Bæredygtighed

H.O.R.T.U.S. XL suger CO2 ud af luften

Kunstinstallationen er verdens første 3D-printede bioreaktor. Den er skabt af SDU CREATE-gruppen med en teknologi, der måske kan være med til at løse de store klimaudfordringer.

Af Sune Holst, , 11-03-2020

Det er afgørende at få reduceret verdens CO2-udledninger, hvis vi vil holde den globale opvarmning på 1,5 grad. Sådan lyder den efterhånden voksende mængde rapporter fra FN’s klimapanel.

Men selvom vi opfylder målsætningen om at reducere verdens samlede CO2-udledning til et rundt nul i 2050, er det ikke nok. Vi skal faktisk ende med at gå i minus på vores udledning, og det kræver teknologier, som kan suge CO2 ud af luften.

Forskere kloden rundt er derfor optaget af at udvikle en teknologi, der har den egenskab. Også på SDU arbejdes der med problemstillingen. Her har en gruppe forskere, kaldet CREATE, udviklet en kunstinstallation, som danner CO2 om til ilt. Det er sket i et samarbejde med virksomheden ecoLogicStudio.

Billede af to mennesker sammen med den underfundige bio-digitale H.O.R.T.U.S. XL

Mikroorganismer på arbejde

Installationen, der hedder H.O.R.T.U.S. XL, har været udstillet på Centre Pompidou i Paris og Mori Art Museum i Tokyo.

ecoLogicStudio

Er en virksomhed, der er specialiseret i miljødesign og urban selvforsyning. Virksomheden forsøger at integrere natur og arkitektur. Forskerne på SDU har udviklet H.O.R.T.U.S. XL i samarbejde med ecoLogicStudio.

H.O.R.T.U.S. XL er en digital algoritme, der er blevet brugt til at udvikle og frembringe en organisk form, som danner bittesmå skræddersyede byggeklodser. Klodserne er implementeret i et sindrigt, sekskantet gitter, der blot er 320 millimeter.

Disse strukturer er så blevet printet ud på en 3D-printer og anvendt til kunstinstallationen. Det helt særlige ved de 3D-printede enheder er, at de er podet med cyanobakterier; mikroorganismer, som omdanner CO2 til ilt.

Bæredygtig arkitektur

Når H.O.R.T.U.S. XL er udstillet, kan besøgende bevæge sig frit rundt inde i installationen og betragte det underfundige bio-digitale landskab. Hver gang de trækker vejret, interagerer de med installationen, for mikroorganismerne optager CO2 fra de besøgendes åndedræt og omdanner det til ilt.

Cyanobakterier kan absorbere 10 gange så meget CO2 som træer, så selv om forskningen stadig er i sit spæde stade, er der store perspektiver i den.

– I dette samarbejder anvendes bio-digitale strategier til at forestille sig en ny arkitekturmodel, som kan bidrage positivt til bymiljøet, siger SDU-forsker Roberto Naboni, der er tovholder for projektet.

Måske ser vi ind i en fremtid, hvor arkitektur, bygninger og installationer medvirker til at reducere CO2-koncentrationen i atmosfæren.

Hvad er cyanobakterier?

  • Måske kender du dem fra varme somre, hvor de under det mere mundrette navn blågrønalger får Miljøstyrelsen til at hejse de røde flag ved strande og søer og lukke ned for al badning.
  • Blågrønalgen – som egentlig slet ikke er en alge, men en bakterie – er nemlig giftig i høje koncentrationer og kan forårsage hudirritation og mavekramper.
  • Selvom cyanobakterien kan forvolde skade på dyr og mennesker, bør vi sende den en nådig tak. Det menes nemlig, at det var lige præcis dén organisme, som for mellem 2,3 mia. og 3,8 mia. år siden udviklede fotosyntesen og producerede den ilt, som er en betingelse for livet på Jorden.
Mød forskeren

Roberto Naboni er adjunkt ved Institut for Teknologi og Innovation. Hans forskning fokuserer på at udvikle visionær arkitektur og designkoncepter med nye materialer og avanceret produktion. For eksempel forsker han i, hvordan betonelementer kan produceres af en 3D-printer og på den måde optimere materialeforbruget og øge styrken og holdbarheden.

Kontakt

CREATE

  • CREATE-gruppen udforsker nye arkitektoniske processer og løsninger i spændingsfeltet mellem computervidenskab, avITIanceret produktion og nye materialeteknologier.
  • Gruppen fokuserer bl.a. på 3D-printning og arkitektonisk robotteknologi med materialer som bioplastik, ler, beton, silikone og træ.
  • CREATE er stiftet i 2018 af Roberto Naboni, som også leder gruppen, der er en del af SDU Civil and Architectural Engineering.