respons fra andre, det er mere en svævende kommentar, siger Marianne Rathje.

Ødelægger det sproget?

Hun har undersøgt fænomenet med det manglende subjekt via Ekstra Bladets debatforum Nationen!, hvor læserne under artiklerne kan skrive deres holdning i kommentarfeltet. Mere end 4000 kommentarer er blevet nærlæst og konklusionen er, at det især er ved ytringer hvor man "synes", "tror" eller "håber" noget, at subjektet er forsvundet.

I morgen, onsdag er en række forskere samlet til et symposium, som Institut for Sprog og Kommunikation arrangerer, med emnet "Sprogbrugen i de nye medier", og her holder Marianne Rathje oplæg om de manglende grundled.

Hun mener ikke vi skal frygte at det ødelægger sproget:
- Måske viser det bare, at vi i mange tilfælde ikke har brug for subjektet, det er blevet overflødigt, og så sker der en naturlig tilpasning.

Forskning mangler

I nogle tilfælde ryger også udsagnsleddet, så sætninger som "fået for lidt?" og "sgu da nederen" bliver mere udbredte.

- Det er utrolig interessant at undersøge, hvad de nye medier betyder for vores sprogbrug og observere, om dette sprog smitter af andre steder også, siger Marianne Rathje, der er en af de få i Danmark, der forsker i sprogbruget i de nye medier. Eller nyere skulle man måske hellere kalde dem, da de efterhånden har et årti på bagen.

- Alligevel har disse medier ikke været genstand for sproglig forskning, og man har derfor mistet muligheden eller i hvert fald vanskeliggjort eksempelvis forskning i den tidlige brug af medierne. Og dermed kan man ikke følge udviklingen frem til i dag, siger Marianne Rathje.

Facebook smed grundledet væk

 Og eksempelvis Facebook er yderst interessant i den sammenhæng, da Marianne Rathje påpeger, at Facebook i de tidlige år var opbygget således, at man automatisk smed grundledet væk, når man skrev en statusopdatering, fordi brugerens navn allerede stod nævnt, når man påbegyndte sin sætning.

- Det kan højst sandsynlig have været med til at forstærke den tendens, vi ser i dag, hvor subjektet droppes, fortæller hun.

Se programmet for "Sprogbrugen i de nye medier"